Bibelen
Det nye testamente
4. Evangeliet af Lukas
Det 1ste kapitel
Fortale
1 Da mange har lagt haand paa at opsætte en beretning om de begivenheder, som vitterlig har tildraget sig blandt os,
2 saaledes som de, der fra begyndelsen vare øjenvidner og Ordets tjenere, har fortalt os,
3 besluttede ogsaa jeg, der nøjagtig har fulgt alt fra begyndelsen, at opskrive det i sammenhæng for dig, ædle Teofilos,
4 for at du kunde kjende sikkerheden af de Ord, du er oplært i.
1. Engelen forkynder Johannes' fødsel
5 I de dage, Herodes var konge i Judæa var der en præst ved navn Zakarias af Abias skifte, og hans hustru var af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet;
6 de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ulasteligt i alle Herrens bud og rette,
7 men de havde ingen børn, da Elisabet var ufrugtbar, og de var begge rykkede frem i deres dage.
8 Men da han i sin skiftes orden udførte præstetjenesten for Gud,
9 og det tilfaldt ham efter præstedømmets sædvane at bringe røgelsesofferet, gik han ind i Herrens tempel,
10 og hele folkemængden holdt bøn udenfor under røgelsesofferet.
11 Men Herrens engel aabenbarede sig for ham og stod ved højre side af røgelsesalteret;
12 og Zakarias blev forfærdet, da han saae ham, og frygt faldt paa ham.
13 Men engelen sagde til ham: Frygt ikke Zakarias! thi din bøn er hørt og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal kalde hans navn Johannes;
14 og han skal blive en glæde og fryd for dig, og mange ville glæde sig ved hans fødsel;
15 thi han skal vorde stor for Herrens aasyn, vin og stærk drik maa han ikke drikke, og han skal fyldes med Hellig Aand, alt fra moders liv,
16 og omvende mange af Israels børn til Herren deres Gud;
17 og selv skal han gaa frem for ham i Elias Aand og kraft til at vende Fædres hjerter til børn, og vantro til retfærdiges forstand, til at berede Herren et velskikket folk. -
18 Saa sagde Zakarias til engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? jeg er nemlig en gammel mand, og min hustru er rykket frem i sine dage.
19 Da svarede engelen og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Guds ansigt, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at bringe dig dette glade budskab;
20 og se, du skal vorde stum og ikke kunne tale indtil den dag, dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som skulle opfyldes i sin tid. -
21 Folket ventede paa Zakarias og forundrede sig over, at han tøvede i templet;
22 men da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet, og selv nikkede han ad dem, og han forblev stum.
23 Da hans tjenestedage vare omme, drog han hjem.
24 Men efter disse dage blev hans hustru Elisabet frugtsommelig, og hun skjulte sig fem maaneder, og sagde:
25 Saalunde har Herren gjort imod mig i de dage, han saae til mig, for at borttage min forsmædelse blandt menneskene.
2. Engelen forkynder Herrens fødsel
26 Men i den sjette maanede blev engelen Gabriel sendt af Gud til en stad i Galilæa ved navn Nazaret,
27 til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef af Davids hus, og jomfruens navn var Maria;
28 og engelen kom ind til hende og sagde: Glæd dig du benaadede! Herren er med dig, du velsignede blandt kvinder!
29 Men da hun saae ham, blev hun forfærdet over hans tale, og hun tænkte: Hvad mon det være for en hilsen.
30 Saa sagde engelen til hende: Frygt ikke Maria, thi du har fundet naade hos Gud;
31 og se, du skal undfange og føde en søn, og hans navn skal du kalde Jesus;
32 han skal blive stor og kaldes den højestes Søn, og Gud Herren vil give ham hans fader Davids kongestol;
33 og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og der skal ikke vær ende paa hans rige.
34 Men Maria sagde til engelen: Hvordan skal det ske, da jeg ikke har omgang med mand?
35 Saa svarede engelen og sagde til hende: Den Helligaand skal komme over dig, og den højestes kraft skal overskygge dig, derfor skal ogsaa det hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn;
36 og se, din slægtning Elisabet, hun er ogsaa frugtsommelig med en søn i sin alderdom, og det er den sjette maanede for hende, der kaldes ufrugtbar;
37 thi intet kan være umuligt for Gud.
