Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Markos

Det 4de kapitel

16. Sædemanden

1 Han begyndte atter at lære ved søen, og meget folk samledes hos ham, saa han steg i skibet og sad paa søen, og hele folket var paa landet ved søen;

2 og han lærte dem mange ting ved lignelser, og sagde til dem i sin undervisning:

3 Hører! se, en sædemand gik ud at saae;

4 og som han saaede, faldt noget ved vejen, og fuglene kom og aad det op;

5 men noget faldt paa klippegrund, hvor det ikke havde megen jord, og det løb strax op, fordi det ikke havde dyb jord;

6 men da solen gik op, blev det brændt og visnede, fordi det ikke havde rod;

7 og noget faldt blandt torne, og tornene voxede op og kvalte det, saa det gav ikke frugt;

8 og noget faldt i god jord, og gav skydende og voxende grøde, og noget bar 30, noget 60 og noget 100 fold.

9 Og han sagde: Den, som har øren at høre med, han høre! -

10 Men da han var bleven ene, spurgte de, som vare om ham tilligemed de tolv, ham om lignelsen,

11 og han sagde til dem: Eder er det givet at kjende Guds riges hemmelighed; men for dem, som ere udenfor, skeer det altsammen i lignelser,

12 at de, skjøndt seende se, og dog ikke indse, og skjøndt hørende høre, og dog ikke forstaa, saa de slet ikke omvende sig og synderne blive dem forladne.

13 Og han siger til dem: Forstaa i ikke denne lignelse, hvorledes skulle i da forstaa alle lignelser?

14 Sædemanden saaer Ordet:

15 men de ved vejen ere dem, hvor Ordet saaes, og naar de have hørt det, kommer satan strax og tager Ordet bort, som var saaet i deres hjærter;

16 og ligeledes de, som ere saaede paa klippegrund, det er dem, som, naar de har hørt Ordet, strax modtage det med glæde;

17 men de have ikke rod i sig, men holde ved til en tid, og derpaa, naar trængsel og forfølgelse kommer for Ordets skyld, forarges de strax;

18 og det er dem, som saaedes blandt torne, de høre Ordet,

19 og denne verdens bekymringer, rigdoms forførelse og begjærlighed efter de øvrige ting trænge ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden frugt;

20 og det er dem, som er saaede i den gode jord, de, som høre Ordet, og modtage det og bære frugt, en del 30, og en del 60, en del 100 fold.

17. Fyndsprog af Herren

21 Han sagde til dem: Kommer lyset ind for at sættes under skjæppen eller under bordet? mon ikke for at sættes paa lysestagen?

22 Der er nemlig intet skjult, som jo skal aabenbares; der skeer intet i løn, uden at det bliver aabenbaret.

23 Har nogen øren at høre med, han høre! -

24 Og han sagde til dem: Seer til, hvad i høre! Med hvad maal, i maale, skal der maales eder; og eder, som hører, skal der gives mere;

25 den, som nemlig har, ham skal der gives, og den, som ikke har, ham skal fratages, hvad han har.

18. Lignelsen om sæden og sennepskornet

26 Han sagde: Saadan er Guds rige, som naar et menneske kaster sæd i jorden;

27 han sover og staaer op nat og dag, og sæden skyder og voxer, han veed ikke selv hvordan;

28 af sig selv bærer jorden nemlig frugt, først straa, saa ax, og derpaa fuldt korn i axet;

29 men naar frugten er vægtig, skikker han strax leen ind, fordi høsten staaer for. -

30 Han sagde: Hvad skal vi ligne Guds rige ved? eller ved hvilken lignelse skal vi forestille os det?

31 Det er som sennepskornet, som naar det saaes i jorden, er mindre end alt korn, som saaes i jorden;

32 og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle madurter, og faaer store grene, saa himlens fugle kan bo under dets skygge. -

33 I mange saadanne lignelser talede han Ordet til dem, eftersom de kunde høre;

34 men uden lignelse talede han ikke til dem, og i enrum udlagde han sine disciple alt.

19. Herren stiller stormen

35 Samme dag sagde han til dem om aftenen: Lad os fare over paa den anden side!

36 og de lod folket fare og tog ham med i skibet, hvor han var, og der var andre baade med ham;

37 og der kom et stærkt vindstød og kastede bølgerne ind i skibet, saa det allerede fyldtes;

38 og selv var han i bagstavnen og sov paa en hovedpude; og de vakte ham og sagde til ham: Lærer! bryder du dig ikke om, at vi forgaa!

39 Saa rejste han sig op, truede vinden og sagde til søen: Ti, rolig! og vinden lagde sig, og der blev stort havblik;

40 og han sagde til dem: Hvorfor ere i saa frygtsomme? hvorledes har i ingen tro!

41 Men de frygtede overmaade og sagde til hverandre: Hvem er dog han, da baade vind og sø lyde ham.

Markos Evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16