Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 5te kapitel

13. Det store fiskedræt

1 Da folkeskaren trængte ind paa ham for at høre Guds Ord, stod han ved Genezarets sø,

2 og han saae to baade ligge ved søen, som fiskerne vare gaaede fra for at skylle garnene.

3 Han gik i den ene baad, som var Simons, og bad ham lægge lidt fra land; saa satte han sig ned og lærte skarerne fra skibet.

4 Som han hørte op med at tale, sagde han til Simon: Læg ud paa dybet og kaster eders garn ud til en dræt!

5 Simon svarede og sagde til ham: Fører, vi har arbejdet hele natten og fik intet, men paa dit Ord vil jeg kaste garnet ud;

6 og da de gjorde det, laasede de en stor stime fisk, men deres garn gik i stykker,

7 og de vinkede ad deres medbrødre i den anden baad, at de skulde komme og hjælpe dem. Saa kom de og fyldte begge baade, saa de vare ved at synke;

8 men da Simon Peder saae det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig mand, Herre!

9 thi en rædsel havde grebet ham og alle, som vare med ham, over den fiskedræt, de havde fanget,

10 ligesom og Zebedæus' sønner Jakob og Johannes, thi de vare lodtagere med Simon. Saa sagde Jesus til Simon: Frygt ikke! fra nu af skal du blive menneskefisker!

11 Saa trak de baadene paa land, forlode alt og fulgte ham.

14. Herren helbreder en spedalsk; han gaaer i ørken

12 Det skete, da han var i en af stæderne, se, da var der en mand, fuld af spedalskhed, og da han saae Jesus, faldt han paa sit ansigt, bad ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig.

13 Saa udrakte han haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil, bliv ren! og strax gik spedalskheden af ham;

14 og han bød ham ikke at sige det til nogen; men: Gaa bort, fremstil dig for præsten og offer for din renselse, som Mose har befalet, dem til vidnesbyrd!

15 Men ordet kom mere ud om ham, og der kom mange skarer sammen for at høre og læges af ham for deres svagheder;

16 men han drog sig tilbage til ørkenerne og bad.

15. Den værkbrudne

17 Som han en af dagene lærte, sad der farisæer og lovkyndige, som vare komne fra alle byer i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem, og Herrens kraft var til at læge dem;

18 og se, nogle mænd bar paa en seng et menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe ham ind og lægge ham for ham;

19 men da de ikke kunde finde ud af, hvorledes de skulde bringe ham ind for folkeskaren, steg de op paa taget og lod ham ned med sengen mellen tagstenene i midten ligefor Jesus;

20 og da han saae deres tro, sagde han til ham: Menneske! dine synder ere dig forladne!

21 Saa begyndte de boglærde og farisæerne at tænke og sige: Hvem er han, som taler bespottelser? hvem kan forlade synder uden Gud alene?

22 Men da Jesus kjendte deres tanker, tog han Ordet og sagde til dem: Hvad tænke I i eders hjærter?

23 hvad er lettest: at sige: Dine synder ere dig forladne, eller at sige: Staa op og gaa?

24 Men, for at i skal vide, at Menneskens Søn har magt paa jorden til at forlade synder, sagde han til den værkbrudne: Jeg siger dig: Staa op, tag din seng og gaa hjem!

25 og strax stod han op for deres øjne, byltrede op, hvad han laa paa, og gik hjem, lovprisende Gud;

26 og en stor forfærdelse greb dem alle, og de lovpriste Gud, og fulde af frygt sagde de: Idag har vi seet utrolige ting.

16. Jesus kalder Mattæos

27 Derpaa gik han ud og saae en tolder ved navn Levi siddende ved toldboden, og han sagde til ham: Følge mig!

28 og han forlod alt, stod op og fulgte ham;

29 og Levi gjorde et stort æresmaaltid for ham i sit hus, og der var en stor flok toldere og andre som laa tilbords med ham.

30 Saa mukkede deres boglærde og farisæer paa hans disciple og sagde: Hvorfor spise og drikke i med toldere og syndere?

31 Jesus tog Ordet og sagde til dem: De sunde trænge ikke til lægen, men de, som har det ilde;

32 jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.

17. Om fasten

33 Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannes' disciple jævnlig og holde bønner, og farisæerne ligesaa, men dine spise og drikke?

34 Men han sagde til dem: Kan i faa bryllupsfolkene til at faste, saalænge brudgommen er hos dem?

35 Dage komme, og naar brudgommen tages fra dem, da vil de faste i samme dage.

36 Men han sagde dem og en lignelse: Ingen sætter en klud af nyt klæde paa en gammel kjole, ellers river det nye ud, og det af det nye passer ikke til det gamle;

37 heller ikke kommer nogen ung vin i gamle læderflasker, ellers sønderriver den unge vin læder flaskerne, selv bliver den spildt og flaskerne ødelagte;

38 men man skal komme ung vin i nye læderflasker, saa bevares de begge;

39 og ingen, som drikker den gamle, vil strax have ung vin, thi han siger: Den gamle er den bedste.