Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 5te kapitel

11. Jesu bjergprædiken

1 Da han saae skarerne, steg han op paa bjerget, og da han havde sat sig, gik hans disciple til ham;

2 og han oplod sin mund og lærte dem, idet han sagde:

3 Salige ere de fattige i aanden! thi himmerige er deres;

4 salige ere de, som sørge! thi de skulle trøstes;

5 salige ere de sagtmodige! thi de skulle arve jorden;

6 salige ere de, som hungre og tørste efter retfærdighed! thi de skulle mættes;

7 salige ere de barmhjærtige! thi dem skal vederfares barmhjærtighed;

8 salige ere de rene af hjærtet! thi de skulle se Gud;

9 salige ere de fredsommelige! thi de skulle kaldes Guds børn;

10 salige ere de, som forfølges for retfærdigheds skyld! thi himmerige er deres;

11 salige ere i, naar man spotter og forfølger eder og med løgn siger alt ondt om eder for min skyld!

12 glæder og fryder eder! thi eders løn skal være stor i himlene; thi saaledes har de forfulgt profeterne før eder.

13 I ere jordens salt; men naar saltet mister sin smag, hvormed skal der da saltes; det duer til intet uden at kastes ud og nedtrædes af menneskene.

14 I er verdens lys; Stad, som ligger paa et bjerg, kan ikke skjules.

15 Ikke heller tænder man lys og sætter det under skjæppen, men paa lysestagen, saa det skinner for dem alle i huset.

16 Lader saaledes eders lys skinne for menneskene, at de se eders gode gjerninger og prise eders Fader, som er i himlene.

17 I maa ikke tro, at jeg er kommen for at opløse loven eller profeterne, jeg er ikke kommen for at opløse, men for at opfylde;

18 thi sandelig siger jeg eder: Indtil himlen og jorden forgaa, skal ikke et "i" eller en tøddel forgaa af loven, indtil det skeer altsammen.

19 Den altsaa, som løser eet af disse mindste bud og lærer menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i himmerige; men den, som holder og lærer dem, han skal kaldes stor i himmerige;

20 thi jeg siger eder, at hvis eders retfærdighed ikke overgaaer de boglærdes og farisæernes, da kommer i ingenlunde ind i himmerige.

21 I have hørt, at der er sagt de gamle: Du maa ikke myrde! men den, som myrder, skal være skyldig for dommen;

22 men jeg siger eder, at enhver, som er vred paa sin broder uden grund, skal være skyldig for dommen; men hver, som siger "klods!" til sin broder, skal være skyldig for raadet; men hver, som siger "daare!" skal være skyldig til helvedes ild.

23 Naar du derfor bringer din gave til alteret, og der kommer ihu, at din broder har noget imod dig,

24 lad din gave da blive der ved alteret, gaa først bort, forlig dig med din broder, og kom saa og offer din gave.

25 Vær snart velvillig, mod din modstander, medens du er med ham paa vejen, at modstanderen ikke skal overgive dig til dommeren, og dommeren overgive dig til fogeden, og du kastes i fængsel;

26 sandelig siger jeg dig, du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler den sidste skilling!

27 I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bryde ægtepagten;

28 men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en kvinde, saa han begjærer hende, har allerede bolet med hende i sit hjærte.

29 Men dersom dit højre øje forarger dig, saa riv det ud og kast det fra dig! thi det er gavnligt for dig, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke hele dit legeme skal kastes i helvede;

30 og hvis din højre haand forarger dig, saa hug den af, og kast den fra dig! thi det er gavnligt for dig, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke hele dit legeme skal kastes i helvede. -

31 Der er sagt, at hver, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende skilsmissebrev;

32 men jeg siger eder, at hver, som skiller sig fra sin hustru uden for hors sag, gjør, at hun bedriver hor, og hver, som ægter en fraskilt, bedriver hor.

33 I har endvidere hørt, at der er sagt de gamle: Du maa ikke sværge falsk, men du skal holde Herren dine eder;

34 men jeg siger eder, at i slet ikke skulle sværge, hverken ved himlen, thi den er Guds højsæde;

35 ej heller ved jorden, thi den hans fødders fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi den er den store konges stad;

36 du maa ej heller sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet haar hvidt eller sort;

37 men eders tale være ja, ja, nej, nej; men hvad der gaaer over det, er af den onde.

38 I have hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand;

39 men jeg siger eder, at i skulle ikke gjøre fornærmeren modstand; men hvis nogen slaaer dig paa din højre kind, vend ogsaa den anden til ham;

40 og dersom nogen vil trættes med dig og tage din skjorte, lad ham tage kjolen med;

41 og nøder nogen dig til at gaa een miil, gaa to med ham.

42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke bort fra den, som vil laane af dig.

43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende;

44 men jeg siger eder: Elsker eders fjender, velsigner dem, som forbande eder, gjører vel mod dem, som hade eder, beder for dem, som haane og forfølge eder;

45 for at i kan blive børn af eders Fader, som er i himlene; thi han lader sin sol gaa op for onde og gode og lader regne over retfærdige og uretfærdige.

46 Dersom i nemlig elske dem, som elske eder, hvad løn har i da? gjøre ikke og toldere det samme?

47 og naar i alene hilse eders venner, hvad stort gjøre i da? gjøre ikke og toldere saaledes?

48 Værer i altsaa fuldkomne, ligesom eders Fader i himlene er fuldkommen.