Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 11de kapitel

24. Peder forsvarer sin omgang med hedningerne

1 Men apostlene og brødrene, som vare i Judæa, hørte at ogsaa hedningerne havde modtaget Guds Ord;

2 og da Peder var dragen op til Jerusalem, tvistede de af omskjærelsen med ham

3 og sagde: Du er gaaet ind til uomskaarne mænd og har spist med dem!

4 Men Peder begyndte og forklarede dem det i sammenhæng, idet han sagde:

5 Jeg var i staden Joppe og bad; og jeg saae i henrykkelse et syn, noget, der steg ned som en stor linned-dug, der nedlodes fra himlen ved de 4 hjørner, og det kom til mig;

6 jeg saae stivt paa det, betragtede det og saae jordens firføddede dyr, og vilde og krybende dyr og himlens fugle,

7 og jeg hørte en røst, som sagde til mig: Staa op Peder, slagt og spis!

8 men jeg sagde: Ingenlunde Herre! thi der kom aldrig noget vanhelligt eller urent i min mund.

9 Men røsten svarede mig anden gang fra himlen: Hvad Gud har renset, maa du ikke holde for urent.

10 Men dette skete tre gange, og det blev altsammen igjen trukket op til himlen.

11 Og se, i det samme stode tre mænd for huset, hvor jeg var, og de vare udsendte til mig fra Kæsarea;

12 men Aanden sagde til mig, at jeg skulde drage med dem og ikke være tvivlraadig; men ogsaa disse 6 brødre droge med mig, og vi gik ind i mandens hus;

13 og han underrettede os om, hvorledes han havde seet engelen staaende i hans hus og sige til ham: Send mænd til Joppe og hent Simon med tilnavn Peder;

14 og han vil tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit hus vil blive frelst.

15 Men da jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem, ligesom paa os i begyndelsen.

16 Da kom jeg Herrens Ord ihu, da han sagde: Johannes døbte vel med vand, men i sakl døbes i den Helligaand;

17 har Gud da givet dem lige gave med os, da de troede paa Herren Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

18 Men da de hørte det, bleve de rolige, lovpriste Gud og sagde: Saa har da Gud ogsaa givet hedningerne omvendelse til liv.

25. Evangeliets udbredelse. Barnabas sendes til Antioken. Saul kommer derhen, Agabas forudsiger en hungersnød

19 De, som nu vare adspredte siden den trængsel, som kom formedelst Stefan, vandrede frem lige til Føniken, Kypern og Antiokien, men de talede ikke Ordet til nogen uden til Jøderne alene;

20 men der var blandt dem nogle mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokien, de talede til hellenisterne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus;

21 og Herrens haand var med dem til at helbrede dem; og et stort antal troede og vendte sig til Herren.

22 Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øren, og de udsendte Barnabas for at han skulde drage lige til Antiokien.

23 Da han kom der og saae Guds naade, glædede han sig, og han opmuntrede alle til med hjærtets forsæt at blive ved Herren.

24 Han var nemlig en god mand, fuld af den Helligaand og tro, og der blev meget folk ført til Herren. -

25 Men Barnabas drog ud til Tarsos for at opsøge Saul, og da han traf ham, førte han ham til Antiokien;

26 og de blev et helt aar samlede i menigheden og lærte meget folk, og disciplene blev først i Antiokien kaldte kristne.

27 I samme dage kom der profeter fra Jerusalem ned til Antiokien;

28 og en af dem ved navn Agabos stod frem og varslede ved Aanden, at der vilde komme en stor hunger over hele verden, og den indtraf ogsaa under kejser Klaudios.

29 Men hver af disciplene bestemte efter sin evne at sende noget til hjælp for brødrene, som boede i Judæa;

30 hvilket de og gjorde, og sendte det til de ældste ved Barnabas' og Sauls haand.

Apostel-saga
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Guldgruben
Indledning, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28