Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Markos

Det 3dje kapitel

11. Herren helbreder en vissen haand paa hviledagen

1 Han gik atter ind i skolen, og der var et menneske med en vissen haand,

2 og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa hviledagen, for at de kunde anklage ham.

3 Og han sagde til det menneske, som havde den visne haand: Staa op her i midten!

4 og til dem sagde han: Er det tilladt at gjøre godt om hviledagen, eller at gjøre ondt? at frelse sjæl, eller at slaa ihjel? men de tav.

5 Han saae strængt om paa dem, bedrøvet over deres hjærters forhærdelse, og sagde til dette menneske: Ræk din haand ud! og han rakte den ud, og hans haand blev frisk igjen som den anden.

6 Saa gik farisæerne ud og holdt strax raad med herodianerne mod ham, hvorledes de kunde ombringe ham.

12. Herren uddriver urene aander

7 Jesus gik afsides med sine disciple til søen, og en stor mængde fulgte ham fra Galilæa og fra Judæa,

8 fra Jerusalem, Idumæa og hinsides Jordan; og fra Tyros og Sidons egne kom en stor mængde til ham, da de hørte, hvor store ting han gjorde;

9 og han sagde til sine disciple, at en baad skulde være rede til ham, for skarens skyld, at de ikke skulde trænge ham;

10 thi han helbredte mange, saa at saa mange, som havde plager, styrtede ind paa ham for at være ved ham;

11 og naar de urene aander saae ham, faldt de ned for ham, raabte og sagde: Du er Guds Søn!

12 og han truede dem meget, for at de ikke skulde aabenbare ham.

13. Herren udvælger de tolv

13 Saa steg han op paa bjerget og kaldte, hvem han vilde; og de gik hen til ham;

14 og han beskikkede tolv, for at de skulde være med ham, og for at han kunde udsende dem til at prædike

15 og have magt til at læge de syge og uddrive dæmner;

16 og han gav Simon navnet Peder,

17 og Jakob Zebedæos' søn og Jakobs broder Johannes, og dem gav han navnene Boanerges, det er tordensønner,

18 Andreas og Filippos, Bartolomæos og Mattæos, Tomas og Jakob Alfæos' søn, Taddæos og kananiten Simon,

19 og Judas Iskariot, ham, som og forraadte ham.

14. Herren bespottes af de boglærde

20 Da de kom hjem, samledes en skare atter, saa de kunde ikke engang faa mad.

21 Da hans nærmeste hørte det, drog de ud for at faa fat paa ham, thi de sagde: Han er fra sig selv.

22 Men de boglærde, som vare komne fra Jerusalem sagde: Han har belzebul, og ved dæmnernes formand uddriver han dæmner.

23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i lignelser: Hvorledes kan satan drive satan ud?

24 Naar et rige bliver splidagtigt med sig selv, kan samme rige ikke bestaa;

25 og naar et hus bliver splidagtigt med sig selv, kan samme hus ikke bestaa,

26 og dersom satan har sat sig op mod sig selv og er i splid med sig selv, saa kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.

27 Ingen kan gaa ind i den stærkes hus og røve hans gods, uden han først binder den stærke; saa kan han plyndre hans hus;

28 sandelig siger jeg eder, alle synder kan forlades menneskens børn, endog bespottelser, hvor højlig de maatte bespotte;

29 men de, som taler bespottelig mod den Helligaand, har ingen forladelse evindelig, men han er skyldig til evig dom.

30 De havde namlig sagt: Han har en uren aand.

15. Det aandelige slægtskab med Herren

31 Hans brødre og moder kom altsaa og stode udenfor, og de sendte bud til ham for at kalde paa ham;

32 og skaren sad omkring ham; men de sagde til ham: Se, din moder, dine brødre og dine søstre spørge efter dig udenfor.

33 Han svarede dem og sagde: Hvem er min moder eller min brødre?

34 og han saae trindt omkring paa dem, som sad om ham, og sagde: Se min moder og mine brødre!

35 Den, som nemlig gjør Guds villie, han er min broder og søster og moder.

Markos Evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16