Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Johannes

Det 16de kapitel

38. Om forfølgelse, og om den Helligaands sendelse

1 Dette har jeg talet til eder, for at i ikke skulle forarges.

2 De ville udstøde eder af forsamlingerne, ja der kommer en time, da hver, som slaaer eder ihjel, vil mene, han gjør Gud en dyrkelse;

3 og de ville gjøre dette, fordi de hverken kjende Faderen eller mig;

4 men dette har jeg talet til eder, for at i, naar timen kommer, skulle komme det ihu, at jeg har sagt eder det; men fra begyndelsen sagde jeg eder det ikke, fordi jeg var hos eder;

5 men nu gaaer jeg bort til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor gaaer du hen?

6 men fordi jeg har talet dette til eder, har sorg fyldt eders hjærte;

7 men jeg siger eder sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, vil trøsteren ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, vil jeg sende ham til eder;

8 og naar han kommer, vil han overbevise verden om synd, og om retfærdighed, og om dom;

9 om synd: at de ikke tro paa mig;

10 men om retfærdighed: at jeg gaaer bort til min Fader, og i se mig ikke længer;

11 men om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

12 Jeg har endnu meget at sige eder, men nu kunne i ikke have det;

13 men naar han kommer, sandheds-Aanden, vil han vejlede eder til al sandhed; thi han vil ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, vil han tale, og forkynde eder de kommende ting;

14 han vil herliggjøre mig; thi han vil tage af mit og forkynde eder;

15 alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han vil tage af mit og forkynde eder.

39. Herren taler om sin bortgang

16 En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig, for jeg gaaer bort til Faderen.

17 Nogle af hans disciple sagde derfor til hverandre: Hvad er det, han siger os: "En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig!" og: "for jeg gaaer til Faderen?"

18 De sagde altsaa, hvad er det, han siger: "den lille stund", vi forstaa ikke, hvad han taler.

19 Jesus vidste altsaa, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge i hverandre, at jeg sagde: "En lille stund, og i skulle ikke se mig, og atter en lille stund, og i skulle se mig"?

20 Sandelig, sandelig siger jeg eder, at i ville græde og hyle, men verden vil fryde sig; i ville sørge, men eders sorg skal blive til glæde;

21 naar kvinden føder, har hun sorg, fordi hendes time kom; men naar hun har født barnet, kommer hun ikke mere den trængsel ihu for glæde over, at et menneske er født til verden;

22 ogsaa i har vel nu sorg, men jeg vil se eder igjen, og eders hjærte skal glæde sig, og ingen tage eders glæde fra eder.

40. Om bønnen i Herrens navn

23 Samme dag skulle i ikke bede mig om noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst i ville bede Faderen om i mit navn, det vil han give eder;

24 hidtil har i ikke bedet om noget i mit navn; beder, og i skulle faa, at eders glæde maa blive fuldkommen!

25 Dette har jeg talet til eder i lignelser, men der kommer en time, da jeg ikke mere til tale med eder i lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.

26 Samme dag skulle i bede i mit navn, og jeg siger eder ikke, at jeg vil bede Faderen for eder;

27 thi Faderen selv elsker eder, fordi i har elsket mig, og troet, at jeg gik ud fra Gud;

28 jeg gik ud fra Faderen og kom til verden; jeg forlader atter verden og gaaer bort til Faderen.

29 Hans disciple sige til ham: Se, nu taler du frit ud og siger ingen lignelse;

30 nu vide vi, at du veed alle ting og har ikke nødig, at nogen spørger dig; derfor tro vi, at du udgik fra Gud.

31 Jesus svarede dem: tro i nu?

32 se, der kommer en time, ja den er nu kommen, at i skulle spredes hver til sit og forlade mig ene: dog er jeg ikke ene, for min Fader er med mig.

33 Dette har jeg talet til eder, for at i matte have fred i mig. I verden skulle i have trængsel; men værer frimodige! jeg har overvundet verden.