Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 13de kapitel

28. Barnabas og Saul paa Kypern

1 I Antiokien var der i den derværende menighed profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, som kaldes Niger, Kyrenæeren Lukios og Manaen, som var opfødt med fjerdingsfyrsten Herodes, og Saul.

2 Da disse holdt Gudstjeneste for Herren og fastede, sagde den Helligaand; Udtager mig Barnabas og Saul til den gjerning, jeg har kaldet dem til.

3 De fastede da og bade, lagde hænderne paa dem og lod dem drage bort.

4 Disse droge da, udsendte af den Helligaand, til Selevkia, og derfra sejlede de til Kypern.

5 Da de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes skoler, og de havde Johannes som medhjælper.

6 Da de vare dragne gjennem øen til Pasos, traf de en troldmand, en falsk profet, en Jøde ved navn Barjesus.

7 Han var hos landshøvdingen Sergios Paulos, en forstandig mand. Denne kaldte Barnabas og Saul til sig, og begjærede at høre Guds Ord.

8 Men troldmanden Elymas, (thi saaledes oversættes hans navn), stod dem imod og søgte at afvende landshøvdingen fra troen.

9 Men Saul - det er og Paulos - saae fuld af den Helligaand stivt paa ham

10 og sagde: Og du, som er fuld af al svig og ondskab, du djævels barn, en fjende af al retfærdighed! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette veje;

11 og se nu, Herrens haand er paa dig, og du skal blive blind en tid lang ikke se solen! Men strax faldt der en taage og mørke over ham, og han gik omkring og søgte en vejleder.

12 Da landshøvdingen saae, hvad der var skeet, troede han, fuld af forundring over Herrens lærdom.

29. Johannes Markos forlader dem. Paulos prædiker i Antiokien i Pisidien

13 Men de, som vare om Paulos, droge bort fra Pasos og kom til Perge i Pamfylien; men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

14 De droge videre fra Perge, og kom til Antiokien i Pisidien, og de gik ind i skolen paa hviledagen og satte sig.

15 Efter forelæsningen af loven og profeterne, sendte skoleforstanderne dem bud og sagde: I mænd, brødre! har i et formaningsord til folket, da siger frem!

16 Men Paulos rejste sig, slog til lyd med haanden og sagde: I Israelitiske mænd og i, som frygte Gud, hører til!

17 Dette Israels folks Gud udvalgte vore fædre, han ophøjede folket i Ægyptehs land og førte dem derfra med høj arm;

18 og henved 40 aars tid fordrog han deres sæder i ørken,

19 og han udslettede 7 folk i Kana-ans land og delte deres land i lodder til dem.

20 Siden gav han dem henved 450 aar dommere indtil profeten Samuel;

21 derpaa forlangte de en konge, og Gud gav dem i 40 aar Saul, Kis' søn, en mand af Benjamins stamme;

22 og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til konge, hvem han og gav vidnesbyrd og sagde: Jeg har fundet David Jessajs søn, en mand efter mit hjærte, som vil gjøre al min villie;

23 af hans sæd oprejste Gud efter forjættelsen en Frelser, Jesus,

24 efterat Johannes før hans fremtrædelse forud havde prædiket omvendelsens daab for hele Israels folk.

25 Men da Johannes fuldendte sit løb, sagde han: Hvem mene i, jeg er? Jeg er det ikke; men se, han kommer efter mig, hvis sko jeg ikke er værdig at løse.

26 I mænd, brødre, børn af Abrahams slægt, og de blandt eder, som frygte Gud, eder er dette Frelsens Ord sendt.

27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres øverster kjendte ham ikke, og idet de fordømte ham, opfyldte de profeternes Ord, som hver hviledag forelæses;

28 og skjøndt de ikke fandt nogen dødsskyld hos ham, bad de dog Pilatus om, at han maatte blive slaaet ihjel;

29 og da de havde fuldkomment alt, hvad der var skrevet om ham, toge ham ned af træet og lagde ham i en grav;

30 men Gud oprejste ham fra døde;

31 og han blev seet mange dage af dem, som vare dragne op med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de ere hans vidner for folket;

32 og vi forkynde eder det glade budskab om forjættelsen til fædrene, at Gud har opfyldt den for os, deres børn, da han opvakte Jesus;

33 ligesom der og er skrevet i den anden psalme: Du er min Søn, jeg fødte dig idag!

34 Men at han har opvakt ham fra døde, og at han ingenlunde skakl vende tilbage til forraadnelse, har han sagt saaledes: Jeg vil give eder de trofaste hellige løfter til David;

35 derfor siger han ogsaa et andet sted: Du vil ikke lade din hellige se forraadnelse.

36 Men da David i sin tid havde tjent Guds raadslutning, sov han hen; han blev lagt hos sine fædre og saae forraadnelse.

37 men han, som Gud oprejste, saae ikke forraadnelse.

38 Det være eder altsaa vitterligt, I mænd, brødre! at ved ham forkyndes eder synders forladelse;

39 og enhver, som troer, retfærdiggjøres i ham fra alt, hvorfra i ikke kunne retfærdiggjøres i Mose lov.

40 Seer altsaa til, at det ikke skal komme over eder, som er sagt i profeterne:

41 Seer i foragtere og forundrer eder, skuer og forsvinder! thi jeg gjør en gjerning i eders dage, som i ikke ville tro om nogen fortalte eder den.

42 Men da de gik ud af Jødernes skole, bade hedningerne at de samme Ord maatte blive talte til dem næste hviledag.

43 Da forsamlingen var opløst, fulgte mange Jøder og andægtige Jødevenner Paulos og Barnabas, og de talede til dem og formanede dem til at holde fast ved Guds naade.

44 Følgende hviledag samledes næsten hele staden for at høre Guds Ord.

45 Men da Jøderne saae den mængde, bleve de fulde af iver og modsagde, hvad der blev sagt af Paulos, ja baade sagde de imod og spottede.

46 Men Paulos og Barnabas talede frit og sagde: Det var nødvendigt, at Guds Ord først blev talet til eder, men eftersom i forskyde det, og ikke agte eder selv værdige til det evige liv, se, saa vende vi os til hedningerne;

47 thi saaledes har Herren befalet os: Jeg har sat dig til et lys for hedningerne, at du skal være til frelse til jordens yderste.

48 Da hedningerne hørte det, bleve de glade, de lovpriste Herrens Ord, og saamange, som vare skikkede til det evige liv, troede.

49 Men Herrens Ord bragtes ud over hele landet.

50 Men Jøderne ophidsede de andægtige og fornemme kvinder og de første mænd i staden, og de rejste en forfølgelse mod Paulos og Barnabas og drev dem ud af deres land.

51 De rystede støvet af deres fødder mod dem og kom til Ikonion.

52 Men disciplene bleve fulde af glæde og den Helligaand.

Apostel-saga
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Guldgruben
Indledning, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15