Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Markos

Det 11te kapitel

44. Herrens indtog i Jerusalem

1 Da de nærmede sig Jerusalem ved Betfage og Betania ved Oliebjerget, sender han to af sine disciple,

2 og siger til dem: Gaaer til den by, som ligger ligefor eder, og strax naar i komme ind i den, vil i finde et bundet føl, som intet menneske har redet paa, løser det, og fører det hid;

3 og hvis nogen skulde sige til eder: Hvorfor gjør i det? da skal i sige, at Herren behøver det, og strax vil han sende det herhen.

4 Saa gik de og fandt føllet bundet ved døren udenfor ved vejskellet, og de løste det;

5 men nogle af dem, der stod der, sagde til dem: Hvad gjør i, at i løse føllet?

6 men de sagde til dem, som Jesus havde befalet dem, og de lod dem gaa;

7 og de førte føllet til Jesus, lagde deres klæder paa det, og han satte sig paa det;

8 men mange bredte deres klæder paa vejen, andre huggede grene af træerne og bredte dem paa vejen,

9 og de, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet han, som kommer i Herrens navn!

10 Velsignet vor Fader Davids rige, som kommer i Herrens navn! Hosanna i det højeste!

11 Jesus gik ind i Jerusalem i templet, og da han havde beseet alt og det allerede var blevet aftenstid, gik han med de tolv ud til Betania.

45. Figentræet. Herren renser templet

12 Da de næste dag gik fra Betania, hungrede han;

13 og da han langt borte saae et figentræ, som havde blade, kom han, om han kunde finde noget paa det; og da han kom til det, fandt han intet uden blade; det var nemlig ikke figentid.

14 Saa tog Jesus Ordet og sagde til det: Ingen spise nogensinde frugt af dig! og hans disciple hørte derpaa. -

15 De kom da til Jerusalem; og da Jesus var gaaet ind i templet, begyndte han at drive dem ud, som solgte og kjøbte i templet, og han væltede vexelerernes borde og duekræmmernes stole;

16 og han tillod ikke, at nogen bar et kar gjennem templet.

17 Saa lærte han, og sagde til dem: Er der ikke skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslag, men i har gjort det til en røverkule!

18 og de boglærde og ypperstepræsterne hørte det, og de søgte, hvordan de kunde faa ham af dage; de var nemlig bange for ham, fordi hele folket beundrede hans lærdom. -

19 Da det blev aften, gik han udenfor staden,

20 og da de om morgenen gik forbi, saa de figentræet visnet fra roden;

21 og det faldt Peder i tanker, og han sagde til ham: Rabbi! se figentræet, du forbandede, er visnet!

22 og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Hav tro til Gud!

23 thi sandelig siger jeg eder, at den, som vilde sige til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet, og ikke vilde tvivle i sit hjærte, men tro, at hvad han taler, det skeer: ham skal det ske, som han taler;

24 derfor siger jeg eder: Alt, hvad i begjærer i bønnen, troer at i skal faae det og det skal times eder;

25 og naar i staa og bede, da forlader, om i har noget mod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i himlene, kan forlade eder eders overtrædelser.

26 Men dersom i ikke forlade, vil ikke heller eders Fader, som er i himlene, forlade eders overtrædelser.

46. Ypperstepræsterne forlange vidnesbyrd af Herren

27 De kom atter til Jerusalem, og da han gik om i templet, kom ypperstepræsterne og de boglærde og ældste til ham,

28 og sagde til ham: Af hvad magt gjør du dette, og hvem har givet dig denne magt, at du kan gjøre dette?

29 Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil ogsaa spørge eder om een ting, og naar i svare mig, vil jeg sige eder, af hvad magt jeg gjør dette.

30 Johannes' daab, var den fra himlen, eller fra mennesker? Svarer mig!

31 Men de betænkte hos sig selv og sagde: Sige vi, den var fra himlen, vil han sige: Hvorfor troede i ham da ikke?

32 men sige vi, den var fra mennesker, da frygtede de for folket; thi alle holdt Johannes for, at han virkelig var en profet.

33 Saa svarede de og sagde til Jesus: Vi veed det ikke; og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad magt jeg gjør dette.