38 Men Maria sagde: Se, jeg er Herrens tjenerinde; mig ske efter dit Ord! Saa gik engelen bort fra hende.
3. Maria hos Elisabet
39 Men Maria rejste sig i samme dage, og hun tog hastig til bjergegnen til en stad i Juda
40 og tog ind i Zakarias' hus og hilsede Elisabet.
41 Da Elisabet hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv, og Elisabet blev fyldt af den Helligaand;
42 og hun udraabte med høj røst og sagde: Velsignet er du blandt kvinder og velsignet din livsfrugt!
43 og hvorfra times dette mig, at min Herres moder kommer til mig?
44 thi se, da din hilsens røst kom til mine øren, sprang fosteret af glæde i mit liv;
45 og salig er hun, som troede; thi der skal ske opfyldelse af, hvad der er talet til hende fra Herren.
46 Saa sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren,
47 og min aand fryder sig i Gud, min Frelser,
48 at han saae til sin tjenerindes ringhed! thi se, fra nu af skulle alle slægter prise mig salig;
49 fordi den Mægtige gjorde storværk med mig, og helligt er hans navn,
50 og hans barmhjærtighed er fra slægt til slægt for dem, som frygte ham;
51 han har gjort kraftværk med sin arm, han har spredt de i deres hjærtes tanke hovmodige;
52 han har styrtet herrer fra højsæder og ophøjet ringe;
53 han har mættet hungrige med godt og skikket rige tomhændede bort;
54 han tog sig af sin tjener Israel og mindedes sin barmhjærtighed,
55 som han tilsagde vore fædre, Abraham og hans afkom evindelig! -
56 Maria blev hos hende ved tre maaneder, saa tog hun hjem.
4. Johannes' fødsel
57 Da Elisabets tid var omme, at hun skulde føde, fødte hun en søn;
58 og da hendes naboer og slægtninger hørte, at Herren havde gjort sin barmhjærtighed stor mod hende, saa ønskede de hende til lykke;
59 og ottende dag kom de for at omskjære barnet, og de kaldte ham Zakarias efter hans faders navn.
60 Saa tog hans moder ordet og sagde: Nej, han skal hedde Johannes!
61 og de sagde til hende: Der er jo ingen i din slægt, som kaldes med det navn.
62 Saa nikkede de ad hans fader, hvad han vilde, han skulde kaldes;
63 og han forlangte en tavle, skrev og sagde: Johannes er hans navn! og alle forundrede sig.
64 Men strax aabnedes hans mund, og hans tunge kom i lave, og han talede og prisede Gud;
65 og der kom en frygt over alle, som boede nær ved dem, og alle disse ord kom ud over hele Judæas bjergegn;
66 og alle, som hørte det, lagde det paa hjærte og sagde: Hvad mon det bliver for et barn! Herrens haand var med ham.
67 Hans fader Zakarias blev fyldt af den Helligaand, og han spaaede og sagde:
68 Lovet være Herren, Israels Gud, at han har besøgt og gjort forløsning for sit folk
69 og rejst os et Frelses horn i sin tjener Davids hus,
70 ligesom han har talet ved sine hellige profeters mund fra fordums tid,
71 en Frelse fra vore fjender og fra alle deres haand, som hade os,
72 at gjøre barmhjærtighed mod vore fædre og mindes sin hellige pagt,
73 efter den ed, han tilsvor vor fader Abraham, at give os,
74 at vi uden frygt, friede fra vore fjenders haand, skulde tjene ham,
75 hellighed og retfærdighed for ham, alle vort livs dage!
76 Og du, barnlille, du skal kaldes den højestes profet, og du skal gaa frem for Herrens ansigt til et berede hans veje,
77 til at give hans folk kundskab om Frelsen i deres synders forladelse,
78 ved vor Guds inderlige barmhjærtighed i hvilken opgangen fra det høje har besøgt os,
79 til at skinne for dem, som sad i mørke og dødsskykke, og styre vore fødder paa fredens vej. -
80 Saa voxede barnet, og han styrkedes i Aanden; og han var i ørkenerne indtil den dag, han fremstillede sig for Israel.
|