Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Johannes

Det 1ste kapitel

1. Indledning

1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud;

2 det var i begyndelsen hos Gud;

3 alle ting ere blevne ved det, og uden det er ikke eet blevet til, af hvad som er;

4 i det var liv, og livet var menneskenes lys;

5 og lyset skinnede i mørket, og mørket fattede det ikke.

6 Der fremstod et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes.

7 Han kom til et vidnesbyrd, for at vidne om lyset, at alle skulle tro ved ham;

8 selv var han ikke lyset, men for at vidne om lyset;

9 det var det sande lys, som oplyser hvert menneske, der kommer til verden.

10 Han var i verden, og verden er bleven til ved ham, og verden kjendte ham ikke;

11 og han kom til sit eget, og hans egne modtog ham ikke;

12 men saa mange, som toge mod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem nemlig, som havde tro til hans navn,

13 som ere fødte ikke af blod, ej heller af kjøds villie, ej heller af mands villie, men af Gud;

14 og Ordet blev kjød og boede iblandt os, og vi saae hans herlighed, en herlighed som den enbaarnes af Faderen, fuld af naade og sandhed.

15 Johannes vidnede om ham, udraabte og sagde: Denne er det, om hvem jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været før mig, thi han var førend jeg;

16 og af hans fylde modtoge vi alle endog naade over naade;

17 thi loven er given ved Mose, naaden og sandheden er vorden ved Jesus Kristus;

18 ingen har nogensinde seet Gud; den enbaarne Søn, som er ved Faderens barm, har selv givet forklaringen.

2. Døberen Johannes' vidnesbyrd

19 Dette er vidnesbyrdet af Johannes, da Jøderne sendte præster og Leviter fra Jerusalem for at spørge ham: Hvem er du?

20 Han bekjendte og nægtede ikke; og han bekjendte: Jeg er ikke Kristus.

21 Saa spurgte de ham: Hvad da? Er du Elia? og han sagde: Jeg er det ikke. Er du profeten? og han svarede: Nej.

22 De sagde derfor til ham: Hvem er du da? for at vi kan give dem svar, som sendte os; hvad siger du om dig selv?

23 Han sagde: Jeg er hans røst, som raaber i ørken: Jævner Herrens vej, som profeten Jesaja har sagt. -

24 De afsendte var af Farisæerne,

25 og de spurgte ham og sagde til ham: Hvorfor døber du da, naar du ikke er Kristus, ikke heller Elia, ikke heller profeten?

26 Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber i vand, men han staaer midt iblandt eder, ham i ikke kjende;

27 han er den, som kommer efter mig, som var før mig, hvis skorem jeg ikke er værdig at løse.

28 Dette skete i Betania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. -

29 Næste dag seer Johannes Jesus komme til sig, og hans siger: Se det Guds lam, som bærer verdens synd;

30 ham er det, om hvem jeg har sagt: Mand kommer efter mig, som var før mig, thi han var førend mig;

31 og jeg kjendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber i vand;

32 og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en due fra himlen, og han blev over ham;

33 og jeg kjendte ham ikke, men han, som sendte mig for at døbe i vand, han sagde til mig: Han, paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber i den Helligaand;

34 og jeg har seet det og vidnet, at han er Guds Søn.

3. Herrens første disciple

35 Første dag stod Johannes atter der og to af hans disciple;

36 og da han betragtede Jesus, som vandrede der, sagde han; Se Guds lam!

37 og de to disciple hørte ham tale og spurgte Jesus.

38 Men Jesus vendte sig om, saae dem følge sig og sagde til dem:

39 Hvad søge i om? Men de sagde til ham: Rabbi! (hvilket oversat hedder lærer.) hvor boer du?

40 Han siger til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han boede, og de blev hos ham den dag; thi det var ved den tiende time.

41 Andreas, Simon Peders broder, var en af de to, som havde hørt dette af Johannes og havde fuldt ham.

42 Han træffer først sin egen broder Simon og siger til ham: Vi har fundet Messia, (som oversat er Kristus,)

43 og han førte ham til Jesus. Men da Jesus betragtede ham, sagde han: Du er Simon Jonas søn, du skal hedde Kefas, som oversættes Peder.

44 Næste dag vilde Jesus gaa ud til Galilæa, og han traf Filil og siger til ham: følg mig!

45 Men Filip var fra Betsajda, fra Andreas' og Peders stad.

46 Filip træffer Natanael og siger til ham: Ham, Mose skrev om i loven og profeterne, har vi fundet: Jesus, Josefs søn, ham fra Nazaret.

47 Saa sagde Natanael til ham: Kan der fra Nazaret være noget godt? Filip siger til ham: Kom og se!

48 Jesus saae Natanael komme til sig og siger om ham: Se i sandhed en Israelit, i hvem der ej er svig!

49 Natanael siger til ham: Hvor kjender du mig fra? Jesus svarede og sagde til ham: Jeg saae dig, før Filip kaldte dig, da du var under figentræet.

50 Natanael svarede og siger til ham: Rabbi, du er Guds Søn; du er Israels konge!

51 Jesus svarede og sagde til ham: fordi jeg sagde dig: Jeg saae dig under figentræet, troer du; du skal se større ting end det!

52 og han siger til ham: Sandelig, sandelig, siger jeg eder: Fra nu af skal i se himlen aaben, og Guds engle stige op og stige ned over menneskens Søn.