Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Lukas

Det 8de kapitel

26. Nogle kvinder understøtte ham

1 Det skete siden efter, at han gjennemvandrede stæder og byer, prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige; og de tolv vare med ham;

2 saa og nogle kvinder, som vare helbredte for onde aander og sygdomme, Maria, som kaldes Magdalene, af hvem 7 dæmner vare udfarne,

3 og Johanne, Herodes' foged Kuzas hustru, og Sisanne og mange andre, som understøttede ham med deres gods.

27. Lignelsen om sædemanden

4 Da en stor skare kom sammen, og de drog til ham fra alle stæder, sagde han i en lignelse:

5 En sædemand gik ud at saae sin sæd; og som han saaede den, faldt noget ved vejen; det blev nedtraadt og himlens fugle aad det op;

6 noget faldt paa klippegrund; det voxede op, men visnede, fordi det havde ingen fugtighed.

7 Noget faldt mellem torne, og tornene voxede op med og kvalte det;

9 og noget faldt i god jord, det voxede op og bar 100 fold frugt. Som han sagde dette, udraabte han: Hvo som har øren at høre med, han høre!

9 Men hans disciple spurgte ham og sagde: Hvad mon den lignelse være?

10 Han sagde: Eder er det givet at kjende Guds riges hemmeligheder, men de øvrige i lignelser, at de, seende, ikke se og, hørende, ikke forstaa.

11 Men det er lignelsen: Sæden er Guds Ord;

12 men det ved vejen er dem, som høre; derpaa kommer djævelen og tager Ordet af deres hjærte, for at de ikke skulle tro og blive frelste;

13 men det paa klippegrund er dem, som optage Ordet med glæde, naar de høre; men de har ikke rod, de tro til en tid, og falde fra i fristelsens time;

14 men hvad der faldt mellem torne er dem, som høre, men som gaa hen og kvæles under bekymringer og rigdom og livsnydelser, og bære ingen fuldkommen frugt;

15 men det i den gode jord er dem, som, naar de høre, gjemme Ordet i et smukt og godt hjærte og bære frugt i taalmodighed. Som han sagde dette, udraabte han: Den, som har øren at høre med, han høre!

28. Om lyset paa lysestagen

16 Ingen tænder et lys og skjuler det under et kar eller sætter det under bordet, men man sætter det paa en lysestage, for at de, som komme ind, kan se lyset;

17 thi der er inten skjult, som jo skal aabenbares, eller dulgt, som jo skal blive kjendt og komme for lyset.

18 Seer derfor til, hvorledes i høre! thi den, som monne have, ham skal gives; og den, som ikke monne have, fra ham skal endog tages hvad han synes at have.

29. Det aandelige slægtskab med Herren

19 Hans moder og brødre kom til ham, men de kunde ikke faa h am i tale for folkeskaren;

20 og det blev meldt ham af nogle, som sagde: Din moder og dine brødre staa udenfor og ønske at se dig!

21 men han svarede og sagde til dem: Min moder og mine brødre ere de, som høre Guds Ord og gjøre det.

30. Herren stiller stormen

22 Det skete en af dagene, at han og hans disciple traadte i en baad, og han sagde til dem: Lad os komme over til den anden side af søen; og de lettede.

23 Da de sejlede, faldt han i søvn, og der rejste sig en stormvind paa søen, skibet blev fuldt af vand, og de var i fare;

24 men de gik til ham, vakte ham og sagde: Fører! vi forgaa! men han rejste sig, truede af vinden og vandbølgerne, og de lagde sig, og der blev havblik.

25 Men han sagde til dem: Hvor er eders tro? Men de forfærdedes, forundrede sig og sagde til hverandre: Hvem er dog han? thi han byder baade over vind og vove, og de lyde ham!

31. En besat helbredes

26 Saa sejlede de til Gadarenernes egn, som er tvært over for Galilæa.

27 Da han var gaaet i land, mødte en mand ham fra staden, og han havde i lang tid haft dæmner; han førte sig ikke i klæder og blev ikke i hus, men i gravene.

