Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 27de kapitel

99. Herren overgives til Pilatus

1 Da det var blevet morgen, holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste raad mod Jesus, for at de kunde aflive ham;

2 og de bandt ham, førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pontius Pilatus.

100. Forræderen Judas fortvivler

3 Da Judas, som havde forraadt ham, saae, at han var domfældt, angrede det ham, og han bar de 30 mark sølv hen til ypperstepræsterne og de ældste,

4 og sagde: Jeg har syndet, da jeg forraadte uskyldigt blod! Men de sagde: Hvad kommer det os ved? se du dertil!

5 Saa kastede han sølvpengene i templet, veg bort, og gik hen og hængte sig.

6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: Det er ikke tilladt at lægge dem til tempelskatten, eftersom det er blodløn.

7 Men de holdt raad og kjøbte for dem pottemagermarken til en begravelsesplads for fremmede.

8 Derfor blev den mark kaldt blodmarken indtil denne dag.

9 Da blev det opfyldt, som er talet ved profeten Jeremja, som siger: Og de tog de 30 sølvpenge, den vurderedes pris, som Israels børn vurderede,

10 og de gav dem for pottemagerens mark, ligesom Herren befalede mig.

101. Herren for Pilatus

11 Men Jesus stod for landshøvdingen, og landshøvdingen forhørte ham og sagde: Er du Jødernes konge? Men Jesus sagde til ham: Du traf det!

12 Da han anklagedes af ypperstepræsterne og de ældste, svarede han intet.

13 Da siger Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor svært de vidne mod dig?

14 Men han svarede ham ikke paa eet ord, saa landshøvdingen forundrede sig meget. -

15 Men paa højtiden plejede landshøvdingen at give folket en fange fri, hvilken de vilde;

16 men de havde den gang en mærkelig fange, som hed Barabbas.

17 Da de altsaa vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: Hvem vil i, at jeg skal give eder fri: Barabbas, eller Jesus, som kaldes Kristus?

18 Thi han vidste, at de havde overgivet ham af avind. -

19 Men da han sad paa domstolen, sendte hans hustru bud til ham og sagde: Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har idag lidt meget i en drøm for hans skyld. -

20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalede folkeskarne til at de skulde forlange Barabbas, men omkomme Jesus.

21 Saa tog landshøvdingen ordet og sagde til dem: Hvem af de to vil i, at jeg skal give eder fri? Men de sagde: Barabbas!

22 Derfor siger Pilatus til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Kristus? De sige alle til ham: Korsfæst ham!

23 Men landshøvdingen sagde: Hvad ondt har han da gjort? Men de raabte end stærkere og sagde: Korsfæst ham!

24 Da Pilatus saae, at han intet udrettede, men at tummelen blev større, tog han vand, vaskede sine hænder for folket og sagde: Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod; seer i til!

25 og hele folket svarede og sagde: Hans blod over os og over vore børn!

26 Derpaa gav han dem Barabbas fri, men Jesus lod han hudslette og overgav ham til at korsfæstes.

102. Herren spottes af landsknægtene

27 Derpaa tog landshøvdingen stridsknægte Jesus ind i domhuset og samlede hele kompagniet om ham;

28 og de traf ham af klæderne og kastede en skarlagenskappe om ham;

29 saa flettede de en krone af torne og stak den paa hans hoved, og en kjæp i hans højre haand; saa faldt de paa knæ for ham, spottede ham og sagde: God morgen, Jødekonge!

30 og de spyttede paa ham, tog kjæppen og slog ham paa hovedet;

31 og da de havde bespottet ham, tog de kappen af ham, og drog ham i hans egne klæder, og de førte ham bort for at korsfæste ham.

103. Herren korsfæstes

32 Da de drog ud, traf de en mand fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til at bære hans kors;

33 og da de kom til et sted, som kaldes Golgata, det vil sige hjerneskals sted,

34 gav de ham eddike at drikke blandet med galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.

35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder ved lodkastning;

36 og de sad der og toge vare paa ham;

37 og over hans hoved satte de beskyldningen mod ham skreven: Han er Jesus, Jødernes konge.

104. Herren spottes paa korset

38 Derpaa blev der to røvere korsfæstede tilligemed ham, en paa den højre og en anden paa den venstre side.

39 Men de, som gik forbi, spottede ham, rystede paa hovedet,

40 og sagde: Du, som nedbryder templet og bygger det i tre dage, frels dig selv! Er du Guds Søn, stig da ned af korset!

41 Ligedan spottede ypperstepræsterne tilligemed de boglærde, og de ældste og farisæerne og sagde:

42 Han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse! Er han Israels konge, saa stige han nu ned af korset, og vi ville tro paa ham;

43 han forlod sig paa Gud, han fri ham nu, om han har behag i ham! thi han sagde: Jeg er Guds Søn;

44 men det samme bebrejdede ham ogsaa røverne, som vare korsfæstede med ham.

105. Herren døer. Tegnene ved hans død

45 Men fra den sjette time, blev der et mørke over det hele land indtil den niende time;

46 men ved den niende time raabte Jesus med høj røst og sagde: "Eli, Eli! Lima sabaktani?" det er: "Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

47 Men da nogle af dem, som stode der, hørte det, sagde de: Han kalder paa Elia!

48 og strax løb en af dem og tog en svamp, fyldte den med eddike, stak den paa et rør, og gav ham at drikke;

49 men de andre sagde: Lad være! lad os se, om Elia kommer og frelser ham.

50 Men Jesus raabte atter med høj røst og opgav aanden.

51 Og se, forhænget i templet revnede i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skjælvede, og klipperne revnede;

52 og gravene aabnedes, og mange af de hensovede helliges legemer bleve opvakte,

53 og de gik ud af gravene efter hans opstandelse, og gik ind i den hellige stad og aabenbaredes for mange.

54 Men da høvedsmanden og de, som vare med ham for at bevogte Jesus, saae jordskjælvet og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: Han var i sandhed Guds Søn.

55 Men der vare mange kvinder, som saae til langt fra, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa for at tjene ham;

56 og blandt dem var Maria Magdalene og Maria Jakobs og Joses moder og Zebedæos' sønners moder.

106. Herrens begravelse

57 Da det var blevet aften, kom en rig mand fra Arimatæa ved navn Josef, som og selv var en discipel af Jesus;

58 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at man skulde give ham legemet;

59 og Josef tog legemet og svøbte det i rent fint linned,

60 og lagde det i sin nye grav, som han havde udhugget i en klippe, og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik bort;

61 men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sad ligeoverfor graven. -

62 Men næste dag, som var efter forfesten, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus

63 og sagde: Herre! vi komme i tanker om, at denne forfører sagde, medens han endnu levede: efter tre dage staaer jeg op;

64 befal derfor, at man sikrer graven til tredje dag, at hans disciple ikke skal komme om natten, stjæle ham og sige til folket: Han er opstanden fra de døde! og det sidste bedrag bliver værre end det første.

65 Men Pilatus sagde til dem: I skal faa vagt, gaaer hen og sikrer eder, som i forstaa;

66 saa gik de bort, forsikrede graven med vagt og forseglede stenen.

Matthæos Evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28