Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 13de kapitel

58. Galilæernes offer. Taarnet i Siloam

1 Samme tid var der nogle tilstede, som fortalte ham om de Galilæer, hvis blod Pilatus blandede med deres ofre;

2 og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Mene i, at disse Galilæer vare syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette?

3 Ingenlunde! siger jeg eder; men dersom i ikke omvende eder, skal i alle omkomme paa samme maade.

4 Eller de atten, taarnet i Siloam styrtede ned paa og dræbte, mene i, at de vare skydlige fremfor alle mennesker, som bo i Jerusalem?

5 Ingenlunde! siger jeg eder; men naar i ikke omvende eder, skal i alle omkomme paa lignende maade. -

6 Men han sagde denne lignelse: En havde et figentræ plantet i sin vingaard, og han kom, søgte efter frugt paa det, men fandt ingen.

7 Saa sagde han til vingaardsmanden: Se, tre aar kom jeg og søgte frugt paa dette figentræ, og finder intet; hyg det om! hvorfor skal det og gjøre jorden unyttig?

8 Men han svarede og sagde til ham; Herre! skjænk det ogsaa dette aar, indtil jeg faaer gravet og gjødet om det,

9 om det saa vil bære frugt; men hvis ikke, kan du siden hugge det om.

59. Den værkbrudne kvinde

10 Da han lærte i en af skolerne paa en høj helligdag,

11 se, da var der en kvinde, som havde haft en svagheds aand i 18 aar; hun var kroget og kunde slet ikke rejse sig op.

12 Men da Jesus saae hende, kaldte han og sagde til hende: Kvinde, du er løst af din svaghed!

13 og han lagde hænderne paa hende, og strax rettede hus sig op og priste Gud.

14 Men skoleforstanderen to ordet, da han var smæk vred, fordi Jesus helbredte paa hviledagen, og han sagde til folket: Der er 6 dage, paa hvilke man bør arbejde; paa dem kan i derfor komme og lade eder helbrede, men ikke paa hviledagen.

15 Da svarede Herren ham og sagde: Øjenskalk! løser ikke hver af eder sin oxe eller sit asen fra krybben om hviledagen, og fører dem til vands!

16 men hende, en Abrahams datter, som satan har holdt bundet, og det i 18 aar, burde hun ikke løses af det baand paa hviledagen?

17 Men da han sagde det, skammede alle hans modstandere sig, og hele folket glædede sig over alle de herlige gjerninger af ham.

60. Lignelsen om sennepskornet og surdejgen

18 Men han sagde til dem: Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med?

19 Det ligner et sennepskorn, som et menneske tog og lagde i sin have, og det voxede og blev et stort træ, og himlens fugle boede i dets grene.

20 Atter sagde han: Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med?

21 det ligner en surdejg, som en kvinde tog og nedlagde i 3 maal mel, indtil det hele blev gjennemsyret.

61. Faa komme i Guds rige

22 Saa vandrede han gjennem stæder og byer og lærte, og gjorde rejsen til Jerusalem.

23 Men en sagde til ham: Herre, mon faa blive frelste? Saa sagde han til dem:

24 Kjæmper for at komme ind ad den snevre port; thi mange, siger jeg eder, ville søge at komme ind, men de har ikke styrke.

25 Naar husbonden er staaet op og har lukket døren, og i begynde at staa udenfor, banke paa døren og sige: Herre, Herre, luk op for os, saa vil han svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke; hvor er i fra?

26 Saa vil i begynde og sige: Vi har spist og drukket for dit ansigt, og du har lært paa vore gader,

27 og han vil sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvor i er fra; gaaer bort fra mig, alle i, som gjøre uret;

28 der skal være graad og tænders gnidsel, naar i se Abraham, Isak og Jakob og alle profeter i Guds rige, men eder udstødte udenfor;

29 og de skal komme fra øst og vest, fra syd og nord og ligge tilbords i Guds rige;

30 og se, der ere sidste, som blive de første, og første, som blive de sidste.

62. Herren advares for Herodes

31 Samme dag kom nogle farisæer og sagde til ham: Tag ud og drag herfra, for Herodes vil slaa dig ihjel!

32 og han sagde til dem: Gaaer i hen og siger den ræv: Se, jeg uddriver dæmner og øver lægedom idag og imorgen, og tredje dag har jeg fuldendt;

33 dog maa jeg vandre idag og imorgen, og næste dag, thi det er ikke muligt, at en profet omkommes udenfor Jerusalem.

34 Jerusalem, Jerusalem! som slog profeterne ihjel og stenede dem, som sendtes hende! hvorofte vilde jeg forsamlet dine børn paa samme maade, som en høne forsamler sin yngel under vingerne, og i vilde ikke!

35 se eders hus skal lades eder øde! men ejg siger eder, at i ikke skulle se mig, indtil det kommer, naar i sige: Velsignet den, som kommer i Herrens navn!