Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 24de kapitel

82. Begivenheder, som skulle indtræffe efter Herrens bortgang

1 Da Jesus kom ud og gik fra templet, traadte hans disciple til ham for at vise ham templets bygnnger;

2 men Jesus sagde til dem: Seer i ikke alt dette? sandelig siger jeg eder, der skal ikke lades sten paa sten, som ikke skal nedbrydes. -

3 Men da han sad paa Oliebjerget, gik hans disciple til ham afsides og sagde: Siig os, naar dette skal ske? og hvad er varslet for din tilkommelse og verdens ende?

4 Og Jesus svarede og sagde til dem: Seer til, at ingen fører eder vild!

5 thi der vil komme mange paa mit navn og sige: "Jeg er Kristus", og de vil føre mange vild;

6 men i skal høre om krige og rygter om krige; seer eder for, bliver ikke forskrækkede! thi alt dette maa ske, men enden er ikke endda;

7 thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være hunger og pest og jordskjælv paa steder;

8 men alt dette er veernes begyndelse.

9 Derpaa vil man overgive eder til trængsel og slaa eder ihjel, og i vil blive hadede af alle folk for mit navn;

10 og da ville mange forarges, forraade hverandre og hade hverandre;

11 og der vil opstaa mange falske profeter og føre mange vild;

12 og eftersom lovløsheden bliver stor, bliver de manges kjærlighed kold;

13 men den, som holder ud til enden, skal blive frelst;

14 og dette evangelium om riget skal prædikes i hele verden til et vidnesbyrd for alle folkene, og derpaa kommer enden.

15 Naar i altsaa se fordærvelsens vederstyggelighed, som der er talet om af profeten Daniel, staa paa helligt sted, (den, som læser det, lægge det paa sinde!)

16 da skal de, som ere i Judæa, fly paa bjergene;

17 den, som er paa taget, stige ikke ned for at hente noget af sit hus!

18 og den, som er paa marken, vende ikke tilbage for at hente sine klæder!

19 men ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i disse dage!

20 men beder, at eders flugt ikke maa ske om vinteren eller paa hviledagen;

21 thi der vil da blive saa stor en trængsel, som der ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu, og som ikke heller skal blive;

22 og hvis disse dage ikke bleve forkortede, da blev ingen dødelig frelst, men for de udvalgtes skyld skulle disse dage forkortes.

23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus eller der! da maa i ikke tro det;

24 thi der vil opstaa falske krister og falske profeter, og de vil gjøre store tegn og underværker, for at de, om det var muligt, kunde føre selv de udvalgte vild.

25 Se, jeg har sagt eder det forud.

26 Naar man altsaa maatte sige til eder: Se, han er i ørken! gaaer da ikke ud! Se, han er i lønkamrene! troer det da ikke!

27 thi som lynet gaaer ud fra øst og skinner til vest, saaledes vil Menneskens Søns tilkommelse være.

28 Hvor nemlig aadslet er, der ville ørnene samles.

83. Herrens anden tilkommelse

29 Men strax efter disse dages trangsel skal solen formørkes og maanen ikke give sit skin, og stjernerne skulle falde fra himlen og himlenes kræfter bølges;

30 og da skal Menneskens Søns tegn lade sig til syne i himlen, da vil alle jordens stammer slaa sig for bryst, og de skulle se Menneskens Søn komme paa himlens skyer med stor kraft og herlighed,

31 og han vil udsende sine engle med basun og stærk røst, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlene til den anden.

32 Lærer en lignelse af figentræet. Naar dets gren bliver myg og bladene skyde, vide i, at sommeren er nær;

33 saaledes og i, naar i se alt dette, maa i vide, at han er nær for døren;

34 sandelig siger jeg eder: Samme slægt skal ikke forgaa, førend alt dette skeer;

35 Himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skal ingenlunde forgaa;

36 men om den dag og stund veed ingen, ikke engang englene i himlene, uden min Fader alene.

84. Om aarvaagenhed

37 Men som Noas dage vare, saadan skal Menneskens Søns tilkommelse være;

38 thi ligesom de i de dage før oversvømmelsen spiste og drak, tog til ægte og bortgiftede lige til den dag, Noa gik ind i arken,

39 og de agtede ikke, indtil oversvømmelsen kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns tilkommelse være.

40 Da skal der være to paa marken, den ene optages, den anden lades tilbage;

41 to kvinder male paa kværnen, en optages og anden lades tilbage.

42 Vaager altsaa, fordi i ikke vide, i hvad stund eders Herre kommer;

43 men det maa i vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, da vaagede han vel og lod ikke bryde ind i sit hus;

44 derfor værer og i beredte, fordi Menneskens Søn kommer den stund, i ikke mene.

45 Hvem er vel den tro og snilde tjener, som hans Herre satte over sit tjenerskab at give dem mad i tide?

46 Salig er den tjener, som hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes!

47 sandelig siger jeg eder, at han vil sætte ham over alt sit gods.

48 Men naar den slette tjener vilde sige i sit hjærte: Min Herre tøver med at komme;

49 og han begyndte at slaa medtjenerne, men at spise og drikke med svirebrødrene,

50 saa vil denne tjeners Herre komme en dag, han ikke venter, og en time, han ikke veed,

51 og hugge ham midt over og give ham lod med hyklere; der skal være graad og tænders gnidsel!