Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 24de kapitel

50. Jødernes klage for Felix over Paulos

1 Fem dage derefter drog ypperstepræsten Ananias ned med de ældste og en vis taler Tertullos, og de mødte for landshøvdingen mod Paulos;

2 og da han var kaldt frem, begyndte Tertullos at anklage ham og sagde:

3 Ved dig nyde vi megen fred, og mange gode foranstaltninger gjøres for dette folk ved din forsorg! det erkjende vi, mægtigste Felix, altid og allevegne med al taksigelse!

4 men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din mildhed vil høre os kortelig.

5 Vi har nemlig fundet, at denne mand er en pest og vækker oprør blandt alle Jøder over hele jorden, og at han er formand for Nazaræernes sekt;

6 og han har endog forsøgt at vanhellige templet, og vi greb ham og vilde dømme ham efter vor lov;

7 men da høvedsmanden Lysias kom til, tog han ham med megen vold af vore hænder og førte ham til dig

8 og befalede ogsaa hans anklagere at møde. Af ham kan du og selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.

9 Jødernes stemmede i med og sagde, at det forholdt sig saaledes.

51. Paulos forsvarer sig. Felix lader ham fangen efter sig

10 Men Paulos svarede, da landshøvdingen gav ham et vink om, at han skulde tale: Da jeg veed, at du i mange aar har været dommer over dette folk, vil jeg desto frimodigere tale til mit forsvar.

11 Du kan faa at vide, at det ikke er mere end 12 dage siden, jeg drog op for at tilbede i Jerusalem;

12 og hverken traf man mig i templet i ordskifte med nogen eller at gjøre oprør blandt folket, enten i skolerne eller i staden;

13 heller ikke kan de bevise det, de nu anklage mig for;

14 men det bekjender jeg for dig, at jeg efter den vej, som de kalde en sekt, tjener saaledes den fæderne Gud, at jeg troer alt, hvad der er skrevet i loven og profeterne,

15 og har det haab til Gud, hvad de og selv forvente, at de dødes opstandelse forestaar, baade retfærdiges og uretfærdiges;

16 men saaledes øver jeg mig, at jeg har en ulastelig samvittighed for Gud og mennesker.

17 Men efter flere aar kom jeg for at bringe almisser til mit folk og ofringer;

18 herved traf jeg nogle Jøder fra Asia mig, da jeg blev renset i templet uden opløb og uden uro;

19 og de burde være tilstede for dig og klage, om de har noget imod mig;

20 eller lad disse selv sige, om de fandt nogen uret hos mig, da jeg stod for raadet;

21 uden det skulde være det ene ord, jeg udraabte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes idag af eder for dødes opstandelse.

22 Da Felix hørte det, udsatte han sagen, for nøjere at underrette sig om denne vej, og han sagde: Naar høvedsmanden Lysias kommer herned, vil jeg paakjende eders sag;

23 og han befalede øversten at bevogte Paulos, tilstaa ham bekvemmelighed og ikke forbyde nogen af hans egne at være ham til tjeneste eller komme til ham.

24 Nogle dage efter kom Felix med sin egen hustru Drusilla, som var en Jødinde, og han kaldte Paulos frem og hørte ham om troen paa Kristus Jesus;

25 men da han talede om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix forfærdet og tog ordet: For tiden maa du gaa; men naar jeg faar stunder, vil jeg kalde dig.

26 Han haabede og tillige, at Paulos vilde give ham penge for at løslade ham; derfor kaldte han ham des oftere frem og talede med ham.

27 Men da 2 aar vare omme fik, Felix Porkios Festos til efterfølger, og da Felix vilde fortjene tak af Jøderne, efterlod han Paulos som fange.

Apostel-saga
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Guldgruben
Indledning, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15