Bibelen

Det nye testamente

III Paulos' breve til enkelte menigheder

1. Brevet til Romerne

Det 2det kapitel

3. Jøderne, som dømme andre, undfly ikke Guds dom

1 Derfor er du, hvert menneske, som dømmer, uden undskyldning; thi idet du dømmer en anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, bedriver det selvsamme;

2 vi veed jo, at Guds dom er efter sandhed over dem, som bedrive saadanne ting;

3 men tænker du dette, o menneske, som dømmer dem, som bedrive saadant, og selv gjør det, at du vil undfly Guds dom?

4 eller foragter du rigdommen af hans godhed, taalmodighed og langmodighed, uvidende om, at Guds godhed fører dig til omvendelse?

5 men i forhold til din haardhed og dit uomvendte samler du dig vrede som skat paa Guds vredes og aabenbarelses og retfærdige doms dag,

6 han, som vil betale hver efter hans gjerninger,

7 dem nemlig evigt liv, som ved udholdenhed i god gjerning søge ære og hæder og uforkrænkelighed;

8 men dem fortørnelse og vrede, som ere stridige, sandheden ulydige, men lyde uretten!

9 Trængsel og angest over hver menneskesjæl, som gjør, hvad ondt er, baade Jødes først og Helleners;

10 men ære og hæder og fred over hver, som gjør, hvad godt er, baade Jøde først og Hellener!

11 thi der er ikke persons anseelse hos Gud;

12 thi alle, som synde uden loven, skulle ogsaa straffes uden loven, og alle, som synde i loven, skulle dømmes ved loven;

13 thi ikke de, som høre loven, ere retfærdige for Gud, men de, som holde loven, blive erklærede retfærdige;

14 thi naar hedninger, som ikke har loven, af naturen gjøre, hvad loven kræver, ere disse, uden at have loven, sig selv en lov,

15 alle nemlig, som vise lovens gjerning skreven i deres hjærter, idet deres samvittighed vidner med og tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare,

16 paa den dag, Gud vil dømme, hvad menneskene har i løn, efter mit evangelium ved Jesus Kristus.

4. Jøderne rose sig forgjæves af loven og omskjærelsen

17 Men naar du kalder dig en Jøde, hviler paa loven og roser dig i Gud,

18 og kjender hans villie og prøver forskjel; da du er undervist af loven,

19 og du drister paa, at du er blindes vejleder, lys for dem i mørke,

20 skolemester for uforstandige, lærer for enfoldige, da du i loven har kundskabens og sandhedens regel;

21 saa lærer du, som altsaa lærer andre, ikke dig selv; du, som prædiker om ikke at stjæle, du stjæler;

22 du, som siger, man maa ikke bryde ægtepagten, du bryder ægtepagten; du, som skyer afguder, raner helligdommen;

23 du, som roser dig i loven, vanærer Gud ved lovens overtrædelse;

24 thi Guds navn bespottes for eders skyld blandt hedningerne, som skrevet er.

25 Thi vel er omskjærelse nyttig, hvis du holder loven, men naar du overtræder loven, bliver din omskjærlse en ikke-omskjærlse.

26 Naar der den uomskaarne iagttager lovens fordringer, bliver da ikke hans ikke-omskjærlse regnet som omskjærlse?

27 og den af naturen uomskaarne, som holder loven, vil dømme dig, som med bogstav og omskjærlse overtræder loven;

28 thi ikke den, som udvortes er Jøde, er det, ikke heller er omskjærelse, udvortes i kjødet, det;

29 men den, som er det i løn, er Jøde, og hjærtets omskjærelse er i aand, ikke i bogstav, og han har ros ikke af mennesker, men af Gud.