Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 3dje kapitel

8. Døberen Johannes og Jesus

1 I kejser Tibers femtende regjeringsaar, da Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, og Herodes var fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans broder Filip var fjerdingsfyrste i Ituræa og landskabet Trakonitis, og Lysanias var fjerdingsfyrste i Abilene,

2 da Annas og Kajafas vare ypperstepræster, kom Guds Ord over Johannes Zakarias' søn i ørken;

3 og han kom til hele egnen om jordan og prædikede omvendelses daab til syndsforladelse,

4 som skrevet er i profeten Jesajas talers bog, hvor han siger: Hans røst, som raaber i ørken: Bereder ved for Herren, og jævner stierne for ham;

5 hver dal skal fyldes, og hvert bjerg og høj sænkes, krumninger rettes og hvasse veje glattes;

6 og alt kjød skal se Guds Frelse!

7 Han sagde derfor til skarerne, som drog ud for at døbes af ham: Øgleyngel! hvem viste eder at flygte fra den kommende vrede?

8 Bærer da omvendelsen værdige frugter, og begynder ikke paa at sige hos eder selv: Vi have Abraham til fader; thi jeg siger eder, at Gud kan vække Abraham børn af disse stene.

9 Øxen ligger og allerede ved træernes rod; hvert træ altsaa, som ikke bærer god frugt, afhugges og kastes i ilden.

10 Skarerne spurgte ham og sagde: Hvad skal vi da gjøre?

11 Han svarede dem og sagde: Den, som har to skjorter, dele med den, som ingen har! og den, som har mad, gjøre ligesaa!

12 Men der kom ogsaa toldere for at døbes, og de sagde til ham: Lærer! hvad skal vi gjøre?

13 Til dem sagde han: Kræver ikke mere, end der er foresat eder.

14 Men ogsaa krigsfolk spurgte ham og sagde: Og vi, hvad skal vi gjøre? og til dem sagde han: Øver ikke vold mod nogen, bruger ikke heller underfundighed og nøjes med eders sold.

15 Men da folket mente, og alle tænkte i deres hjærte om Johannes, om han ikke skulde være Kristus,

16 tog Johannes ordet og sagde til dem alle: Jeg døber eder vel med vand, men der kommer den, som er stærkere end jeg, hvis skorem jeg ikke er værdig at løse, han skal døbe eder i Helligaand og ild;

17 han har sin kasteskovl i sin haand, og han vil gjennemrense sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne vil han opbrænde med uslukkelig ild;

18 og idet han mindede om mange og andre ting meldte han folket glædeligt budskab.

19 Men da fjerdingsfyrsten Herodes var bleven lastet af ham for Herodias, hans broder Filips hustru, og for alle de slette handlinger, Herodes havde øvet,

20 saa sagde han ogsaa dette til alt det øvrige, at han kastede Johannes i fængslet. -

21 Men det skete, da hele folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at himlen aabnedes,

22 og at den Helligaand foer i legemlig skikkelse som en due ned over ham, og at en røst kom fra himlen, som sagde: Du er min Søn, den elskelige, i dig haver jeg behag!

9. Jesu slægtregister

23 Han var, da han begyndte, ved 30 aar, og ligesom han ansaaes for Josefs søn, var han Elis,

24 Mattats, Levis, Melkis, Jannas, Josefs,

25 Mattatias', Amos', Na-ums, Eslis, Naggajs,

26 Magats, Mattatias', Seme-is, Josefs, Judas,

27 Johannes, Resas, Sorobabels, Salatiels, Neris,

28 Melkis, Addis, Kosams, Elmodams, Ers,

29 Joses, Eliezers, Jorims, Mattats, Lepis,

30 Simeons, Judas, Josefs, Jonans, Eliakims,

31 Meleas, Majnans, Matatas, Natans, Davids,

32 Jessajs, Obeds, Boas', Salmons, Na-assons,

33 Aminadabs, Arams, Esroms, Fares', Judas,

34 Jakobs, Isaks, Abrahams, Taras, Nakors,

35 Saruks, Ragavs, Faleks, Ebers, Salas,

36 Kajnans, Arsaksads, Sems, Noas, Lameks,

37 Metusalas, Enoks, Jareds, Malaleels, Kajnans,

38 Enos, sets, Adams, Guds.