Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Markos

Det 14de kapitel

56. Præsteraadet mod Herren

1 Men det var paaske og de usyrede brøds højtid om to dage, og ypperstepræsterne og de boglærde søgte, hvordan de ved list kunde gribe ham og slaa ham ihjel;

2 men de sagde: Ikke paa højtiden, at der ikke skal blive opløb iblandt folket.

57. Herren salves i Betania. Judas beslutter at forraade Herren

3 Da han var i Betanie i Simon Spedalskes hus og laa til bords, kom en kvinde med en alabasters krukke med ægte, meget kostbar nardussalve; hun brød den alabasters krukke og udgød den over hans hoved;

4 men der var nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: Hvortil denne ødselhed med salven?

5 den kunde været gjort i mer end 300 mark og givet de fattige! og de mukkede paa hende.

6 Men Jesus sagde: Lad hende være, hvorfor gjøre i hende fortræd? Hun har gjort en god gjerning mod mig;

7 I har nemlig altid fattige hos eder; og naar i vil, kan i gjøre dem godt; men mig har i ikke altid;

8 hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit legeme til begravelsen;

9 sandelig siger jeg eder, hvorsomhelst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, der skal og det fortælles, som hun har gjort, til et minde om hende. -

10 Saa gik Judas Iskariot, en af de tolv, hen til ypperstepræsterne for at forraade ham til dem;

11 men da de hørte det, bleve de glade og lovede at give ham penge; og han søgte, hvorledes han belejlig kunde forraade ham.

58. Paaskemaaltidet beredes. Forræderen paavises

12 Paa den første dag af de usyrede brøds højtid, da man slagtede paaskelam, sagde hans disciple til ham: Hvor vil du, vi skal gaa hen og gjøre forberedelser til, at du kan spise paaskelammet?

13 Og han sender to af sine disciple og siger til dem: Gaaer til staden, og et menneske, som bærer en vandkrukke, vil møde eder; følger ham!

14 og hvor han gaaer ind, skal i sige til husbonden: Læreren siger: Hvor er det værelse, hvor jeg kan spise paaske med mine disciple?

15 og han vil vise eder en stor sal med bænke paa rede haand; der skal i gjøre forberedelse for os.

16 Saa gik hans disciple ud og kom til staden; de traf det, ligesom han havde sagt til dem, og de beredte paasken;

17 og da det var blevet aften, kom han med de tolv. -

18 Men da de laa tilbords og spiste, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.

19 Men de begyndte at blive bedrøvede og sige til ham en efter en: Er det mig? og en anden: Er det mig?

20 Men han svarede og sagde til dem: En af de tolv, han som dypper med mig i fadet.

21 Menneskens Søn gaaer ved bort, som skrevet er om ham, men ve det menneske, ved hvem Menneskens Søn forraades! det var godt for det menneske, om han ikke var født.

59. Den hellige nadver

22 Da de spiste, tog Jesus brød, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder! dette er mit legeme;

23 og han tog bægeret, takkede og gav dem, og de drak alle deraf;

24 og han sagde til dem: Dette er mit blod, den nye pagts, som udgydes for mange;

25 sandelig siger jeg eder, at jeg slet ikke mere skal drikke af vinstokkens frugt, inden hin dag, da jeg skal drikke den nye i Guds rige.

26 Saa sang de lovsangen og gik ud til Oliebjerget.

60. Herren forudsiger Peders fald

27 Jesus siger til dem: I ville alle forarges paa mig i denne nat, thi der er skrevet: Jeg vil slaa hyrden, og faarene skulle udspredes;

28 men, efterat jeg er opstanden, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.

29 Men Peder sagde til ham: Om endog alle forarges paa dig, vil jeg dog ikke.

30 Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at du idag, i denne nat, før hanen galer to gange, vil fornægte mig tre gange;

31 men han sagde meget mere: Skulde jeg end dø med ig, vil jeg ingenlunde fornægte dig. Ligesaa sagde de og alle.

61. Herrens bøn i Getsemane. Han forraades og gribes

32 Saa kom de til en gaard, hvis navn var Getsemane, og han sagde til sine disciple: Sætter eder her, medens jeg beder;

33 og han tog Peder og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at skjælve og ængstes;

34 og han sagde til dem: Min sjæl er hel bedrøvet indtil døden, bliver her og vaager med mig!

