Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 26de kapitel

88. Præsteraadet mod Herren

1 Det skete, da Jesus havde endt alle disse taler, sagde han til sine disciple:

2 I veed, at det om to dage er paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes. -

3 Da forsamledes ypperstepræsterne, de boglærde og folkets ældste i ypperstepræstens gaard, og han hed Kajafas;

4 og de holdt raad sammen, for at de kunde gribe Jesus med list og slaa ham ihjel;

5 men de sagde: Ikke paa festen, at der ikke skal blive opløb, blandt folket!

89. Herren salves i Betania

6 Da Jesus var i Betania i Simon Spekalskes hus,

7 gik en kvinde med en alabasters krukke med meget kostelig salve hen til ham, og udøste den over hans hoved, da han laa tilbords.

8 Men da hans disciple saae det, bleve de fortrydelige og sagde: Hvortil denne ødselhed!

9 thi den salve kunde været gjort i mange penge og givet de fattige.

10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvorfor ere i fortrædelige mod denne kvinde? Hun har nemlig gjort en god gjerning mod mig;

11 thi fattige har i altid hos eder, men mig har i ikke altid;

12 thi at hun udgød denne salve paa mit legeme, det har hun gjort for at stæde mig til jorde;

13 sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, der skal og det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.

90. Judas, Herrens forræder

14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne,

15 og sagde: Hvad vil i give mig, saa vil jeg forraade ham til eder? men de tilvejede ham 30 mark sølv,

16 og fra den stund søgte han en belejlig tid til at forraade ham.

91. Paaskemaaltidet beredes

17 Paa den første dag af de usyrede brøds højtid gik disciplene til Jesus og sagde til ham: Hvor vil du, at vi skal berede dig at spise paaske?

18 Men han sagde: Gaaer hen til staden til en vis mand, og siger til ham: Læreren siger: Min tid er nær, hos dig vil jeg holde paaske med mine disciple;

19 og disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og de beredte paasken.

92. Forræderen paavises

20 Da det var blevet aften, lagde han sig tilbords med de tolv;

21 og medens de spiste, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at een af eder vil forraade mig;

22 og de blev meget bedrøvede, og begyndte hver af dem at sige til ham: Herre, det er dog ikke mig?

23 Men han svarede og sagde: Han, som dyppede haanden tilligemed mig i fadet, han vil forraade mig!

24 Menneskens Søn gaaer vel bort, som skrevet er om ham, men ve det menneske, ved hvem Menneskens Søn forraades! det var dette menneske bedre, om han aldrig var født.

25 Men Judas, som forraadte ham, tog ordet og sagde: Rabbi, det er dog ikke mig? Han siger til ham: Du traf det!

93. Den hellige nadver

26 Medens de spiste, tog Jesus brødet, og velsignede og brød det og gav disciplene og sagde: Tager, æder, dette er mit legeme!

27 og han tog bægeret, takkede, gav dem og sagde: Drikker alle heraf!

28 det er nemlig mit, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndsforladelse;

29 men jeg siger, at jeg herefter ikke skal drikke mere af denne vinstokkens frugt indtil den dag, da jeg drikker den nye med eder i min Faders rige.

94. Herren forudsiger Peders fald

30 Da de havde sunget lovsangen, gik de ud til oliebjerget.

31 Da sagde Jesus til dem: I ville alle forarges paa mig i denne nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa hyrden, og hjordens faar skulle adspredes;

32 men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.

33 Men Peder tog ordet og sagde til ham: Om de og alle ville forarges paa dig, saa vil jeg aldrig forarges.

34 Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.

35 Peder sagde til ham: Skulde jeg endog dø med dig, jeg vil ikke fornægte dig. Ligesaa sagde og alle disciplene.

95. Herrens bøn i Getsemane

36 Derpaa kom Jesus med dem til en gaard, som hed Getsemane, og han sagde til disciplene: Sætter eder her, medens jeg gaaer hen og beder der;

37 og han tog Peder og Zebedæos' to sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og ængstes;

38 derpaa sagde han til dem: Min sjæl er hel bedrøvet indtil døden; bliver her og vaager med mig!

39 og han gik lidt frem, faldt paa sit ansigt, bad og sagde: Min Fader, er det muligt, da gaa dette bæger mig forbi! dog ikke som jeg, men som du vil!

