Bibelen

Det nye testamente

II. Apostel-saga

Det 9de kapitel

18. Saul omvendes og døbes

1 Men Saul fnøs endnu med trussel og mord mod Herrens disciple, og han gik til ypperstepræsten

2 og begjærede breve fra ham til Damask til skolerne, for at han, om han traf nogle, mænd eller kvinder, der vare af den vej, kunde føre dem i lænker til Jerusalem.

3 Men da han paa rejsen kom nær til Damask, omstraalede et lys fra himlen ham pludslig,

4 og da han faldt til jorden, hørte han en røst, som sagde til ham: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?

5 Men sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

6 Men staa nu op, og gaa ind i staden, og det skal blive dig sagt, hvad du skal gjøre!

7 Men de mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte røsten, men saae ingen.

8 Saul rejste sig op fra jorden, og skjøndt hans øjne vare aabne, saae han ingen; men de ledte ham ved haanden og førte ham ind i Damask.

9 Han saae ikke i 3 dage, ikke heller spiste eller drak han.

10 Men der var en discipel i Damask ved navn Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: Ananias! og han sagde: Her er jeg, Herre!

11 Men Herren sagde til ham: Staa op, gaa hen i den gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas hus om en mand fra Tarsos ved navn Saul; thi se, han beder,

12 og han har i et syn seet en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne paa ham, at han skulde faa sit syn igen.

13 Men Ananias svarede: Herre, jeg har hørt af mange om denne mand, hvormeget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem;

14 og her har han fuldmagt af ypperstepræsten til at binde alle, som paakalde dit navn.

15 Men Herren sagde til ham: Gaa du, thi denne er mig et udvalgt redskab til at bære mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn;

16 thi jeg vise ham, hvormeget han maa lide for mit navns skyld.

17 Men Ananias gik og kom ind i huset, han lagde hænderne paa ham og sagde: Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa vejen, du kom, at du skal faa dit syn igjen og blive fuld af den Helligaand;

18 og strax faldt det som skjæl fra hans øjne; og i det samme fik han sit syn igjen. Saa stod han op og blev døbt, og han fik mad og blev styrket.

19 Saul blev nogle dage hos disciplene i Damask;

20 og strax prædikede han Kristus i skolerne, at han er Guds Søn.

21 Men alle, som hørte det, bleve forbausede og sagde: Er det ikke ham, som i Jerusalem forstyrrede dem som paakaldte dette navn, og var kommen her for det samme, at han kunde føre dem bundne til ypperstepræsterne.

22 Men Paulos styrkedes endmere, og han forvirrede Jøderne, som boede i Damask, idet han lærte, at denne er Kristus.

23 Men da en god tid var gaaet, holdt Jøderne raad sammen om at bortrydde ham.

24 Deres efterstræbelse blev Saul bekjendt; men de bevogtede portene baade dag og nat, for at de kunde slaa ham ihjel.

25 Men disciplene tog ham om natten, satte ham i en kurv og hissede ham ned over muren.

26 Da Saul kom til Jerusalem, søgte han at slutte sig til disciplene; men alle vare de bange for ham, da de ikke troede, at han var en discipel.

27 Men Barnabas tog ham med sig og førte ham til apostlene; og dem fortalte han, hvorledes han havde seet Herren paa vejen, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damask frit havde talet i Jesu navn;

28 og han gik ind med dem i Jerusalem, og talede frit i Herrens Jesu navn.

29 Han talede ogsaa og tvistedes med hellenisterne; men de søgte at anbringe ham. -

30 Men da brødrene fik det at vide, førte de ham til Kæsarea og sendte ham til Tarsos.

31 Saa havde da menighederne fred i hele Judæa, Galilæa og Samaria, opbyggede og vandrende i Herrens frygt, og fulde af den Helligaands trøst.

20. Peder helbreder Æneas; opvækker Tabita

32 Da Peder drog allevegne omkring, kom han ogsaa til de hellige, som boede i Lydda;

33 der traf han en mand ved navn Æneas, som havde ligget 8 aar til senge, da han var værkbruden;

34 og Peder sagde til ham: Æneas! Jesus Kristus helbreder dig! staa op og red under dig! Og han stod strax op;

35 og alle, som vare i Lydda og Sarona, saae ham og omvendte sig til Herren.

36 I Joppe var der en discipelinde ved navn Tabita, som oversat hedder Dorkas; hun var rig paa gode gjerninger og almisser, hun gav;

37 men i samme dage blev hun syg og døde; saa vaskede de hende og lagde hende i lønkammeret.

38 Men da Lydda var nær ved Joppe og disciplene havde hørt, at Peder var der, sendte de 2 mænd til ham for at bede ham ikke at tøve med at komme over til dem.

39 Peder stod da op og gik med dem; men da han var kommen der, førte de ham op i lønkammeret, og alle enkerne stod om ham og græd, og viste ham de kjoler og klæder, Dorkas havde gjort, medens hun var hos dem.

40 Men Peder bød dem alle gaa ud, faldt paa knæ og bad; og saa vendte han sig til liget og sagde: Tabita, staa op! men hun aabnede sine øjne, og da hun saae Peder, satte hun sig op;

41 men han gav hende haanden og rejste hende op. Saa kaldte han de hellige og enkerne og fremstillede hende levende.

42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.

43 Men han blev en god tid i Joppe hos en Simon garver.

Apostel-saga
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

Guldgruben
Indledning, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28