Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 10de kapitel

21. Høvedmanden Kornelios kalder Peder

1 Der var en mand i Kæsarea ved navn Kornelios høvedmand for det kompagni, som kaldes det italiske.

2 Han var from og frygtede Gud med hele sit hus; han gav folket mange almisser og bad altid til Gud.

3 Han saae klarlig i et syn ved den niende time paa dagen en Guds engel komme ind til ham og sige til ham: Kornelius!

4 Men han saae stivt paa ham, blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine bønner og dine almisser ere opstegne til en ihukommelse for Gud;

5 men send nu mænd til Joppe og hent en vis Simon, som kaldes Peder;

6 han er til huse hos en vis Simon garver, hvis hus er ved stranden.

7 Som engelen, der talede til Kornelios, gik bort, kaldte han to af sine huskarle og en gudfrygtig soldat af dem, som var stadig om ham;

8 og han forklarede dem det altsammen og sendte dem til Joppe.

22. Peders syn. Han drager til Kæsarea

9 Næste dag, da disse droge paa vejen og vare nær staden, steg Peder ved den sjette time op paa huset for at bede.

10 Men han blev meget hungrig og vilde spise; men medens de lavede til, faldt en henrykkelse over ham;

11 og han saae himlen aaben og noget stige ned til sig, ligesom en stor linned-dug, som var bundet ved de 4 hjørner og blev nedladt paa jorden;

12 og deri var der alle slags af jordens firføddede dyr, og vilde og krybende dyr og himlens fugle;

13 og der kom en røst til ham: Staa op Peder, slagt og spis!

14 Men Peder sagde: Ingenlunde Herre, thi jeg har aldrig spist noget vanhelligt eller urent!

15 og røsten sagde atter anden gang til ham: Hvad Gud har renset, maa du ikke holde for urent.

16 Men det skete tre gange og dugen blev igjen optagen til himlen. -

17 Som Peder nu var tvivlraadig hos sig selv, om hvad det syn, han havde haft, maatte betyde, se, da stode de mænd, som vare udsendte af Kornelios, for døren, da de havde spurgt sig frem, og faaet Simons hus at vide;

18 og de raabte og spurgte, om Simon med tilnavn Peder var til huse der?

19 Men da Peder grundede paa synet, sagde Aanden til ham; Se, tre mænd søge efter dig;

20 men staa nu op, stig ned og drag med dem uden at tvivle, fordi jeg har sendt dem.

21 Saa steg Peder ned til mændene, som vare udsendte af Kornelios, og sagde til dem: Se, det er mig, i søge efter; hvad er grunden til, at i er her?

22 Men de sagde: Høvedsmanden Kornelios, en retfærdig mand, som frygter Gud og har vidnesbyrd af hele Jødefolket, har faaet guddommelig befaling ved en hellig engel at hente dig til sit hus og høre Ordet af dig.

23 Han bød dem da ind og gav dem hus; men næste dag drog Peder ud med dem, og nogle af brødrene fra Joppe gik med ham.

24 Næste dag kom de til Kæsarea. Men Kornelios ventede dem og havde sammenkaldt sine paarørende og nærmeste venner.

23. Peders tale til Kornelios. Han døbes tilligemed hedninger

25 Men Peder kom ind, mødte Kornelios ham, og faldt ned for hans fødder og tilbad;

26 men Peder rejste ham op og sagde: Staa op, jeg er og selv et menneske.

27 Da han havde talet med ham, gik han ind og fandt mange samlede;

28 og han sagde til dem: I vide, hvor utilladeligt det er for en jødisk mand, at omgaaes med eller komme til en af et fremmed folk; men Gud har viist mig, ikke at kalde noget menneske vanhelligt eller urent;

29 derfor kom jeg ogsaa uden modsigelse, da jeg blev hentet. Jeg spørger eder nu: Af hvad grund har i hentet mig?

30 Kornelios sagde: for 4 dage siden fastede jeg indtil denne time, og ved den niende time bad jeg i mit hus; og se, der stod en mand for mig i skinnende klædebon

31 og sagde: Kornelios, din bøn er hørt og dine almisser ihukommede for Gud;

32 send derfor bud til Joppe og kald Simon, som har tilnavnet Peder, herover! han er til huse hos Simon garver ved stranden; og, naar han kommer, vil han tale med dig.

33 Derfor sendte jeg strax bud til dig, og du gjorde vel i, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Gud.

34 Men Peder oplod sin mund og sagde: Jeg finder i sandhed, at Gud ikke anseer personer,

35 men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, ham velbehagelig.

36 Hvad det Ord angaaer, som han sendte Israels børn, da han forkyndte evangeliet om fred ved Jesus Kristus - han er alles Herre -

37 da vide i, had der er skeet over hele Judæa, og begyndte fra Galilæa, efter den daab, Johannes prædikede;

38 angaaende Jesus af Nazaret, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og kraft, og han drog om og gjorde vel og helbredte alle, som vare undertrykte af djævelen; fordi Gud var med ham;

39 og vi ere vidner til alt, hvad han gjorde i Jødernes land og i Jerusalem, men de hængte ham paa et træ og slog ham ihjel.

40 Ham opvakte Gud den tredje dag og lod ham aabenbares,

41 ikke for hele folket, men for de vidner, som forud vare beskikkede af Gud, for os, vi, som spiste og drak med ham efter hans opstandelse fra de døde;

42 og han bød os prædike for folket og vidne, at han er den af Gud bestemte dommer over levende og døde.

43 Ham give alle profeterne vidnesbyrd, at hver, som troer paa ham, skal faa synders forladelse ved hans navn.

44 Medens Peder endnu talede disse Ord, faldt den Helligaand paa alle, som hørte Ordet;

45 og de troende af omskjærelsen, som vare komme med Peder, forfærdedes over, at den Helligaands gave ogsaa blev udgydt over hedningerne;

46 thi de hørte dem tale med fremmede tungemaal og højpriste Gud. -

47 Da tog Peder Ordet: Kan nogen formene vandet, at disse ikke skulde døbes, som har modtaget den Helligaand, ligesom og vi!

48 og han befalede at de skulde døbes i Herrens Jesu navn. Da bad de ham blive der nogle dage.

Apostel-saga
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Guldgruben
Indledning, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15