Bibelen

Det nye testamente

III Paulos' breve til enkelte menigheder

1. Brevet til Romerne

Det 1ste kapitel

1. Hilsen. Indledning

1 Paulos, Jesu Kristi tjener, kaldet apostel, beskikket til Guds evangelium,

2 som han forud havde lovet i hellige skrifter ved sine profeter,

3 om sin Søn, født af Davids sæd efter kjødet,

4 kraftig betegnet som Guds Søn efter Helligheds Aand ved opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre,

5 ved hvem vi have faaet naade og apostelembede til lydighed i troen paa hans navn blandt alle hedningerne,

6 blandt hvilke ogsaa i, Jesu Kristi kaldede, ere;

7 eder alle, som ere i Rom, Guds elskelige, kaldede, hellige, eder være naade og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

8 Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, at eders tro forkyndes i hele verden;

9 thi Gud er mit vidne, hvem jeg i min aand tjener i hans Søns evangelium, hvor uafladelig jeg kommer eder ihu,

10 da jeg altid i mine bønner begjærer, om jeg dog nu engang maatte finde heldig lejlighed til, med Guds villie, at komme til eder;

11 thi jeg længes efter at se eder, forat jeg kunde meddele eder nogen aandelig naadegave til at styrke eder;

12 det vil sige, at vi hos eder kunde opmuntres ved den fælles tro, baade eders og min.

13 Jeg vil ikke, at det skal være eder ubekjendt, brødre, at jeg ofte har foresat mig at komme til eder, og at jeg hidtil blev forhindret; forat jeg kunde have nogen frugt blandt eder, ligesom og blandt de øvrige hedninger;

14 baade hellener og vild fremmede, baade vise og daarer er jeg en skyldner;

15 saaledes er jeg med hensyn til mig selv rede til ogsaa at forkynde eder i Rom evangeliet;

16 thi jeg skammer mig ikke ved Kristi evangelium; thi det er en Guds kraft til frelse for hver, som troer det, baade for Jøder først og for Hellener;

17 thi Guds retfærdighed aabenbares i det af tro til tro, som der er skrevet: Den retfærdige skal leve af troen.

2. Hedningerne ere under Guds vrede

18 Thi Guds vrede aabenbares fra himlen paa al menneskers ugudelighed og uretfærdighed, som holde igjen mod sandheden i uretfærdighed;

19 thi hvad der kan vides om Gud, er aabenbaret i dem, thi Gud har aabenbaret dem det;

20 thi hans usynlige væsen, baade hans evige magt og Guddom, falde paa sinde og beskues fra verdens skabelse i hans gjerninger, saa de ere uden undskyldning.

21 Thi skjøndt de kjendte Gud, ærede eller takkede de ham ikke som Gud, men de bleve forfængelige i deres tanker, og deres uforstandige hjærte blev formørket,

22 og de blev daarer, da de sagde, de vare vise;

23 og de forvandlede den uforkrænkelige Guds ære til lighed med et forkrænkeligt menneskes og fugles og firføddede dyrs og snoges billede.

24 Derfor hengav Gud dem i deres hjærters lyster til urenhed, saa de vanærede deres legemer mellem hverandre,

25 og de gjorde Guds sandhed til løgn, dyrkede og tjente skabningen fremfor skaberen, som er højlovet i al evighed, Amen! -

26 Derfor, hengav Gud dem til skjændige lyster; thi baade deres kvinder forvendte den naturlige brug til den naturstridige,

27 og ligesaa forlod mændene den naturlige omgang med kvinden og bryndede i deres gejlhed med hverandre, saa mænd drev uterlighed med mænd og fik, som vedbør, deres vildfarelse gjengjældt paa dem selv;

28 og som de ikke satte pris paa at have Gud i minde, overgav Gud dem til et snavs sind, saa de gjorde, hvad der ikke sømmede sig,

29 fyldte af al uretfærdighed, ægtepagts brud, skalkagtighed, gjerrighed, ondskab, fulde af misundelse, mord, kiv, svig, vanart,

30 øretudere, bagtalere, Gudsbespottere, kaadmundede, hovmodige, opblæste, udaads-paafindere, forældre ulydige,

31 uforstandige, uskikkelige, ukjærlige, uforsigtige, ubarmhjærtige,

32 som skjøndt de kjendte Guds dom, at de, som gjøre saadant, ere dødsskyldige, ikke alene gjøre det, men synes endog godt om dem, som bedrive det.

Paulus' Brev til Romerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16