Bibelen

Det nye testamente

4. Evangeliet af Johannes

Det 6te kapitel

11. Herren bespiser 5000 mænd

1 Derefter foer Jesus over Galilæas, Tiberias, sø,

2 og en stor skare fulgte ham, fodi de saae hans tegn, han gjorde paa de syge.

3 Jesus gik op paa et bjerg og satte sig der med sine disciple;

4 men det var nær paaske, Jødernes højtid.

5 Da Jesus altsaa opløftede sine øjne og saae, at en stor skare kom til ham, sagde han til Filip: Hvorfra skal vi kjøbe brød, at disse kunne spise.

6 Men det sagde han for at prøve ham, for selv vidste ham nok, hvad han vilde gjøre.

7 Filip svarede ham: Brød for 200 mark er ikke nok til dem, saa hver af dem kunde faa en smule.

8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peders broder, siger til ham:

9 Her er en lille dreng, som har 5 bygbrød og 2 smaafisk, men hvad er det til saa mange?

10 Men Jesus sagde: Faaer folket til at sidde ned; der var meget græs paa det sted; Mændene satte sig saa ned henved 5000 i tal.

11 Saa tog Jesus brødene, han takkede og gav dem til disciplene, men disciplene til dem, som havde lagt sig ned; paa lige maade ogsaa af smaafiskene, saameget de vilde.

12 Men da de vare mætte, sagde han til sine disciple: Samler de levnede stykker, at intet spildes.

13 De samlede altsaa sammen og fyldte 12 kurve med levninger af de 5 bygbrød, som vare blevne tilovers fra dem, som havde spist.

14 Da nu folk saae det tegn, Jesus havde gjort, sagde de: Han er i sandhed profeten, som kommer til verden.

15 Da Jesus derfor vidste, at de vilde komme og rive ham hen, for at gjøre ham til konge, gik han selv atter enlig op paa bjerget.

12. Herren gaaer paa havet

16 Da det var blevet silde, gik hans disciple ned ved søen,

17 og de gik i fartøjet og kom over søen til Kapernaum; og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem;

18 men søen rejste sig, da der blæste en svar vind.

19 Da de havde roet en 25 eller 30 kabellængder, saae de Jesus vandre paa søen og komme fartøjet nærmere, og de bleve forfærdede,

20 men han sagde til dem: Det er mig, forfærdes ikke!

21 de vilde altsaa tage ham ind i baaden, og strax var baaden ved landet, de foer til.

13. Herrens prædiken i Kapernaum om livets brød

22 Næste dag, da folkeskaren, som havde staaet hinsides søen, saae, at der ikke var nogen anden baad der uden den ene, hans disciple vare gaaede i, og at Jesus ikke var gaaet i baaden med sine disciple, men at hans disciple alene vare afgaaede;

23 men der kom nogle baade fra Tiberias nær ved det sted, hvor de havde spist brødet, da Herren havde gjort taksigelse;

24 da folket nu saae, at Jesus var der ikke, ikke heller hans disciple, gik de i fartøjerne, og kom til Kapernaum for at søge Jesus;

25 og de traf ham paa den anden side søen og sagde til ham: Rabbi, naar er du kommen her?

26 Jesus svarede dem og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder: I følge mig, ikke fordi i saae tegn, men fordi i spiste af brødrene og bleve mætte;

27 arbejder ikke for den forgjængelige mad, men for den mad, som bliver til evigt liv, som menneskens Søn vil give eder, thi ham har Gud, Faderen, beseglet.

28 De sagde derfor til ham: Hvad skal vi gjøre, for at vi kan arbejde Guds gjerninger?

29 Jesus svarede og sagde til dem: Det er Guds gjerning, at i skulle tro paa ham, han udsendte.

30 De sagde derfor til ham: Hvad gjør du da for et tegn, forat vi kunne se og tro dig? Hvad er din gjerning?

31 Vore fædre spiste manna i ørken, som skrevet er: Han gav dem himmelbrød at spise.

32 Jesus sagde derfor til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Mose gav eder ikke himmelbrød; men min Fader giver eder det sande himmelbrød;

33 thi Guds brød er han, som stiger ned fra himlen og giver verden liv.

