Bibelen
Det nye testamente
II. Apostel-saga
Det 3dje kapitel
6. Peder helbreder til folkets forundring en halt.
1 Men Peder og Johannes gik derpaa op til templet ved bedetimen, som var den niende;
2 og en mand, som var halt fra moders liv, blev baaren frem, og ham satte de hver dag ved den tempelport, som kaldes den skjønne, for at han kunde bede dem, som gik til templet, om almisse.
3 Da han saae Peder og Johannes, som vilde gaa ind til templet, bad han om almisse.
4 Men Peder, som tilligemed Johannes saae stivt paa ham, sagde: Se paa os!
5 Han gav da agt paa dem, da han ventede at faa noget af dem.
6 Men Peder sagde: Sølv og guld har jeg ikke; men hvad jeg har, giver jeg dig: I Nazaræeren Jesu Krsti navn staa op og gaa!
7 og han grev ham ved den højre haand og rejste ham op; men strax blev hans fødder og ankler stærke,
8 og han sprang op, stod og gik omkring; og han kom med dem til templet, gik omkring og sprang og lovpriste Gud;
9 og alt folket saae ham gaa omkring og lovprise Gud;
10 de kjendte ham nemlig, at det var ham, som havde siddet for almisse ved templets skjønne port, og de bleve fulde af rædsel og forfærdelse over, hvad der var vederfaret dem.
7. Peder taler til det forbausede folk
11 Men da den halte, som var bleven helbredet, holdt fast paa Peder og Johannes, løb alt folket forfærdet sammen til dem ved den buegang, som kaldes Salomons.
12 Men da Peder saae det, tog han ordet til folket: I Israelitiske mænd! hvorfor forundre i eder over dette, eller hvorfor se i stivt paa os, som om vi af egen magt eller Gudsfrygt havde gjort, at denne gaaer?
13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore fædres Gud har herliggjort sin Søn Jesus, som i overantvordede og fornægtede for Pilatus, da han kjendte for ret at løslade ham;
14 men i fornægtede den hellige og retfærdige, og i bade, at en mand, som var morder, maatte skjænkes eder;
15 saa livsfyrsten sloge i ihjel; men Gud oprejste ham fra de døde, hvorpaa vi ere vidner;
16 og ved troen paa hans navn har hans navn styrket denne, som i se og kjende, og troen, som er ved ham, har givet denne saadan førlighed for alle eders øjne.
17 Og nu brødre! jeg veed, at i har gjort det af uvidenhed, ligesom ogsaa eders øverster:
18 men Gud har saaledes opfyldt, hvad han forud havde forkyndt ved alle sine profeters mund, at Kristus maatte lide.
19 Fatter derfor et andet sind og vender om, saa eders synder maa udslettes, saa at hvilens timer maa komme fra Herrens aasyn,
20 og han sender den eder forud bestemte Jesus Kristus,
21 som bør indtage himlen indtil alle tings fornyelses tider, dersom Gud har talet fra evighed ved alle sine hellige profeters mund;
22 thi Mose sagde jo til fædrene: En profet vil Herren eders Gud oprejse eder af eders brødre ligesom mig; ham skulle i høre efter i alt, hvad han maatte tale til eder;
23 men det skal ske, at hver sjæl, som ikke vil høre efter denne profet, skal udryddes fra folket;
24 og alle profeterne fra Samuel og saamange, som talede i rækken, har ogsaa forkyndt disse dage forud.
25 I ere profeternes børn og pagtens, som Gud oprettede med vore fædre, da han sagde til Abraham: I din sæd skulle alle jordens slægter velsignes.
26 Men Gud, som oprejste sin Søn Jesus, sendte ham først til eder at velsigne eder, naar hver af eder vender sig bort fra sine laster.
|