Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 7te kapitel

22. Høvedsmandens tjener

1 Efterat han havde fuldendt al sin tale i folkets paahør, gik han ind i Kapernaum.

2 Men en høvedsmands tjener, som denne holdt meget af, havde det ilde og var ved at dø;

3 men da han hørte om Jesus, sandte han Jødernes ældste til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans tjener.

4 Da de kom til Jesus, bad de ham indstændig og sagde: Han er værd, at du gjør dette for ham;

5 thi han elsker vort folk, og selv har han bygget os skolen.

6 Saa gik Jesus med dem, men da han ikke var langt fra huset, sendte høvedsmanden nogle venner til ham og sagde ham: Herre, umag dig ikke, thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit tag;

7 hvorfor jeg heller ikke ansaae mig selv værdig at komme til dig; men siig det med et Ord, saa bliver min dreng helbredet!

8 thi jeg er og selv et menneske, sat under øvrighed, og jeg har krigsfolk under mig: og siger jeg til denne: Gaa! saa gaaer han; og til en anden: Kom! saa kommer han, og til min tjener: Gjør det! saa gjør han det.

9 Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham, og han vendte sig om og sagde til skaren, som fulgte ham: Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en tro!

10 Da de udsendte vendte tilbage til huset, fandt de den syge tjener rask.

23. Enken af Nains søn

11 Det skete næste dag, at han drog til en stad, som hed Nain, og mange af hans disciple og en stor skare drog med ham.

12 Da han nærmede sig stadens port, se, da blev der baaret et lig ud, sin moders eneste søn, og hun var enke; og en stor skare af staden var med hende.

13 Da Herren saae hende, ynkedes han inderlig over hende og sagde til hende: Græd ikke!

14 Og han traadte til og rørte ved baaren; - men de, som bare, stode stille, - og han sagde: Ungersvend, jeg siger dig: Staa op!

15 og den døde rejste sig og begyndte at tale, og han overgav ham til hans moder.

16 Men frygt greb alle, de lovpriste Gud og sagde: En stor profet er oprejst blandt os, og Gud har besøgt sit folk!

17 og dette Ord om ham kom ud i hele Judæa og i hele omegnen.

24. Johannes i fængsel og Herren

18 Johannes' disciple meldte ham om alt dette.

19 Saa kaldte Johannes to visse af sine disciple til sig, han sendte dem til Jesus og sagde: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?

20 Da disse mænd kom til ham, sagde de: Døberen Johannes har sendt os til dig og siger: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?

21 Men i samme time helbredte han mange fra sygdomme og plager og onde aander, og han skjænkede mange blinde synet.

22 Saa svarede Jesus og sagde til dem: Gaaer hen og melder Johannes, hvad i har seet og hørt: at blinde se og halte gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op og evangeliet prædikes for fattige;

23 og salig er den, som ikke forarges paa mig! -

24 Men da Johannes' bud vare dragne bort, begyndte han at tale til skarerne om Johannes: Hvad ere i udgangne i ørken at se? et rør, som svager for vinden?

25 Men hvad ere i gangne ud at se? et menneske, iført fine klæder? Se, de, som leve i stadselige klæder og i vellyst, ere i kongegaardene.

26 Men hvad ere i udgangne at se? En profet? Ja, jeg siger eder, endog mere end en profet!

27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min engel for dit ansigt, og han skal berede din vej for dig!

28 thi jeg siger eder: Af kvindefødte er ingen profet større end døberen Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han;

29 og alt folket, som hørte ham, endog toldere gave Gud ret og bleve døbte med Johannes' daab;

30 men farisæerne og de lovlærde foragtede Guds raad til dem, og de bleve ikke døbte af ham.

31 Hvem skal jeg derfor ligne menneskene af denne slægt ved, og hvem ere de lige?

32 De ligne de smaadrenge, som sidde paa torvet, raabe til hverandre og sige: Vi fløjtede for eder, og i dandsede ikke, vi sang klagelig for eder, og i græd ikke.

33 Thi Døberen Johannes kom, og han hverken spiste brød eller drak vin, og i sige: Han har en dæmen;

34 Menneskens Søn kom, og han spiser og drikker, og i sige: Se, en fraadser og dranker, tolderes og synderes ven!

35 og visdommen er retfærdiggjort af alle sine børn.

25. Synderinden, som salver Jesus

36 En af farisæerne bad ham spise hos sig, og han gik ind i farisæernes hus og laa tilbords;

37 og se, da en kvinde i staden, som var en synderinde, fik at vide, at han laa tilbords i farisæernes hus, bragte hun en alabasterkrukke med salve,

38 og hun stod ved hans fødder bagved og græd og begyndte at væde hans fødder med taarer, og aftørre dem med sit hovedhaar, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med salven.

39 Men da farisæeren som havde indbudt ham, saae det, sagde han saaledes hos sig selv: Var han en profet, saa vidste han jo, hvem og hvad for en kvinde hun er, som rører ved ham; for hun er en synderinde.

40 Saa tog Jesus Ordet og sagde til ham: Simon, jeg har noget at sige dig; men han sagde: Lærer, siig det!

41 Der var to, som skyldte een mand penge; den ene skyldte 500, den anden 50 mark;

42 men da de intet havde at betale med, eftergav han dem begge. Siig, hvem af dem maa altsaa elske ham mest?

43 Men Simon svarede og sagde: Jeg antager, den, som han eftergav mest. Men han sagde til ham: Du dømte ret!

44 og idet han vendte sig til kvinden, sagde han til Simon: Seer du denne kvinde? Jeg kom i dit hus, du gav mig ikke vand til mine fødder, men hun vædede mine fødder med taarer og tørrede dem af med sit hovedhaar;

45 du gav mig ikke et kys, men hun aflod ikke, fra hun kom ind, at kysse mine fødder;

46 du salvede ikke mit hoved med olie, men hun salvede mine fødder med salve.

47 Derfor siger jeg dig, hendes mange synder ere forladne, fordi hun elskede meget; men hvem lidet forlades, elsker lidet.

48 Men til hende sagde han: Dine synder ere forladne!

49 Da begyndte de, som laa tilbords med ham, at sige hos sig selv: Hvem er han, som endog forlader synder?

50 Men han sagde til kvinden: Din tro har frelst dig, gaa bort til fred!