35 Saa gik han lidet frem, faldt ned paa jorden og bad: at, om det var muligt, denne time maatte gaa ham forbi;

36 og han sagde: Abba, Fader! alt er dig muligt! tag dette bæger fra mig! dog ikke hvad jeg, men hvad du vil!

37 Og han kom og traf dem sovende og sagde til Peder: Simon, sover du? havde du ikke kraft til at vaage een time?

38 Vaager og beder, at i ikke skulle komme i fristelse; Aanden er vel redebon, men kjødet er svagt.

39 Saa gik han atter hen og bad og sagde de samme Ord;

40 og da han kom tilbage, traf han dem atter sovende; thi deres øjne vare tunge, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham;

41 og han kom tredje gang og sagde til dem: Sove i fremdeles og hvile eder? Det er forbi, timen er kommen, se Menneskens Søn skal forraades i synderes hænder!

42 Staaer op, lader os gaa! se, han er nær, som forraader mig. -

43 Og strax, medens han endnu talede, kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne, de boglærde og ældste.

44 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt tegn, idet han sagde: Ham, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!

45 Da han kom, gik han strax hen til Jesus og sagde: Vel mødt, Rabbi! og han kyssede ham;

46 men de lagde hænder paa ham og grebe ham.

47 Men en af dem, som stode hos, drog sværdet, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af.

48 Saa tog Jesus Ordet og sagde til dem: I ere gaaede ud som mod en røver med sværd og knipler for at gribe mig.

49 Jeg var daglig hos eder og læste i templet, og i greb mig ikke; men for at skrifterne skulle opfyldes!

50 Og de forlod ham alle og flygtede,

51 og en vis ung mand fulgte ham, og han havde et linklæde over det bare legeme, og ham greb karlene;

52 men han slap linklædet og flygtede nøgen fra dem.

62. Herren for Kajafas. Peders fornægtelse

53 Saa førte de Jesus til ypperstepræsten, og hos ham samledes alle ypperstepræsterne, de ældste og boglærde;

54 og Peder fulgte ham langt bag efter, lige ind i ypperstepræstens gaard; og han satte sig ned hos svendene og varmede sig ved ilden. -

55 Men ypperstepræsterne og hele raadet søgte vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunde aflive ham, men de fandt intet;

56 thi mange vidnede falsk imod ham, men vidnesbyrdene stamte ikke overens;

57 og nogle stod frem og vidnede falsk mod ham og sagde:

58 Vi har hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette tempel, som er gjort med hænder, og i tre dage vil jeg bygge et andet, som ikke er gjort med hænder;

59 men ikke heller saaledes kom deres vidnesbyrd overens.

60 Da rejste ypperstepræsten sig i midten, spurgte Jesus og sagde: Svarer du slet intet? hvad vidne disse mod dig?

61 Men han tav og svarede intet. Ypperstepræsten spurgte ham atter og sagde til ham: Er du Kristus, den højlovedes Søn?

62 Men Jesus sagde: Jeg er det; og i skulle se Menneskens Søn sidde ved kraftens højre haand og komme med himlens skyer!

63 Men ypperstepræsten sønderrev sine klæder og sagde: Hvad har vi mere vidner behov?

64 I ha rhørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? Men alle sagde: Han er dødsskyldig.

65 Og nogle begyndte at spytte paa ham, tilhylle hans ansigt og slaa ham med næver, og sige til ham: Spaa! og bysvendene sloge ham paa munden.

66 Da Peder var nede i gaarden, kom en af ypperstepræstens piger,

67 og da hun saae Peder varme sig, betragtede hun ham og sagde: Du var ogsaa med Jesus af Nazaret!

68 Men han nægtede og sagde: Jeg veed ikke og forstaar ikke, hvad du siger; og Peder gik udenfor i forgaarden. Da galede hanen.

69 Pigen saae ham igjen, og begyndte at sige til dem, der stod hos: Han er en af dem.

70 Men han nægtede det atter. Kort efter sagde de, som stode hos, til Peder: Du er virkelig en af dem; thi en Galilæer er du, og dit maal ligner det.

71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det menneske, i taler om!

72 Da galede hanen anden gang; og Peder kom i tanker om det Ord, Jesus havde sagt til ham: Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange; og han styrtede ud og græd.

Markos Evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16