Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 8de kapitel

15. Menigheden forfølges og adspredes

1 Samme dag som kom der en stor forfølgelse over menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias egne, undtagen apostlene.

2 Men nogle gudfrygtige mænd udbar Stefan og holdt et stort klagemaal over ham. -

3 Men Saul plagede menigheden, idet han gik ind i husene, trak baade mænd og kvinder frem og kastede dem i fængsel.

4 De, som altsaa bleve adspredte, gik om og forkyndte evangeliets Ord.

16. Filip omvender Samaritanerne. Simon troldmand

5 Filip kom da ned til en stad i Samaria og prædikede Kristus for dem;

6 og folket gav endrægtig agt paa, hvad der blev sagt af Filip, da de hørte og saae de tegn, han gjorde;

7 thi af mange, som havde urene aander, gik de ud, brølende med høj røst, men mange værkbrudne og halte bleve helbredte;

8 og der blev stor glæde i denne stad.

9 Men en mand ved navn Simon havde før øvet trolddom i staden og forvirret det Samaritanske folk og sagt, at han selv var noget stort;

10 efter han hængte alle, baade smaa og store, og sagde: Han er Guds kraft den store;

11 men de hængte efter ham, fordi han en god stund havde forvirret dem ved sine trolddomskunster. -

12 Men da de trode Filip, som forkyndte evangeliet om, hvad der angaaer Guds rige og Jesu Kristi navn, bleve de døbte, baade mænd og kvinder;

13 men ogsaa Simon selv troede, og da han blev døbt, holdt han sig til Filip og forundrede sig højlig, da han saae de kraftige gjerninger og store tegn.

14 Men da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde modtaget Guds Ord, udsendte de Peder og Johannes til dem;

15 og da de vare komne derned, bad de for dem, at de maatte modtage den Helligaand;

16 thi han var endnu ikke falden paa noget af dem, men de vare alene døbte til Herrens Jesu navn.

17 De lagde da hænderne paa dem, og de modtog den Helligaand.

18 Men da Simon saae, at den Helligaand blev given ved haandspaalæggelse af apostlene, bragte han dem penge,

19 og sagde: Giver ogsaa mig denne magt, at, hvem jeg lægger hænderne paa, han maa modtage den Helligaand.

20 Men Peder sagde til ham: Dine penge være tilligemed dig til fordærvelse, da du mener at kunne kjøbe Guds gave for penge;

21 du har hverken lod eller del i dette Ord; thi dit hjærte er ikke ret for Gud;

22 omvend dig derfor fra denne din ondskab, og bed Gud, om dit hjærtes paafund maatte forlades dig!

23 thi jeg seer dig betagen af bitter galde og besnæret af uretfærdighed.

24 Men Simon tog ordet og sagde: Beder i til Herren for mig, at intet af, hvad i har sagt, skal komme over mig.

25 Da de nu havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem og forkyndte evangeliet i mange af Samaritanernes byer.

17. Filip og Kammersvenden af Morland

26 Men Herrens engel talede til Filip og sagde: Staa op og drag sønder paa ud den vej, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.

27 Saa rejste han sig og drog afsted; og se, der var en Ætioper, en hofmand, af indflydelse hos Ætiopernes dronning Kandakes, og over hele hendes skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede;

28 nu vendte han tilbage, sad paa sin vogn og læste profeten Jesaja.

29 Men Aanden sagde til Filip: Gaa til, og hold dig til denne vogn!

30 Filip løb da til og hørte ham læse profeten Jesaja, og han sagde: Forstaaer du vel, hvad du læser?

31 Men han sagde: Hvordan skulde jeg kunde det, uden nogen vejleder mig? og han bad Filip stige op og sidde hos sig.

32 Det afsnit af skriften, han læste, var dette: Som faaret han førtes til slagterbænken, og som lammet er stumt mod den, som klipper det, saaledes oplod han ikke sin mund;

33 i hans fornedrelse blev hans dom fuldendt, hvem kan tale om hans slægt; thi hans liv blev borttaget af jorden.

34 Men hofmanden tog ordet og sagde til Filip: Jeg beder dig: Om hvem siger profeten dette? om sig selv, eller om en anden?

35 Da oplod Filig sin mund og begyndte fra dette skriftsted og forkyndte ham evangeliet om Jesus.

36 Men som de drog ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: Se, her er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?

37 og han bød vognen holde, og de steg begge ned i vandet, baade Filip og hofmanden, og han døbte ham;

38 men da de steg op af vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og hofmanden saae ham ikke mere; thi drog han sin vej med glæde.

39 Men Filip befandt sig i Asdod, og paa gjennemrejsen forkyndte han evangeliet i alle stæder indtil han kom til Kæsarea.