Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 25de kapitel

85. De kloge og de daarlige jomfruer

1 Dernæst maa himmerig lignes ved ti jomfruer, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen;

2 de 5 af dem vare kloge, men de 5 daarer.

3 Disse daarer toge deres lamper, men de toge ikke olie med sig;

4 men de kloge toge olie i deres krukker, tilligemed deres lamper.

5 Men da brudgommen tøvede, nikkede de alle og faldt i søvn;

6 men ved midnat skete anskrig: Se, brudgommen kommer! gaaer ham imøde!

7 Da vaagnede alle disse jomfruer og gjorde deres lamper istand;

8 men daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders olie! thi vore lamper slukkes;

9 men de kloge svarede og sagde: Ingenlunde, der vil ikke blive nok til os og eder! gaaer hellere til kjøbmændene og kjøber til eder selv.

10 Men da de vare gaaede bort for at kjøbe, kom brudgommen, og de som vare beredte, gik ind med ham til brylluppet og døren blev lukket.

11 Endelig kom ogsaa de andre jomfruer og sagde: Herre, Herre, luk os op!

12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder: Jeg kender eder ikke! -

13 Vaager altsaa, fordi i veed hverken dag eller time, naar Menneskens Søn kommer.

86. De betroede pengesummer

14 Thi ligesom et menneske, der drog udenlands, kaldte sine egne tjenere og overgav dem sit gods,

15 og gav en fem tusinde, en anden to og en anden eet tusinde, enhver efter hans særegne evne, og han drog strax udenlands;

16 men han, som havde faaet de 5 tusinde, gik hen og arbejdede med dem og gjorde andre 5 tusinde;

17 ligesaa og han med de to; ogsaa han tjente andre to;

18 men han, som havde faaet eet tusinde, gik bort og gravede i jorden, og skjulte sin herres penge.

19 Lang tid efter kom disse tjeneres herre og holdt regnskab med dem;

20 og han traadte frem, som havde faaet de 5 tusinde, og bragte andre 5 tusinde og sagde: Herre, du overgav mig 5 tusinde; se, jeg har tjent andre 5 tusinde paa dem.

21 Saa sagde hans herre til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din Herres glæde!

22 Saa traadte ogsaa han frem, som havde faaet de 2 tusinde, og han sagde: Herre, du overgav mig 2 tusinde; se, jeg har tjent andre 2 tusinde paa dem.

23 Han herre sagde til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro i det smaa, jeg vil sætte dig over meget! gaa ind til din herres glæde!

24 Saa kom ogsaa han frem, som havde faaet den ene tusinde og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er et haardt menneske, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;

25 og da jeg frygtede, gik jeg hen og skjulte dit tusinde i jorden; se, der har du, hvad dit er!

26 Da svarede hans herre ham og sagde: Du onde og dovne tjener; du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

27 du burde altsaa anlagt mine penge hos vexelererne, saa naar jeg kom, havde jeg faaet mit igjen med rente.

28 Tager derfor det tusinde fra ham, og giver det til ham, som har de 10 tusinde;

29 thi hver, som har, ham skal gives, og han skal have til overflod; men fra ham, som intet har, skal man tage, hvad han synes at have;

30 og kaster den udygtige tjener ud i det yderste mørke! der skal være graad og tænders gnidsel!

87. Om dommedag

31 Men naar Menneskens Sønn kommer i sin herlighed og alle de hellige engle med ham, da skal han sidde paa sit æresæde

32 og alle folk samles for ham, og han vil skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller faarene fra bukkene;

33 og han vil stille faarene ved sin højre, men bukkede ved sin venstre side.

34 Derpaa vil kongen sige til dem ved hans højre side: Kommer, i min Faders velsignede, og tager det rige i arv, som er beredt eder, fra verden blev grundlagt.

35 Jeg var nemlig hungrig, og i gav mig at spise; jeg var tørstig, og i gav mig at drikke; jeg var fremmed, og i tog mig til eder;

36 jeg var nøgen, og i klædte mig; jeg var syg, og i saae til mig; jeg var i fængsel, og i kom til mig. -

37 Da ville de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gav dig mad, eller tørstig, og gav dig drikke?

38 naar saae vi dig fremmed, og tog dig til os? eller nøgen, og klædte dig op?

39 naar saae vi dig syg eller i fængsel, og kom til dig?

40 Og kongen vil svare og sige til dem: Sandelig siger jeg eder: Saavidt i have gjort mod eenn af disse mine mindste brødre, har i gjort imod mig. -

41 Derpaa vil han sige til dem paa den venstre side: Gaaer bort fra mig, i forbandede i den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle!

42 Thi jeg var hungrig, og i gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og i gav mig ikke at drikke;

43 jeg var fremmed, og i tog mig ikke til eder; jeg var nøgen, og i klædte mig ikke; jeg var syg og i fængsel, og i saae ikke til mig.

44 Da ville ogsaa disse svare og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen elle syg eller i fængsel, og tjente dig ikke?

45 Da vil han svare dem og sige: Sandelig siger jeg eder: Forsaavidt i ikke h ar gjort det mod een af disse mindste, har i ikke heller gjort det mod mig.

46 Disse skulle gaa hen til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.