Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Markos

Det 5de kapitel

20. Herren helbreder en besat

1 Saa kom de til hin sides søen til Gadarenernes egn;

2 og da han traadte ud af skibet, mødte ham strax et menneske fra gravene med en uren aand;

3 han havde sit tilhold i gravene, og man kunde ikke engang holde ham i lænker;

4 eftersom han ofte var lagt i blok og lænker, og lænkerne vare rykkede af ham og blokkene slidte sønder, og ingen havde magt til at tæmme ham;

5 og han var altid nat og dag i gravene og paa bjergene, han skreg og slog sig selv med sten;

6 men da han saae Jesus langt borte, løb han og kastede sig ned for ham;

7 han skreg med høj røst og sagde: Hvad er der mig og dig imellem, Jesus, du den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig!

8 Han sagde nemlig til ham: Far ud, du urene aand af dette menneske!

9 og han spurgte ham: Hvad er dit navn, og han svarede og sagde: "Hær" er mit navn, thi vi er mange;

10 og han bad ham meget, at han ikke vilde skikke ham ud af denne egn.

11 Men der var der en stor flok svin, som græssede ved bjerget;

12 og alle dæmnerne bad ham og sagde: Send os i disse svin, at vi maa fare i dem;

13 og Jesus tillod dem det strax; saa foer de urene aander ud og gik i svinene; men flokken styrtede fra klinten i søen (de var henved 2000) og de druknede i søen.

14 Men de, som vogtede svinene, flygtede og meldte det i staden og paa landet. De gik ud for at se, hvad der var skeet;

15 og de kom til Jesus, og de saae den besatte sidde baade paaklædt og ved sin forstand, ham, som havde haft "hæren", og de forfærdedes;

16 men de, som havde seet det, fortalte dem,, hvorledes det var gaaet den besatte, og om svinene;

17 og de begyndte at bede ham om at gaa bort fra deres grændser.

18 Da han gik i skibet, bad han, som havde været besat, ham om at være hos ham.

19 Men Jesus tillod ham det ikke, men sagde til ham: Gaa hjemm til dine, og forkynd dem, hvor store ting Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig;

20 og han gik bort og begyndte at prædike i Dekapolis, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham, og alle forundrede sig.

21. Herren helbreder den blodsottige kvinde; han opvækker Jairs datter

21 Da Jesus atter var faret med skibet til hin side, samledes en stor skare hos ham; og han var ved søen;

22 og se, der kom en af skoleforstanderne ved navn Jair, og da han saae ham, faldt han ned for hans fødder,

23 bad ham meget og sagde: Min datter er paa det sidste! o kom dog og læg hænder paa hende, for at hun kan frelses og maa leve! -

24 Saa gik han bort med ham, og en stor skare fulgte ham, og de trængte ham;

25 og der var en kvinde, som havde haft blodflod i 12 aar,

26 og lidt meget af mange læger og sat alting til paa dem, og hun var ikke bleven hjulpen, men havde forværret sig meget.

27 Da hun hørte om Jesus, kom hun i skaren bagfra og rørte ved hans klædebon;

28 thi hun sagde: Kan jeg kun røre ved hans klædebon, saa bliver jeg frelst!

29 og strax tørredes hendes blods kilde og hun fornam i legemet, at hun var bleven helbredet fra denne plage.

30 Da Jesus strax mærkede paa sig, at der gik en kraft fra ham, vendte han sig om blandt folket og sagde: Hvem rørte ved mine klæder?

31 og hans disciple sagde til ham: Du seer, folket trænger dig, og du siger: Hvem rørte mig?

32 Han saae omkring for at faa øje paa hende, som havde gjort dette;

33 men kvinden frygtede og skjælvede, men da hun vidste, hvad der var skeet hende, kom hun, faldt ned for ham og sagde til ham hele sandheden.

34 Men han sagde til hende: Datter! din tro har frelst dig, gaa bort i fred, og vær helbredet for din plage! -

35 Da han endnu talede, kom de fra skoleforstanderens og sagde: Din datter er død, hvorfor ulejliger du læreren?

36 Men da Jesus strax hørte, hvad der blev talet, sagde han til skoleforstanderen: Frygt ikke, tro kun!

37 og han lod ingen følge sig uden Peder og Jakob og Johannes, Jakobs broder;

38 og han kom til skoleforstanderens hus og saae støjen, dem, som græd og hylede meget.

39 Han gik ind og sagde til dem: Hvorfor støje og græde i? Barnet er ikke død, men sover!

40 og de udlo ham; men han jog dem alle ud, tog barnets fader og moder med sig og dem, der vare med ham, og gik ind, hvor barnet laa;

41 og han tog barnets haand og sagde til hende: "Talita kumi!" der er oversat: "Pigelil, jeg siger dig: Staa op!"

42 og den lille pige stod strax op og gik omkring; hun var nemlig 12 aar gammel. Ogde forfærdedes overmaade;

43 og han bød dem meget, at ingen skulde faa det at vide, og han sagde, at man skulde give hende at spise.

Markos Evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16