Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 5te kapitel

10. Annias og Safira. Der skeer tegn ved apostlene

1 Men en mand ved navn Ananias tilligemed hans hustru Safira solgte en ejendom,

2 og han stak en del af kjøbesummen tilside, og hans hustru var medvider deri, en del bragte han og lagde for apostlenes fødder.

3 Men Peder sagde: Ananias! hvorfor har satan fyldt dit hjerte, saa du løj for den Helligaand og stak noget af markens kjøbesum tilside.

4 Var den ikke din, da du ejede den, og var ikke det, den blev solgt for, i din magt? hvorfor satte du dig denne gjerning for i dit hjærte? du har ikke løjet for mennesker, men for Gud.

5 Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og opgav aanden, og der kom stor frygt over alle dem, som hørte dette.

6 Men de unge karle rejste sig, dækkede ham til, bragte ham ud og begravede ham.

7 Men henved 3 timer derefter kom hans hustru ind, og hun vidste ikke, hvad der var skeet.

8 Men Peder talede hende til: Siig mig, solgte i marken for den pris? Men hun sagde: Ja, til den pris!

9 Peder sagde til hende: Hvad, ere i blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres fødder, som begravede din mand, ere for døren, og de skulle bære dig ud.

10 Men hun faldt strax om ved hans fødder og opgav aanden. Men da de unge karle kom ind, fandt de hende død, og de førte hende ud og begravede hende hos hendes mand.

11 Og der kom stor frygt over hele menigheden og alle, som hørte dette.

12 Men der skete mange tegn og undere blandt folket ved apostlenes hænder; og de vare alle endrægtig i Salomons buegang.

13 Men ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket ophøjede dem; -

14 men der optoges altid flere, som troede paa Herren, en mængde, baade mænd og kvinder; -

15 saa at de bare syge ud paa gaderne og lagde dem paa senge og løjbænke, forat, naar Peder kom, i det mindste hans skygge kunde overskygge nogen af dem.

16 Der kom ogsaa en mængde fra de omliggende stæder til Jerusalem, som bragte syge og dem, som vare plagede af urene aander, og de bleve alle helbredte.

11. Apostlene fængsles, men udfries af en engel; de stilles for raadet.

17 Men ypperstepræsten rejste sig, og alle, som vare med ham, nemlig Saddukæernes sekt, og de bleve fulde af nidkjærhed,

18 og de lagde haand paa apostlene og satte dem i offenlig forvaring.

19 Men Herrens engel aabnede om natten fængslets døre, førte dem ud og sagde:

20 Gaaer, træder frem og taler i templet alle disse livsens Ord til folket!

21 Da de hørte det, gik de fra morgenstunden til templet og lærte. Men da ypperstepræsten og de, som vare med ham, kom, sammenkaldte de raadet og hele Israels ældsteraad o gde sendte bud til fangehuset, at de skulde føres frem.

22 Da bysvendene kom, fandt de dem ikke i fængslet, og de vendte tilbage, meldte

23 og sagde: Vi fandt vel fangehuset lukket med al flid og vagterne staaende ved dørene, men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.

24 Da baade ypperstepræsten, templets høvedsmand og de fornemste præster hørte disse ord, blev de tvivlraadige om dem, hvad det skulde blive til.

25 Men en traadte frem, meldte dem og sagde: Se, de mænd, i satte i fængslet, ere i templet og staa og lære folket.

26 Saa gik høvedmanden bort med bysvendene, og førte dem med sig, dog ikke med vold, thi de frygtede for folket, at de skulde blive stenede.

27 De bragte dem altsaa og stillede dem for raadet; og ypperstepræsten forhørte dem.

28 og sagde: Har vi ikke alvorlig befalet eder, at i ikke lære paa dette navn, og se, i have fyldt Jerusalem med eders lærdom, og i ville føre dette menneskes blod over os.

29 Men Peder og apostlene tog ordet og sagde: Man bør lyde Gud mer end mennesker!

30 Vore fædres Gud opvakte Jesus, som i hængte paa et træ og ombragte;

31 ham har Gud ophøjet ved sin højre haand til en fyrste og Frelser, til at skjænke Israels omvendelse og synders forladelse;

32 og vi ere hans vidner om disse ting, men ogsaa den Helligaand, hvem Gud har skjænket dem, som lyde ham.

33 Da de hørte dette, skar det dem, og de tænkte paa at ombringe dem.

12. Gamaliels raad. Apostlene hudstryges

34 Men en farisæer ved navn Gamaliel, en lærer i loven og agtet af hele folket, rejste sig i raadet og bød at føre apostlene et øjeblik udenfor;

35 og han sagde til dem: I Israelitiske mænd, vogter eder for disse mennesker, hvad i gjøre ved dem;

36 thi før disse dage opstod Teudas, som sagde om sig selv, at han var noget stort, og et antal mænd, henved 400, hængte ved ham; men han blev bortryddet, og alle, som vare overtalte af ham, adspredtes og bleve til intet.

37 Efter ham opstod Galilæeren Judas i folketællingens dage, og drog en god del efter sig; ogsaa han omkom, og alle, som havde ladet sig overtale af ham, bleve adspredte.

38 Derfor siger jeg eder nu: Afholder eder fra disse mennesker og lader dem gaa; thi er dette raad eller dette værk af mennesker, saa vil det falde sammen;

39 men er det af Gud, saa kan i ikek styrte det; og lader eder dog ingenlunde findes som dem, der stride mod Gud. -

40 Men de adlød ham, og kaldte apostlene, lod dem hudstryge, forbød dem at tale paa Jesu navn, og saa lod de dem løs.

41 Disse gik da glade ud fra raadet, fordi de vare agtede værdige til at forhaanes for Jesu navns skyld;

42 og de lod ikke af daglig at lære i templet og husene, og forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

Apostel-saga
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Guldgruben
Indledning, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15