Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 16de kapitel

34. Paulos lader Timoteos omskjære. Han kommer til Troas og drager til Makedonien til Fillippi

1 Han kom til Derbe og Lystra; og se, der var en discipel ved navn Timoteos, en søn af en troende jødinde, men hans fader var en hellener;

2 og han havde vidnesbyrd af brødrene i Lystra og Ikonion.

3 Paulos vilde, at han skulde drage med ham, og han tog og omskar ham for Jødernes skyld, som vare paa disse steder, thi alle kjendte hans fader, at han var en hellener. -

4 Som de nu drog gjennem stæderne, overdrog de dem at holde de sætninger, som vare vedtagne af apostlene og de ældste i Jerusalem;

5 og menighederne bleve da styrkede i troen og daglig formerede i antal. -

6 Men da de vare dragne gjennem Frygien og det Galastiske land, bleve de forhindrede af den Helligaand i at tale i Asia;

7 og de kom hen mod Mysien og forsøgte at drage ad Bitynien, men Aanden tillod dem det ikke. -

8 De drog da Mysien forbi, og kom ned til Troas;

9 og om natten havde Paulos et syn: Der stod en Makedonisk mand, bad ham og sagde: Drag over til Makedonien og hjælp os!

10 Som han havde seet dette syn, søgte vi strax at komme over til Makedonien, da vi sluttede, at Herren havde tilkaldt os til at forkynde dem evangeliet.

11 Vi sejlede altsaa fra Troas i lige kurs til Samotrake og næste dag til Neapolis,

12 og derfra til Fillippi, som er den første stad i den del af Makedonien og en koloni; og vi opholdt os nogle dage i denne stad.

13 Men paa hviledagen gik vi udenfor staden ved en flod, hvor der syntes at være bøn, og vi satte os ned og talede med de kvinder, som vare samlede;

14 og en kvinde fra Tyatira ved navn Lydia, som handlede med purpur, og som dyrkede Gud, hørte til, og Herren aabnede hendes hjærte til at bevare, hvad der blev talet af Paulos.

15 Men da hun og hendes hus var bleven døbt, bad hun og sagde: Dersom i agte mig for at være Herren tro, tager da ind og bliver i mit hus! og hun nødte os.

35. Paulos og Silas kastes i fængsel. Stokmesteren i Fillippi

16 Men det skete, da vi gik til bøn, at en pige mødte os, og hun havde en spaadoms aand og skaffede sine herrer megen fortjeneste af at spaa;

17 hun fulgte efter Paulos og os, raabte og sagde: Disse mennesker er den højeste Guds tjenere, som forkynde os frelsens vej.

18 Det gjorde hun mange dage, men da Paulos ærgrede sig over det, vendte han sig om og sagde til aanden: Jeg byder dig i Jesu Kristi navn at fare ud af hende! og i samme stund foer han ud.

19 Men da hendes herrer saae, at haab om deres fortjeneste var forsvundet, grebe de Paulos og Silas og slægte dem til tinget for øvrigheden;

20 og de første dem for høvedsmændene og sagde: Disse mennesker, som er Jøder, forvirre vor stad;

21 og de forkynde skikke, som det ikke er os tilladt at antage eller øve, da vi ere romere.

22 Mængden rejste sig imod dem, og høvedsmændene rev klæderne af dem og bød at pidske dem.

23 Da de havde givet dem mange slag, kastede de dem i fængsel og befalede stokmesteren at holde dem i forvaring;

24 og da han havde faaet den befaling, kastede han dem i det inderste hul og sluttede deres fødder i blokken.

25 Men ved midnat bad Paulos og Silas og sang psalmer for Gud; og fanderne lyttede efter dem;

26 men pludselig skete der et stort jordskjælv og fængslets grundvold rystede, og strax bleve alle døre aabne, og alles lænker løstes.

27 Da stokmensteren, som var kommen op af søvne, saae fængslets døre aabne, drog han sit sværd og vilde ombringe sig selv, da han troede, at fangerne vare undløbne;

28 men Paulos raabte med høj røst og sagde: Gjør dig selv intet ondt; thi vi ere her alle!

29 Saa forlangte han lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulos og Silas;

30 og han førte dem ud og sagde: herrer! hvad skakl jeg gjøre, for at jeg kan blive frelst.

31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesus Kristus, og du og dit hus skal blive frelst!

32 og de talede Herrens Ord til ham og alle, som vare i hans hus;

33 og han tog dem til sig samme stund om natten og badede deres saar; og han selv blev strax døbt og alle hans.

34 Han førte dem op i sit hus, satte bord for dem og var glad med hele sit hus i tro paa Gud. -

35 Men da det blev dag, sendte høvedsmændene stadsbuddene og sagde: Lader disse mennesker løs!

36 Stokmesteren meldte Paulos disse ord: Høvedsmændene har sendt bud, at i skal løslades; gaaer altsaa nu ud og drager bort i fred!

37 Men Paulos sagde til dem: De har pidsket os offenlig udømte, vi, som ere romerske mænd, og kastet os i fængsel, og nu jage os hemmelig bort? Ikke saa! men lad dem selv komme og føre os ud!

38 Stadsbuddene meldte høvedsmændene disse ord, og de blev bange, da de hørte, de vare romere;

39 og de kom og gav dem gode ord, førte dem ud og bad dem drage ud af staden.

40 De gik da ud af fængslet og kom til Lydia; og de saae brødrene, opmuntrede dem og droge bort.