Bibelen

Det nye testamente

III Paulos' breve til enkelte menigheder

1. Brevet til Romerne

Det 12te kapitel

19. Formaning til en hellig vandel med troskab og kjærlighed

1 Jeg formaner eder derfor, brødre, ved Guds barmhjærtighed at fremstille eders legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer, eders forstandige Gudsdyrkelse;

2 og danner eder ikke efter denne verden verden, men bliver omdannede ved eders sinds fornyelse, saa i skjønne paa, hvad der er Guds den gode, velbehagelige og fuldkomne villie;

3 thi ved den naade, som er givet mig, siger jeg enhver, som er blandt eder, at han ikke tænker højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke til besindighed, ligesom Gud delte troens maal til enhver. -

4 Thi ligesom vi have mange lemmer paa eet legeme, men alle lemmer ikke har samme gjerning,

5 saaledes ere vi, de mange, eet legeme i Kristus, men hver ere vi hverandres lemmer;

6 men vi har forskjellige naadegaver ved den naade, som er skjænket os, enten skriftudlægning efter trosreglen,

7 eller tjenesten i embedet; eller som lærer i lærdommen,

8 trøsteren i trøsten, uddeleren i redelighed, forstanderen i iver, den barmhjærtige i glæde. -

9 Kjærligheden være uden hykleri! afskyer det onde, holder fast ved det gode,

10 ømt elskende hverandre i broderkjærlighed, forekommende hverandre i højlighed;

11 ikke lunkne i ivrighed, brændende i Aanden, tjenende Herren,

12 glade i haabet, taalmodige i trængsel, stadige i bønnen,

13 deltagende i de helliges fornødenheder, flittige i gjæstmildhed!

14 velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!

15 glæder eder med de glade, græder med de grædende!

16 Haver eet sind mod hverandre, stiler ikke højt, men vandrer med de ydmyge, bliver ikke selvkloge;

17 gjengjælder ingen ondt for ondt; beflitter eder paa det gode for alle menneskers øjne!

18 Holder fred med alle mennesker, om det er muligt, saavidt det staaer til eder!

19 Hævner eder ikke selv, i elskelige, men giver vreden rum! thi der er skrevet: Mig hører hævnen til, jeg vil gjengjælde, siger Herren.

20 Naar altsaa din fjende hungrer, giv ham mad! naar han tørster, giv ham drikke! thi gjør du dette, samler du gloende kul paa hans hoved;

21 lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!