34 De sagde derfor til ham: Herre, giv os altid dette brød!

35 Men Jesus sagde til dem: Jeg er livets brød! den, som kommer til mig, skal ikke hungre, og den, som troer paa mig, skal ingensinde tørste;

36 men jeg har sagt eder, at i endog har seet mig og tro dog ikke;

37 alt, hvad min Fader giver mig, vil komme til mig, og den, som kommer til mig, vil jeg ikke kaste udenfor;

38 thi jeg er stegen ned fra himlen, ikke for at gjøre min villie, men hans villie, som sendte mig;

39 men det er Faderens villie, som sendte mig, at alt, hvad han har givet mig, skal jeg intet miste af, men oprejse det paa den yderste dag;

40 men det er hans villie, som sendte mig, at hver, som skuer Sønnen og troer paa ham, skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag. -

41 Derfor mukkede Jøderne om ham, for han sagde: Jeg er brødet, som nedsteg fra himlen;

42 og de sagde: Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kjende? hvorledes siger han da: Jeg er stegen ned fra himlen?

43 Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Mukker ikke med hverandre!

44 ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham, og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag;

45 der er skrevet i profeterne: Og alle skulle blive Guds-lærde; hver altsaa, som hører og lærer af Faderen, kommer til mig;

46 ikke at nogen har seet Faderen uden han, som er fra Gud; han har seet Faderen;

47 sandelig, sandelig siger jeg eder: Den, som troer paa mig, har evigt liv.

48 Jeg er livets brød;

49 eders fædre spiste manna i ørken og døde;

50 det er det brød, som stiger ned fra himlen, at den, som spiser af det, ikke skal dø.

51 Jeg er det levende brød, som steg ned fra himlen; naar nogen spiser af dette brød, skal han leve til evig tid; men det brød, som jeg vil give, er mit kjød, som jeg vil give for verdens liv.

52 Saa kom Jøderne op at trættes med hverandre, og de sagde: Hvorledes kan han give os sit kjød at spise?

53 Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvis i ikke spise menneskens Søns kjød og drikke hans blod, har i ikke liv i eder;

54 den, som æder mit kjød og drikker mit blod, har evigt liv; og jeg vil oprejse ham paa den yderste dag;

55 thi mit kjød er i sandhed mad, og mit blod er i sandhed drikke;

56 den, som æder mit kjød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham;

57 ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, skal ogsaa den, som æder mig, leve ved mig;

58 det er brødet, som stiger ned fra himlen; ikke som eders fædre spiste manna og døde; den, som æder dette mit brød, skal leve til evig tid. -

59 Dette sagde han i skolen, da han lærte i Kapernaum;

60 da altsaa mange af hans disciple hørte det, sagde de: Det er en haard tale, hvem kan høre ham?

61 Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple mukkede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?

62 om i da saae menneskens Søn fare op, hvor han var før?

63 Det er Aanden, som gjør levende, kjødet ganer intet; de Ord, jeg taler til eder, ere Aand, og de ere liv;

64 men der er nogle af eder, som ikke tro. Jesus vidste nemlig fra begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvem det var, som vilde forraade ham;

65 og han sagde: Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader. -

66 Fra den tid traadte mange af hans disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

67 Jesus sagde derfor til de tolv: Vil ogsaa i gaa bort?

68 Simon Peder svarede ham derfor: Herre, hvem skulle vi gaa hen til? du har det evige livs Ord!

69 og vi har troet og kjendt, at du er Kristus, den levende Guds Søn!

70 Jesus svarede dem: Har jeg ikke udvalgt eder tolv og een af eder er en djævel;

71 men han talede om Judas Simons søn, Iskariot; han blev nemlig hans forræder, skjøndt han var en af de tolv.