Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Johannes

Det 11de kapitel

22. Lazarus opvækkes

1 Der var en syg, Lazarus fra Betania af Marias og hendes søster Marias by;

2 det var den Maria, som havde salvet Herren med salve og tørret hans fødder med sit haar; det var hendes broder Lazarus, der var syg.

3 Søstrene sendte ham derfor bud og sagde: Herre, se, ham du elsker, han er syg!

4 Men da Jesus hørte det, sagde han: Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds ære, for at Guds Søn kan forherliges ved den.

5 Men Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus.

6 Som han nu hørte, at han var bleven syg, blev han dog, hvor han var, i to dage;

7 siden efter sagde han til sine disciple: Lader os drage til Judæa igjen.

8 Disciplene sagde til ham: Rabbi! nu søgte Jøderne at stenee dig, og du tager atter derhen?

9 Jesus svarede: Er der ikke 12 timer om dagen? vandrer nogen om dagen, støder han ikke an, for han seer denne verdens lys;

10 men vandrer nogen ved nat, saa støder han an, for lyset er ikke i ham.

11 Det talede han, og derpaa siger han til dem: Vor ven Lazarus er sovet ind, men jeg gaaer for at vække ham af søvne.

12 Derfor sagde hans disciple: Herre! er han falden i søvn, saa vil han komme sig.

13 Men Jesus havde talet om hans død, men de mente, at han talede om den naturlige søvn;

14 derfor sagde Jesus dem saa rent ud: Lazarus er død!

15 og jeg er glad for eders skyld, at jeg ikke var der, for at i skulle tro; men lader os gaa til ham.

16 Derfor sagde Demas, som betyder "tvilling", til meddisciplene: Lader os ogsaa gaa, at vi kan dø med ham. -

17 Da Jesus derfor kom, fandt han ham allerede 4 dage begraven.

18 betania var ellers nær ved Jerusalem, omtrent 15 sten derfra;

19 og der var kommet mange af Jøderne til Martas og Marias, for at trøste dem over deres broder.

20 Som Marta nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria blev siddende hjemme.

21 Saa sagde Marta til Jesus: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!

22 men ogsaa nu veed jeg, at hvad du beder Gud om, det vil Gud give dig.

23 Jesus siger til hende: Din broder skal staa op.

24 Marta siger til ham: Jeg veed, at han skal staa op i opstandelsen paa den yderste dag.

25 Jesus sagde til hende: Jeg er opstandelsen og livet; den, som troer paa mig, skal leve, om han endog døer;

26 og her, som lever og troer paa mig, skal ikke dø evindelig; troer du det?

27 Hun siger til ham: Ja Herre, jeg har troet, at du er Kristus, Guds Søn, han, som kommer til verden;

28 og som hun sagde det, gik hun hen og kaldte i stilhed sin søster Maria og sagde: Læreren er her og kalder dig.

29 Som hun hørte det, rejste hun sig strax op og kom til ham;

30 men Jesus var endnu ikke kommen til byen, men var paa det sted, hvor Marta havde mødt ham.

31 Da Jøderne , som vare i huset hos Maria og trøstede hende, derfor saae, at hun strax rejste sig og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer til graven for at græde der.

32 Som Maria derfor kom, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!

33 Som Jesus derfor saae hende græde og Jøderne, som kom mod hende, græde, blev han ivrig i Aanden, heftig bevæget

34 og sagde: Hvor har i lagt ham?

35 De sagde til ham: Herre, kom og se! Jesus græd.

36 Derfor sagde Jøderne: Se, hvor han elskede ham!

37 men nogle af dem sagde: Kunde ikke han, som aabnede den blindes øjne, ogsaa gjort, at denne ikke var død?

38 Jesus blev derfor atter ivrig i sig selv og kom til graven; det var en klippegrav, og en sten laa for den.

39 Jesus sagde: Tager stenen bort. Den afdødes søster Marta siger til ham: Herre! han stinker allerede, han har ligget 4 dage i graven.

40 Jesus siger til hende: Sagde jeg dig ikke, at du kunde tro, skulde du se Guds herlighed?

41 De tog derfor stenen bort, hvor liget laa; men Jesus opløftede sine øjne og sagde: Fader, jeg takker dig, fordi du hørte mig!

42 men jeg vidste, at du altid hører mig; men for skaren, som staaer omkring, sagde jeg det, for at de skulde tro, at du har udsendt mig;

43 og som han sagde det, raabte han med vældig røst: Lazarus, kom herud!

44 og den døde kom ud, bunden om fødder og hænder med ligklæder, og hans ansigt var ombundet med et tørklæde. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaa.

45 Derfor troede mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde seet, hvad Jesus gjorde, paa ham.

23. Kajafas raader at slaa Jesus ihjel; Herren drager til Efraims egn

46 Men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

47 Derfor samlede ypperstepræsterne og farisæerne raadet og sagde: Hvad gjøre vi, thi dette menneske gjør mange tegn;

48 lade vi ham saaledes gaa, ville alle tro paa ham, og romerne ville komme og tage baade vort land og folk.

49 Men en af dem, Kajafas, som var ypperstepræst det aar, sagde til dem:

50 I forstaa ingen ting og betænke ikke heller, at det baader os, at eet menneske døer for folket og ikke det hele folk ødelægges.

51 Men det sagde han ikke af sig selv, men da han var ypperstepræst i det aar, spaaede han, at Jesus maatte dø for folket;

52 og ikke for folket alene, men for at han og skulde samle Guds adspredte børn til eet.

53 Fra den dag raadsloge de derfor om at slaa ham ihjel.

54 Jesus vandrede derfor ikke mere aabenlyst blandt Jøderne, men gik derfra til en egn nær ørken, til en stad, som hed Efraim, og der opholdt han sig med sine disciple.

55 Men Jødernes paaske var nær, og mange fra den egn droge op til Jerusalem før paaske for at rense sig;

56 de ledte derfor efter Jesus, og da de stod i templet, sagde de til hverandre: Hvad synes eder, at han ikke kommer til højtiden?

57 Men baade ypperstepræsterne og farisæerne havde udgivet en forordning, at hvis nogen vidste hvor han var, skulde han anmelde det, for at de kunde gribe ham.

Johannes evangeliet
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21