Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Johannes

Det 10de kapitel

20. Tempeltaler af Herren

1 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som ikke kommer ad døren ind i faarestien, men gaaer anderledes over, han er en tyv og røver;

2 men den, som kommer ind ad døren, er faarenes hyrde;

3 for ham lukker dørvogteren op, og faarene høre hans røst, og han kalder sine egne faar ved navn og fører dem ud;

4 og naar han har ledet sine egne faar ud, gaaer han foran dem, og faarene følge ham, for de kjende hans røst;

5 men en fremmed følge de ikke, men fly for ham, for de kjende ikke de fremmedes røst.

6 Denne lignelse sagde Jesus dem, men de forstode ikke, hvad det var, han talede til dem.

7 Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er døren til faarene.

8 Alle saamange, som kom, er tyve og røvere, men faarene hørte dem ikke.

9 Jeg er døren; gaaer nogen ind ved mig, vil han blive frelst; han skal baade gaa ind og ud og finde føde.

10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle, myrde og ødelægge; Jeg er kommen for at de skulle have liv, og have det rigt.

11 Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for faarene;

12 men lejesvenden og han, som ikke er hyrde, hvis egne faarene ikke ere, han seer ulven komme, forlader faarene og flygter; ulven røver dem og spreder faarene.

13 Men lejesvenden flyer, for han er lejesvend og bryder sig ikke om faarene.

14 Jeg er den gode hyrde; jeg kjender mine og kjendes af mine.

15 Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen, og jeg sætter mit liv til for faarene.

16 Men jeg har andre faar, som ikke ere af denne sti; dem maa jeg ogsaa føre hid, og de vil høre min røst, og der vil blive een hjord, een hyrde.

17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igjen;

18 ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv; jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igjen; denne fuldmagt harjeg faaet af min Fader.

19 Derfor blev der atter splid mellem Jøderne over disse Ord;

20 men mange af dem sagde: han har en dæmen og er gal, hvorfor høre i ham?

21 Andre sagde: Det er ikke Ord af en besat; kan en dæmen aabne blindes øjne?

21. Taler af Herren paa tempelvielsens højtid

22 Indvielsens højtid indtraf i Jerusalem, og det var vinter,

23 og Jesus gik omkring i templet i Salomons buegang.

24 Saa omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvor længe holder du vor sjæl i spænding? siig os frit, om du er Kristus.

25 Jesus svarede dem: Jeg har sagt eder det, og i tro ikke. De gjerninger, jeg gjør i min Faders navn, de vidne om mig;

26 men i tro ikke, thi i ere ikke af mine faar, som jeg sagde eder;

27 mine faar høre min røst; jeg kjender dem, og de følge mig,

28 og jeg giver dem evigt liv; de skulle i evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem af min haand.

29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive af min Faders haand;

30 Jeg og Faderen, vi ere eet.

31 Derfor tage Jøderne atter til sten for at stene ham.

32 Jesus svarede dem: Jeg viste eder mange gode gjerninger fra min Fader; for hvilken af disse gjerninger stene i mig?

33 Jøderne svarede ham og sagde: Vi stene dig ikke for en god gjerning, men for Gudsbespottelse, fordi du, som er et menneske, gjør dig selv til Gud.

34 Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders lov: jeg har sagt: I ere guder;

35 naar han kalder dem guder, til hvem Guds Ord kom - og skriften kan ikke rokkes -

36 sige i da til ham, som Faderen helligede og sendte til verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

37 gjør jeg ikke min Faders gjerninger, saa troer mig ikke;

38 men gjør jeg dem, troer i da end ikke mig, saa troer gjerningerne, for at i kan forstaa og tro, at Faderen er i mig, og jeg i ham.

39 Derfor søgte de igjen at gribe ham; og han slap dem af hænder

40 og drog atter hinsides Jordan, til det sted, hvor Johannes først døbte, og blev der;

41 og der kom mange til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet tegn, menalt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt;

42 og der troede mange paa ham.