Bibelen
Det nye testamente
4. Evangeliet af Johannes
Det 19de kapitel
45. Herren spottes; han dømmes
1 Derpaa tog Pilatus Jesus og hudstrøg ham;
2 og stridsknægtene flettede en krone af torne, satte den paa hans hoved og kastede en purpurkappe om ham;
3 og de sagde: God morgen Jødedreng! og de gav ham ørefigen.
4 Pilatus gik da atter ud og sagde til dem: Se, jeg fører ham ud til eder, for at i skulle vide, at jeg finder ingen skyld hos ham. -
5 Jesus gik altsaa ud og bar tornekronen og purpurkappen - og han sagde til dem: Se mennesket!
6 Da ypperstepræsterne og bysvendene altsaa saae ham, raabte de og sagde: korsfæst! korsfæst ham! Pilatus siger til dem: Tager i og forsfæster ham! thi jeg finder ikke skyld hos ham.
7 Jøderne svarede ham: Vi have en lov, og efter denne vor lov er han skyldig at dø, for han har gjort sig selv til Guds Søn.
8 Da Pilatus altsaa hørte dette ord, blev han mere bange;
9 og han gik igjen ind i domhuset og siger til Jesus: Hvorfra er du? men Jesus gav ham ikke svar.
10 Pilatus siger derfor til ham: Taler du ikke til mig? Veed du ikke, at jeg har magt til at korsfæste dig, og magt til at give dig løs?
11 Jesus svarede: Du havde slet ingen magt over mig, uden den var given dig herovenfra; derfor har han, som overgav mig til dig, større synd.
12 Derefter forsøgte Pilatus at lade ham løs; men Jøderne raabte og sagde: Lader du denne løs, er du ikke kejserens ven! hver, som gjør sig til konge, sætter sig op mod kejseren.
13 Da Pilatus altsaa hørte det ord, førte han Jesus udenfor og satte sig paa dommersædet paa det sted, som kaldes "stenlagt", men paa hebraisk Gabbata.
14 Men det var beredelsesdagen til paasken; det var ved den sjette time; og han siger til Jøderne: Se, eders konge!
15 Men de raabte: Bort, bort, korsfæst ham! Pilatus siger til dem: Skal jeg korsfæste eders konge? Ypperstepræsterne svarede: Vi har ingen konge uden kejseren.
16 Derfor overgav han ham da til dem, for at korsfæstes. Men de toge Jesus og førte ham bort.
46. Herren korsfæstes
17 Og han bar sit kors og gik ud til det sted, som kaldes "hjerneskalsstedet" og paa hebraisk hedder Golgata,
18 hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, een paa hver side, men Jesus i midten. -
19 Men Pilatus skrev ogsaa en overskrift og satte paa korset; men der var skrevet: "Jesus Nazaræer, Jødernes konge".
20 Denne overskrift læste da mange af Jøderne, thi det sted, hvor Jesus var korsfæstet, var nær staden, og den var skreven paa hebraisk, hellenisk og romersk.
21 Derfor sagde Jødernes ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: "Jødernes konge", men at han sagde: Jeg er Jødernes konge.
22 Pilatus svarede: Hvad jeg skrev, skrev jeg. -
23 Da nu stridsknægtene havde korsfæstet Jesus, toge de hans klæder og delte dem i 4 dele, een del for hver stridsknægt, og hans underklædning; denne underklædning var usyet, vævet fra øverst helt igjennem.
24 De sagde derfor til hverandre: Lad os ikke skjære den i stykker, men kaste lod om den, hvis den skal være; for at skriften skulde opfyldes, som siger: De delte mine klæder mellem sig og kastede lod om min underklædning. Stridsknægtene gjorde altsaa dette med ham. -
25 Men ved Jesu kors stod hans moder og hans moders søster, Maria Kleopas' hustru og Maria Magdalene.
26 Da Jesus altsaa saae sin moder og den discipel, han elskede staa der, siger han til sin moder: Kvinde, se, han er din søn!
27 Derpaa siger han til disciplen: Se, hun er din moder! og fra denne stund tog denne discipel hende til sig.
28 Derefter, da Jesus vidste, at alt allerede var fuldkommet, sagde han, for at skriften skulde fuldkommes: Jeg tørster.
29 Der var da der et kar fuldt af eddike; men de fyldte en svamp med eddike, stak den paa en isopstængel og førte den til hans mund.
30 Da Jesus havde taget eddiken, sagde han: Det er fuldbragt! og han bøjede sit hoved og opgav sin aand.
47. Herrens død. Særtegnene ved hans død
31 For at legemerne ikke skulde blive paa korset om hviledagen; thi det var beredelsesdagen, og denne hviledag var stor, bad Jøderne altsaa Pilatus om, at deres ben maatte knuses og de tages ned.
32 Stridsknægtene kom altsaa og knuste benene paa den første og den anden, som vare korsfæstede med ham;
33 men da de kom til Jesus, og som de saae, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben;
34 men en af stridsknægtene aabnede hans side med sin lanse, og strax kom der blod og vand ud.
35 Og han, som har seet det, bevidner det, og hans vidnesbyrd er sandt; og han veed selv, at han taler sandhed, for at i skulle tro.
36 Dette skete nemlig, for at skriften skulde opfyldes: Ben skal ikke knuses paa ham;
37 og atter siger et andet skriftsted: De skal se, i hvem de stunge.
48 Herrens begravelse
38 Josef af Arimatæa, som var en Jesu discipel, men hemmelig af frygt for Jøderne, bad derpaa Pilatus, at han maatte tage Jesu legeme ned, og Pilatus tillod det; han kom atlsaa og tog Jesu legeme ned.
39 Men ogsaa Nikodemos, som første gang var kommen til Jesus om natten, kom og bragte en blanding af myrra og aloe, ved 100 pund.
40 De toge altsaa Jesu legeme, bandt det i linned med de vellugtende sager, som skik er hos Jøderne at stæde til jorde.
41 Men der var ved det sted, hvor han var bleven korsfæstet, en have og i haven et nyt gravsted, hvori endnu ingen var lagt.
42 Der lagde de altsaa Jesus for Jødernes beredelsesdag, fordi gravstedet var nær.
|