28 Da han saae Jesus, skreg han, faldt ned for ham og sagde med høj røst: Hvad er der mig og dig imellem, Jesus, den højeste Guds Søn; jeg beder dig, at du ikke vil pise mig!

29 Han bød nemlig den urene aand at fare ud af dette menneske; thi han havde i lang tid slidt i ham, han havde været bunden i lænker og bevogtet i blok, men han havde revet baandene sønder og var af dæmnen dreven i ørkenerne.

30 Jesus spurgte ham og sagde: Hvad er dit navn? Han sagde: "Hær"; thi mange dæmner vare farne i ham.

31 Han had ham, at han ikke vilde byde dem fare til afgrunden;

32 men der var en stor flok svin, som græssede paa bjerget; og de bad ham, at han vilde tillade dem at fare i disse, og det tilstod han dem.

33 Saa foer dæmnerne ud af dette menneske og foer i svinene og flokken styrtede sig fra klinten i søen og druknede.

34 Men da hyrderne saae, hvad der skete, flygtede de, og gik bort og meldte det i staden og paa landet.

35 Saa gik de ud for at se, hvad der var skeet, og de kom til Jesus og fandt det menneske, af hvem dæmnerne vare udforne, sidde paaklædt og ved sin forstand ved Jesu fødder, og de forfærdedes;

36 men de, som havde seet det, fortalte dem ogsaa, hvorledes den besatte var bleven frelst.

37 Saa bad hele mængden af Gadarenernes egn ham om at drage bort fra dem, thi de var betagne af stor frygt. Men han traadte i skibet og vendte tilbage.

38 Men den mand, af hvem dæmnerne vare farne ud, bad ham om, at han maatte være hos ham; men Jesus sendte ham bort og sagde:

39 Vend tilbage til dit hus og fortæl, hvor store ting Gud har gjort imod dig. Saa gik han bort og udraabte gjennem hele staden, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham.

32. Den blodsottige kvinde. Jairs datter

40 Da Jesus vendte tilbage, modtog folkeskaren ham, thi alle ventede paa ham;

41 og se, der kom en mand ved navn Jair, og han var skoleforstander; han faldt ned for Jesu fødder og bad ham komme ud i hans hus;

42 thi han havde en eneste datter ved 12 aar gammel, og hun laa for døden. Men da han gik, trængte skarerne ham.

43 En kvinde, som i 12 aar havde haft blodflod, og som havde tilsat hele sin formue paa lægerne og ikke kunde blive bebredet af nogen,

44 gik til bagfra og rørte ved sømmen af hsns klædebon, og strax standsede hendes blodflod.

45 Og Jesus sagde: Hvem var det, som rørte mig? Da alle nægtede det, sagde Peder og de, som vare med ham: Fører! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte mig?

46 Men Jesus sagde: En rørte mig, thi jeg mærkede, en kraft udgik fra mig.

47 Da kvinden saae, at det ikke var skjult, kom hun skjælvende og faldt ned for ham, og fortalte ham for hele folket, at hvad grund hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun strax var bleven helbredet.

48 Men han sagde til hende: Vær frimodig datter! din tro har frelst dig, gaa bort til fred!

49 Medens han endnu talede, kom der en fra skoleforstanderens og sagde til ham: Din datter er død, umag ikke Læreren!

50 Men da Jesus hørte det, tog han Ordet og sagde: Frygt ikke, tro kun, og hun skal blive frelst.

51 Men da han gik ind i huset, tillod han ingen at komme ind uden Peder, Johannes og Jakob og barnets fader og moder.

52 Alle græd og sørgede over hende, men han sagde: Græder ikke! hun er ikke død, men sover;

53 og de lo ham ud, da de vidste, hun var død.

54 Men han jog alle udenfor, tog hendes haand, udraabte og sagde: Pigelil! staa op!

55 og hendes aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befalede, at de skulde give hende at spise.

56 Hendes forældre bleve forfærdede, men han forbød dem at sige nogen, hvad skeet var.