Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 21de kapitel

89. Enkens skjærv

1 Men da han saae op, bemærkede han de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken;

2 men han bemærkede ogsaa en staadderenke, som lagde to søslinger deri,

3 og han sagde: Jeg siger eder for sandt, at denne fattige enke har lagt mer end dem alle;

4 thi de har alle lagt, af hvad de havde tilovers, til Guds gaver, men hun har lagt, af hvad hun fattes, alt sit eje, hun havde.

90. Begivenheder, som skulle indtræffe efter Herrens bortgang

5 Da nogle sagde om templet, at det var pryddet med kostbare stene og tempelgaver, sagde han:

6 Det, hvad i se! der vil komme dage, da der ikke skal levnes sten paa sten, som jo skal nedbrydes.

7 Men de spurgte ham og sagde: Lærer! naar skal det da være, og hvad er tegnet paa, naar det vil ske?

8 Men han sagde: Seer til, at i ikke føres vild; thi mange ville komme paa mit navn og sige, at det er mig og tiden er nær. Gaaer derfor ikke efter dem;

9 men naar i høre om krig og oprør, skal i ikke forfærdes, thi dette maa komme først, men enden er ikke strax;

10 da - sagde han til dem - vil folk rejse sig mod folk, og rige mod rige;

11 der vil blive store jordskjælv paa steder og hunger og pest, og der vil ske skrækkelige ting og store tegn paa himlen;

12 men førend alt dette ville de lægge haand paa eder, forfølge og overgive eder til forsamlinger og fængsler, og føre eder for konger og fyrster for mit navns skyld;

13 men det skal vederfares eder til et vidnesbyrd;

14 lægger det da paa hjærte, at i ikke forud betænke at forsvare eder;

15 thi jeg vil give eder mund og visdom, som alle eders modstandere ikke kan modsige eller modstaa;

16 men i ville blive forraadte af forældre, af slægt og venner og brødre, og de ville slaa nogle af eder ihjel,

17 og i ville blive hadede af alle for mit navn,

18 dog skal ikke et haar af eders hoved forkomme;

19 bevarer eders sjæle i taalmodighed!

20 Men naar i se Jerusalem indesluttet af hære, mærker da, at dens ødelæggelse er nær!

21 Da maa de, som ere i Judæa, flygte til bjergene, de, som ere i staden vige derfra, og de, som ere paa landet, ikke gaa derind;

22 thi det er hævnens dage, da alt, hvad skrevet er, skal gaa i opfyldelse.

23 Ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i samme dage; thi der vil blive stor nød i landet og vrede over dette folk;

24 og de skal falde for sværdets eg og føres fangne til alle hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider ere omme.

91. Herrens anden tilkommelse

25 Og der vil ske tegn i sol, maane og stjerner, og paa jorden skal folkenes trængsel være i fortvivlelse, naar havet og bølgerne bruse;

26 og menneskene forsmægte af frygt og forventelser af, hvad der skal komme over jorderig, thi himlens kræfter skal bølges;

27 og da skal de se Menneskens Søn komme i sky med megen kraft og herlighed.

28 Men naar de ting begynde at ske, seer da op og hæver eders hoveder, thi eders forløsning er nær.

Og han sagde dem en lignelse: Serer figentræet eller træer,

30 naar i se dem skyde, skjønne i af eder selv, at sommeren nu er nær;

31 saaledes maa ogsaa i, naar i se disse ting ske, skjønne, at Guds rige er nær.

32 Sandelig siger jeg eder, at samme slægt skal ikke forgaa, førend dette skeer altsammen;

33 himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skakl ikke forgaa.

92. Om aarvaagenhed

34 Men vogter eder, at eders hjærter ingenlunde besværes i sus og dus og timelige sorger, og denne dag pludselig skal staa over eder;

35 thi som en snare vil den komme over alle dem, som bo paa hele jordens flade.

36 Vaager derfor allen stund og beder, at i maa værdiges at undfly alle de ting, som skulle ske, og stædes for Menneskens Søn. -

37 Om dagen lærte han i templet; Nætterne gik han ud og tilbragte ved det bjerg, som kaldes Oliebjerget,

38 og hele folket flokkedes aarle om ham i templet for at høre ham.