40 Saa kom han til sine disciple og traf dem sovende, og han sagde til Peder: Saa havde i da ikke kraft til at vaage een time med mig!

41 Vaager og beder, at i ikke falde i fristelse; Aanden er vel redebon, men kjøbet svagt. -

42 Atter gik han anden gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at dette bæger kan gaa mig forbi, uden jeg skal drikke det, saa ske din villie!

43 Da han kom, traf han dem atter sovende; thi deres øjne vare tunge;

44 og han lod dem blive, og gik atter hen, bad tredje gang og sagde de samme Ord. -

45 Derpaa kom han til sine disciple og sagde til dem: Sove i fremdeles og hvile eder? Se, timen er nær, da Menneskens Søn skal overgives i synderes hænder;

46 staaer op, lader os gaa! se, han er nær, som forraader mig.

96. Herren forraades og gribes

47 Medens han endnu talede, se, da kom Judas, en af de tolv, og en stor skare med ham med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste;

48 men han, som forraadte ham, havde givet dem et tegn og sagt: Den, som jeg kysser, ham er det, griber ham!

49 og strax traadte han hen til Jesus og sagde: Hil dig, Rabbi! og kyssede ham.

50 Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor er du kommen? Derpaa traadte de til, lagde haand paa Jesus og grebe ham. -

51 og se, en af dem, som var med Jesus, udrakte haanden og greb sit sværd, slog ypperstepræstens tjener og hug øret af ham.

52 Da sagde Jesus til ham: Stik dit sværd paa sit sted, thi alle, som drage sværd, skal dø for sværd;

53 eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, og han vilde skikke mig flere end 12 hære engle?

54 Hvorledes skulde da skrifterne opfyldes: at det maa ske saaledes?

55 Samme stund sagde Jesus til skarerne: I ere gaaede ud som mod en røver med sværd og knipler for at gribe mig; daglig sad jeg hos eder og lærte i templet, og i grebe mig ikke;

56 men alt dette er skeet, for at profeternes skrifter kunde opfyldes. Da forlod alle disciplene ham og flygtede.

97. Herren for Kajafas

57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajafas, hvor de boglærde og ældste vare forsamlede.

58 Men Peder fulgte ham langt bag efter lige til ypperstepræstens gaard, og han kom indenfor og sad hos svendene for at se enden.

59 Men ypperstepræsterne, de ældste og hele raadet søgte falsk vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunde aflive ham;

60 men de fandt intet; og skjøndt mange falske vidner traadte frem, fandt de intet; men tilsidst traadte to falske vidner frem,

61 og sagde: Han har sagt: Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det paa tre dage.

62 Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: Svarer du intet? hvad vinde disse mod dig?

63 men Jesus tau. Og ypperstepræsten tog ordet og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn!

64 Jesus siger til ham: Du har sagt det; dog siger jeg eder, fra nu af skal i se Menneskens Søn sidde ved kraftens højre haand og komme paa himmelens skyer.

65 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: Han har spottet Gud! havd har vi længer vidner behov? se, nu har i hørt hans gudsbespottelse;

66 hvad tykkes eder? - De svarede og sagde: Han er dødsskyldig!

67 Derpaa spyttede de ham i ansigtet og sloge ham paa munden; men andre slog ham med kjæppe;

68 og de sagde: Spaa os Kristus! hvem var det, som slog dig?

98. Peder fornægter Herren

69 Men Peder sad udenfor i gaarden; og en pige kom til ham og sagde: Ogsaa du var med Galiæeren Jesus!

70 men han nægtede det for alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger.

71 Men da han gik ud til porten, saae en anden ham, og hun sagde til dem der: Han er ogsaa med Nazaræeren Jesus!

72 og han nægtede det atter med ed: Jeg kjender ikke dette menneske!

73 Men lidt efter kom de til, som stode der, og de sagde til Peder: Du er i sandhed ogsaa en af dem! thi dit maal røber dig ogsaa.

74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det menenske! Og strax galede hanen.

75 Da kom Peder i tanker om Jesu Ord, da han havde sagt til ham: Inden hanen galer, vil du fornægte mig tre gange! og han gik udenfor og græd bitterlig.

Matthæos Evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28