Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 19de kapitel

40. Paulos lærer to aar i Efesos. Skeuas 7 sønner

1 Medens Apollos var i Korint, drog Paulos gjennem de øde egne og kom til Efesos, og da han traf nogle disciple,

2 sagde han til dem: Modtog i den Helligaand, da i bleve troende? Men de sagde til ham: Nej, vi har ikke engang hørt, at der er en Helligaand.

3 Saa sagde han til dem: Til hvad bleve i da døbte? De sagde: Til Johannes' daab.

4 Men Paulos sagde: Johannes døbte vel omvendelses daab, idet han sagde til folket, at de skulde tro paa ham, som kom efter ham, det er paa Kristus Jesus.

5 Men da de hørte det, bleve de døbte til Herrens Jesu navn;

6 og da Paulos havde lagt hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, saa de talede med tunger og profeterede;

7 men alle disse mænd vare henved tolv.

8 Saa gik han ind i skolen og talede frit, da han i tre maaneder talede og indskjærpede, hvad der angaaer Guds rige.

9 Men som nogle vare forhærdede og vantro og lastede denne vej for mængden, forlod han dem, og skilte disciplene fra dem, og han holdt daglig samtaler i en vis Tyrannos' pugeskole.

10 Det varede i to aar, saa at alle, som boede i Asia, baade Jøder og Hellener, hørte Herrens Jesu Ord;

11 og Gud gjorde ualmindelig kraftige gjerninger ved Paulos' haand,

12 saa at man endog bragte tørklæder og skjødskind fra hans legeme til de syge, og syddommene bleve fordrevne fra dem, og de onde aander fore ud af dem.

13 Men nogle omløbende Jødiske besværgere forsøgte at nævne Herrens Jesu navn over dem, som havde de onde aander, idet de sagde: Vi besværge eder ved den Jesus, som Paulos prædiker;

14 og de, som gjorde det, vare 7 sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas.

15 Men den onde aand svarede og sagde: Jesus kjender jeg, og Paulos ved jeg af at sige; men i, hvem er i?

16 Men det menneske, i hvem den onde aand var, foer ind paa dem, overvældede dem og fik magt over dem, saa de flygtede nøgne og saarede af dette hus. -

17 Dette blev vitterligt for alle, baade Jøder og hellener, som boede i Efesos, og der faldt en frygt over dem alle, og Herrens Jesu navn blev højlig priset.

18 Der kom og mange af dem, som vare blevne troende, som bekjendte og anmeldte deres gjerninger,

19 og en god del af dem, som havde drevet udenomsgjerninger, bragte papirerne sammen og brændte dem for alle øjne, og man beregnede deres pris og fandt den 50.000 mark.

20 Saa kraftig voxede Herrens Ord og fik magt.

41. Paulos vil forlade Efesos. Guldsmed Demetrios foranlediger et folkeopløb

21 Da dette var fuldkommet, saate Paulos sig for i Aanden at vandre gjennem Makedonien og Akaja og rejse til Jerusalem, og han sagde: Naar jeg har været der, maa jeg ogsaa se Rom.

22 Saa sendte han to af dem, som tjente ham, Timoteos og Erastos til Makedonien; selv blev han en stund i Asia. -

23 Men der blev ved denne tid en ikke ringe forstyrrelse angaaende denne vej;

24 thi en vis guldsmed ved navn Demetrios, som gjorde sølvtempler for Artemis og skaffede kunstnerne en ikke ubetydelig fortjeneste,

25 samlede disse og dem, som arbejdede ved det samme, og sagde: I mænd, i vide, at vi har vor næring af dette arbejde,

26 og i se og høre, at denne Paulos ikke alene i Efesos men næsten i hele Asia overtaler og afvender en stor mængde og siger, at de ikke ere guder, som gjøres med hænder;

27 men der er ikke alene fare for, at denne vor haandtering kommer i foragt; men ogsaa for, at den store gudinde Artemis' tempel skal agtes for intet, og at hendes storhed, som hele Asia og jorderig dyrker, skal blive nedbrudt.

28 Da de hørte det, bleve de fulde af forbitrelse, raabte og sagde: Stor er Efesiernes Artemis!

29 og hele staden blev fuld af forvirring, og de stormede endrægtig til skuepladsen, og rev Makedonerne Gajos og Aristarkos, som vare Paulos' rejsefæller, med sig.

30 Men da Paulos vilde gaa frem blandt folket, tillod disciplene det ikke;

31 men nogle af Asiens øvrighed, som vare ham venlige, sendte ham bud og bade ham om ikke at begive sig paa skuepladsen.

32 Saa raabte nogle eet, andre et andet, thi forsamlingen var i forvirring, og de fleste vidste ikke, hvorfor de vare komne sammen.

33 Men de trak Alexander, som Jøderne skubbede frem, ud af hoben, men Alexander slog til lyd med haaanden og vilde holde en forsvarstale til folket;

34 men da de fik at vide, at han var Jøde, raabte de alle med een røst henved 2 timer: Stor er Efesiernes Artemis!

35 Da kæmneren havde stillet folket, sagde han: I mænd af Efesos! er der vel noget menneske, som ikke veed, at Efesiernes stad er den store gudinde Artemis' og det himmelfaldne billedes tempeltjenerinde?

36 og da dette er uimodsigeligt, bør vi være stille og ikke gjøre noget overilet;

37 thi i har ført disse mænd herhen, og de ere hverken tempelrøvere eller har spottet eders gudinde;

38 men dersom da Demetrios og de kunstnere, som ere med ham, har sag mod nogen, saa holdes tingdage, og der er landshøvdinger; lad dem indkalde hverandre;

39 men dersom i søge noget om andres ting, maa det afgjøres i en lovlig forsamling,

40 thi vi staa endog i fare for at indkaldes for oprør angaaende det idag, da der er ingen skyldig, hvem vi kunde saggive for dette opløb.

41 Da han havde sagt dette, opløste han forsamlingen.

Apostel-saga
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Guldgruben
Indledning, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15