Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 2det kapitel

3. Herrens fødsel. Hans omskjærelse

1 I de samme dage udgik der en befaling fra kejser August, at hele riget skulde skrives til skat;

2 denne første udskrivning skete, da Kyrenios var landshøvding i Syrien;

3 og alle rejste for at lade sig skrive, hver til sin stad.

4 Saa drog ogsaa Josef op fra Galilæa, fra staden Nazaret, til Judæa til Davids stad, som kaldes Bethlehem, (han var nemlig af Davids hus og slægt,)

5 for at lade sig skrive tilligemed Maria hans trolovede hustru, som var frugtsommelig.

6 Men det skete, medens de vare der, at hendes dage vare omme, at hun skulde føde;

7 og hun fødte sin førstefødte søn, og hun svøbte ham og lagde ham i en krybbe, fordi der ikke var rum for dem i herberget. -

8 Der var hyrder i samme egn, som laa ude paa marken og holdt vagt over deres hjord;

9 og se, Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed omstraalede dem, og de bleve meget bange.

10 Men engelen sagde til dem: Frygter ikke, thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket,

11 at eder er idag en Frelser født, som er den Herre Kristus, i Davids stad;

12 og dette er eder tegnet: I ville finde et svøbt barn liggende i en krybbe.

13 Strax var der med engelen en mængde af himlens hærskare, som lovsang Gud og sagde:

14 Ære være Gud i det højeste og fred paa jorden! i mennesker en velbehagelighed!

15 Som englene fore fra dem til himmelen, sagde disse mennesker, hyrderne til hverandre: Lad os dog gaa til Bethlehem og se, hvad der er skeet, som Gud har kundgjort os;

16 og de kom skyndelig og fandt baade Maria og Josef og barnet, somlaa i krybben;

17 men da de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette barn,

18 og alle, som hørte det, forundrede sig over, hvad der var talet til dem af hyrderne.

19 Maria gjemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjærte;

20 men hyrderne vendte tilbage, priste og lovsang Gud for alt, hvad de havde hørt og seet, ligesom der var talet til dem. -

21 Da 8 dage var omme, saa han skulde omskjæres, blev hans navn kaldet Jesus, som det var nævnt af engelen, før han undfangedes i moders liv.

6. Herren fremstilles i templet

22 Da hendes renselsesdage vare omme efter Moses lov, bragte de ham til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,

23 som skrevet er i Herrens lov, at alt mandkjøn, som aabner moders liv, skal kaldes Herren helligt,

24 og for at bringe offeret efter hvad der er sagt i Herrens lov: Et par turtelduer eller to dueunger.

25 Og se, der var en mand i Jerusalem, hvis navn var Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig; han ventede Israels trøst, og den Helligaand var over ham;

26 og det var ham varslet af den Helligaand, at han ikke skulde se døden, før han saae Herrens salvede.

27 Han kom i Aanden til templet, og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gjøre for ham efter lovlig skik,

28 tog han ham paa sine arme, lovpriste Gud og sagde:

29 Herre, nu lader du din tjener fare i fred efter dit Ord!

30 thi mine øjne har seet din Frelse,

31 som du beredte for alle folks aasyn,

32 et lys til aabenbarelse for hedningerne og forherligelse for dit folk Israel!

33 Josef og hans moder vare forundrede over, hvad der blev sagt om ham;

34 men Simeon velsignede dem og sagde til hans moder Maria: se, denne er sag mange til fald og oprejsning i Israel, og til et tegn, som imodsiges, -

35 ogsaa din egen sjæl skal et sværd gjennemtrænge! - for at tankerne skulle aabenbares af mange hjærter.

36 Der var ogsaa en profetinde, Anna Fanuels datter af Asers stamme; hun var højt bedaget og havde levet 7 aar med sin mand efter sin jomfrustand;

37 nu var hun enke ved 84 aar, og hun ved ikke fra templet, da hun tjente Gud nat og dag ved fasten og beden.

38 Hun traadte samme stund til og lovpriste Herren i lige maade og talede om ham til alle, som ventede forløsning i Jerusalem. -

39 Da de havde fuldkommet alt efter Herrens lov, droge de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret.

7. Jesus som tolvaars barn i templet

40 Barnet voxede, han blev stærk i Aanden, fuld af visdom, og Guds naade var over ham.

41 Hans forældre droge hvert aar til Jerusalem paa paaskefesten.

42 Da han var 12 aar gammel, og de som sædvanlig om festen droge til Jerusalem,

43 saa, da de havde tilendebragt dagene og droge tilbage, blev barnet Jesus over i Jerusalem, og Josef og hans moder vidste det ikke;

44 men da de mente, at han var i rejseselskabet, kom de en dags vej, og de søgte efter h am mellem slægt og venner;

45 men da de ikke fandt ham, droge de tilbage til Jerusalem for at søge efter ham;

46 og det skete, at de tre dage efter fandt ham siddende i templet midt imellem lærerne, idet han baade hørte paa dem og spurgte dem;

47 men alle, som hørte paa ham, studsede over hans forstand og svar.

48 Da de saae ham, forundrede de sig, og hans moder sagde til ham: Barn! hvorfor gjorde du saaledes mod os? Se din fader og jeg søgte efter dig med smerte.

49 Han sagde til dem: Hvorfor søgte i efter mig? vidste i ikke, at jeg bør være i min Faders gjerning?

50 men de forstod ikke selv det Ord, han talede til dem.

51 Saa drog han med dem og kom til Nazaret og var dem underdanig. Men hans moder gjemte alle disse Ord i sit hjærte.

52 Og Jesu voxede i visdom og alder og naade hos Gud og menneske.