Bibelen

Det nye testamente

1. Evangeliet af Mattæos

Det 8de kapitel

12. En spedalsk helbredes

1 Da han steg ned af bjerget, fulgte mange skarer ham;

2 og se, der kom en spedalsk, han faldt ned for ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig!

3 Jesus udrakte haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil, bliv ren! og strax blev hans spedalskhed renset;

4 og Jesus sagde til ham: Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa, fremstil dig selv for præsten, og offer den gave, som Mose har befalet, til et vidnesbyrd for dem.

13. Høvedsmandens tjener

5 Da han gik ind i Kapernaum, kom en høvedsmand til ham, bad ham

6 og sagde: Herre! min dreng ligger værkbruden hjemme og lider voldsomt.

7 Jesus sagde til ham: Jeg vil komme og helbrede ham.

8 Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værdig til at du skal gaa ind under mit tag; men siig det blot med et Ord, saa bliver min dreng helbredet!

9 thi jeg er ogsaa et menneske under øvrighed, og jeg har krigsfolk under mig, og siger jeg til denne: Gaa! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han, og til min tjener: Gjør det! saa gjør han det.

10 Da Jesus høret det, blev han forundret og sagde til sine ledsagere: Sandelig siger jeg eder, ikke engang i Israel har jeg fundet saadan tro;

11 men jeg siger eder, at mange skulle komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob i himmerig;

12 men rigets børn skulle kastes ud i det yderste mørke, der skal være graad og tænders gnidsel.

13 Og Jesus sagde til høvedsmanden: Gaa! og dig ske, som du troede! og hans dreng blev helbredet i den samme time.

14. Peders svigermoder og flere helbredes

14 Da Jesus gik ind i Peders hus, saae han hans svigermoder ligge og have feber;

15 og han rørte ved hendes haand, og feberen forlod hende, saa hun stop op og tjente ham. -

16 Men da det var blevet aften, førte de mange besatte til ham, og han drev aanderne ud med et Ord, og helbredte alle, som lede ilde,

17 saa at det blev opfyldt, som er talet ved profeten Jesaja, der siger: Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme.

15. Jesu efterfølgelse

18 Men da Jesus saae mange skarer om sig, bød han at fare over til hin side,

19 og en boglærd traadte til og sagde til ham: Lærer! jeg vil følge dig, ihvor du end gaaer!

20 Jesus sagde til ham: Ræve har huler og himmelens fugle reder, men Menneskens Søn har ikke det, hvortil han kan hælde sit hoved. -

21 Men en anden af hans disciple sagde til ham: Herre tillad mig først at gaa bort og begrave min fader;

22 men Jesus sagde til ham: Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!

16. Herren stiller stormen

23 Da han gik i skibet, fulgte hans disciple ham;

24 og se, der blev en stor storm paa søen, saa at skibet skjultes af bølgerne, men han sov;

25 og hans disciple gik til ham, vækkede ham og sagde: Herre! frels os, vi forgaa!

26 og han sagde til dem: Hvorfor ere i frygtsomme, i svagttroende! Saa stod han op, truede vindene og søen, og der blev et stort havblik.

27 Men menneskene forundrede sig og sagde: Hvem er dog denne, da baade vindene og søen lyde ham?

17. De to besatte

28 Da han kom hinsides til Gergesenernes egn, mødte ham to besatte, som kom ud fra gravene; de vare meget farlige, saa ingen kunde vandre den vej;

29 og se, de raabte og sagde: Hvad har vi med dig at skaffe, du Jesus, Guds Søn? er du kommen her for at pine os før tiden?

30 Men der var langt fra dem en stor flok svin, som græssede.

31 Men dæmnerne bad ham og sagde: Dersom du driver os ud, tillad os da, at fare i denne svineflok.

32 Og han sagde til dem: Far ud! men da de vare farne ud, fore de i svineflokken; og se, den hele flok svin styrtede sig fra klinten i søen og omkom i vandet.

33 Men hyrderne flygtede, gik hen til staden, og meldte alt, ogsaa det om de besatte;

34 og se, hele staden gik ud for at møde Jesus, og da de saae ham, bad de ham, at han skulde drage bort fra deres grændser.