Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 23de kapitel

102. Herren overgives Pilatus og føres til Herodes

1 Saa stod deres hele hob op og førte ham for Pilatus;

2 og de begyndte at anklage ham og sige: Vi har fundet, at denne forvender folket og forbyder at give kejseren skat, da han siger, at han selv er kong Kristus.

3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: Er du Jødernes konge? men han svarede ham og sagde: Du traf det!

4 Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og skarerne: Jeg finder ingen skyld hos dette menneske;

5 men de holdt haardt paa og sagde: Han oprører folket, da han lærte gjennem hele Judæa og begyndte fra Galilæa lige hertil. -

6 Men da Pilatus hørte "Galilæa", spurgte han, om dette menneske var en Galilæer?

7 og han fik at vide, at han var under Herodes' magt, sendte han ham til Herodes; han var nemlig selv i Jerusalem i samme dage.

8 Men da Herodes saae Jesus, blev han glad; thi han havde længe siden gjerne villet se ham, for han havde hørt meget om ham, og han ventede, at han skulde faa et tegn at se af ham.

9 Han gjorde ham mange spørgsmaal, men han svarede ham intet;

10 men ypperstepræsterne og de boglærde stode og anklagede ham paa kraft.

11 Saa forhaanede Herodes med sine krigsfolk ham, han spottede ham, kastede et hvidt klædebon om ham, og sendte ham tilbage til Pilatus.

12 Men samme dag blev Pilatus og Herodes venner med hverandre, thi før havde de været i fjendskab sammen.

103. Herren for Pilatus

13 Saa sammankaldte Pilatus ypperstepræsterne, de øverste og folket

14 og sagde til dem: I har bragt mig dette menneske som den, der forvender folket, og se, jeg har forhørt ham i eders nærværelse, og jeg finder ingen skyld hos dette menneske i, hvad i anklage ham for;

15 Herodes heller ikke, thi jeg sendte eder til ham, og se, han er slet ikke behandlet som dødsskyldig;

16 jeg vil altsaa revse ham og lade ham løs. -

17 Men han var forbunden til at løslade dem en ved højtiden;

18 men hele flokken skreg og sagde: Bort med denne og giv os Barabbas løs!

19 Han var kastet i fængsel for et opløb, der var skeet i staden, og et mord.

20 Pilatus talede derfor igjen til dem, da han ønskede at lade Jesus løs;

21 men de stemte op og sagde: Korsfæst, korsfæst ham!

22 Men han sagde tredje gang til dem: Hvad ondt har han da gjort? Jeg finder ingen dødsskyld hos ham; jeg vil altsaa revse ham og lade ham løs;

23 men de stod paa med høje raab og forlangte, at han skulde korsfæstes, og deres og ypperstepræsternes raab fik overhaand.

24 Saa dømte Pilatus, at det skulde blive efter deres paastand;

25 men han løslod ham, som de begjærede, der var kastet i fængsel for et opløb og mord, men Jesus gav han dem i vold.

104. Herren korsfæstes

26 Da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra marken, og lagde korset paa ham til at bære efter Jesus.

27 Men der fulgte ham en stor mængde folk og kvinder, som klagede og begræd ham.

28 Saa vendte Jesus sig om til dem og sagde: I Jerusalems døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og eders børn;

29 thi se, dage kommer, paa hvilke man vil sige: Salige er de ufrugtbare, de liv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die;

30 da vil man begynde at sige til bjergene: Falder over os! og til højene: Skjuler os!

31 Thi gjør man dette ved det grønne træ, hvad vil der da ske med det tørre? -

32 Men der førtes to andre ud, misdædere nemlig, til at henrettes tilligemed ham.

33 Da de vare komne til det sted, som kaldes Hjerneskal, saa korsfæstede de ham og misdæderne der, den ene til højre og den anden til venstre.

34 Men Jesus sagde: Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gjøre! Saa delte de hans klæder og kastede lod. -

35 Folket stod og saae til, men de og de fornemme tillige med dem spottede og sagde: Han har frelst andre, lad ham frelse sig selv, om han ellers er Kristus, Guds udvalgte!

36 Men ogsaa stridsknægtene spottede ham, traadte til og bød ham eddike,

37 og de sagde: Er du Jødekongen, saa frels dig selv!

38 Men der var sat en overskrift over ham, skrevet paa hellenisk, romersk og hebraisk: Denne er Jødernes konge.

39 Men en af misdæderne, som vare ophængte, spottede ham og sagde: Er du Kristus, saa frels dig selv og os!

40 Men den anden tog ordet, revsede ham og sagde: Frygter du ikke heller Gud, da du er under samme dom,

41 og vi vel med rette, thi vi faa gjengjæld for det, vi har gjort, men han har intet uskikkeligt gjort;

42 og hansagde til Jesus: Herre tænk paa mig, naar du kommer i dit rige!

43 Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig: Idag skal du være med mig i paradis!

105. Herrens død og begravelse

44 Men det var ved sjette time, saa blev der et mørke over hele landet indtil niende time;

45 Solen blev formørket, og forhænget i templet revnede midt ad;

46 og Jesus raabte med høj røst og sagde: Fader, i dine hænder befaler jeg min aand! og da han sagde dette, udaandede han.

47 Men da øversten saae, hvad der skete, gav han Gud æren og sagde: Dette menneske var i sandhed retfærdigt!

48 og alle de folk, som vare komne sammen til dette syn, slog sig for deres bryst, da de saae, hvad der skete, og vendte tilbage.

49 Men alle hans kyndinger stode langt borte og de kvinder, som havde fuldt ham fra Galilæa, og saae dette. -

50 OG se en mand ved navn Josef, en raadsherre, en god og retfærdig mand,

51 der ikke havde samtykket i deres raad og daad, fra Arimatæa, en jødisk stad, og som og selv ventede Guds rige,

52 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme.

53 Saa tog han det ned, svøbte det i fint linned og lagde det i en klippegrav, hvor endnu ingen var lagt;

54 og det var beredelsesdagen, og hviledagen stundede til.

55 Men kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte med og saae graven og hvorledes hans legeme blev lagt;

56 men faa vendte de tilbage og tilberedte vellugtende urter og salver, og hviledagen over holdt de sig stille efter loven.

Lukas evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24