Bibelen

Det nye testamente

III Paulos' breve til enkelte menigheder

1. Brevet til Romerne

Det 14de kapitel

21. Forhold mod de skrøbelige

1 Antager eder den svage i troen, ikke til at dømme hans meninger.

2 En troer at kunne spise alt, men den svage spiser urter.

3 Den, som spiser, foragte ikke ham, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, dømme ikke ham, som spiser; thi Gud har antaget ham.

4 Hvem er du, som dømmer en fremmed tjener? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han vil staa, thi Gud er mægtig til at støtte ham. -

5 En agter den ene dag fremfor den anden, en anden agter hver dage lige; hver have fuld vished i sit eget sind!

6 Den, som gjør sig mening om dage, gjør det for Herren, og den, som ikke gjør sig mening om dage, gjør det for Herren; og den, som spiser, spiser for Herren; thi han takker Gud, og den, som ikke spiser, spiser ikke for Herren, o ghan takker Gud.

7 Thi ingen af os lever sig selv eller døer sig selv;

8 thi baade naar vi leve, leve vi Herren, og naar vi dø, dø vi Herren; enten vi altsaa leve eller dø, ere vi Herrens;

9 thi dertil er Kristus baade død og opstanden og bleven levende, at han skal herske baade over døde og levende.

10 Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor foragter du din broder? Vi skulle nemlig alle fremstilles for Kristi domstol;

11 thi der er skrevet: Saasandt jeg lever, siger Herren, skal hvert knæ bøje sig for mig, deres i himlen og paa jorden og under jorden, og hver tunge bekjende Gud.

12 Altsaa skal hver af os gjøre Gud regnskab for sig selv.

22. Om forargelse

13 Lader os altsaa ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette: Ikke at give en broder anstød eller forargelse.

14 Jeg veed og er vis paa i Kristus Jesus, at intet er urent ved sig selv; men for den, som holder noget for urent, for ham er det urent;

15 men dersom din broder bedrøves for madens skyld, omgaaes du ikke mer efter kjærlighed; du maa dog ikke for din mad bringe ham i fordærvelse, for hvem Kristus er død:

16 lader derfor ikke det eder skjænkede gode blive bespottet!

17 thi Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i den Helligaand;

18 thi den, som tjener Kristus i disse stykker, er Gud behagelig og mennesker tækkelige;

19 lader os altsaa jage efter, hvad der tjener til fred og indbyrdes opbyggelse;

20 du maa ikke nedbryde Guds værk for madens skyld! Alt er vel rent men det er en ulykke for det menneske som spiser med anstød.

21 Det er godt, ikke at spise kjød eller drikke vin, eller gjøre noget, hvorved din broder støder an eller forarges eller bliver svag.

22 Du har tro; hav den hos dig selv hos Gud! salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, han vælger;

23 men den, som er tvivlraadig, fordømmes naar han spiser, for det er ikke af tro; men alt, hvad der ikke er af tro, er synd.