Bibelen

Det nye testamente

III Paulos' breve til enkelte menigheder

1. Brevet til Romerne

Det 3dje kapitel

5. Jødernes fortrin; dog ere de alle syndere

1 Hvad har Jøden da forud, og hvad nytter omskjærelsen?

2 Meget i al maade; for det første nemlig, at Guds forjættelser blev dem betroede;

3 thi hvad, om nogle vare vantro, kunde deres vantro gjøre troen paa Gud til intet?

4 Det være langt fra! Gud vil blive sanddru, men hvert menneske en løgner, som skrevet er: Du findes retfærdig i dine Ord, og du sejrer, naar man dømmer dig.

5 Men dersom vor uret beviser Guds retfærdighed, hvad skulle vi da sige? Er Gud uretfærdig, naar han fører straffen paa? Jeg taler paa menneskeviis.

6 Det være langt fra! Hvorledes kan Gud da dømme verden?

7 Thi: Dersom Guds sandhed findes rigere til hans ære ved min løgn, hvorfor dømmes jeg da endnu som synder?

8 og hvorfor skulle vi da ikke, som vi spottes for og nogle sige, vi lære, gjøre ondt, for at der kan komme godt af det? Deres fordømmelse er retfærdig! -

9 Hvad da? har vi noget forud? Aldeles ikke; thi vi har ovenfor paavist, at alle, baade Jøder og Hellener ere under synd;

10 som skrevet er: Der er ingen retfærdig, end ikke een,

11 der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud;

12 alle vege de af og bleve tilsammen udygtige; der er ingen, som gjør godt, der er end ikke een;

13 en aaben grav er deres strube, med deres tunger besvige de, øglegift er under deres læber;

14 deres mund er fuld af forbandelse og bitterhed;

15 deres fødder ere rappe til at udgyde blod;

16 knus og elendighed er i deres veje,

17 og fredens vej kjendte de ikke;

18 der er ikke Gudsfrygt for deres øjne. -

19 Men vi vide, at hvadsomhelst loven siger, taler den til dem under loven, saa hver mund skal stoppes og al verden være skyldig for Gud.

20 Thi intet kjød kan blive retfærdiggjort for ham af lovens gjerninger, thi ved lov er syndserkjendelse.

6. Retfærdiggjørelse af troen

21 Men nu er Guds retfærdighed aabenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne,

22 Guds retfærdighed nemlig ved troen paa Jesus Kristus til alle og over alle, som tro; thi der er ikke forskjel;

23 alle har de nemlig syndet og fattes ære for Gud,

24 og blive uforskyldt retfærdiggjorte af hans naade ved gjenløsningen i Kristus Jesus,

25 hvem Gud fremstillede som sonoffer ved troen paa hans blod, for at vise sin retfærdighed ved forladelse af de forhen begangne synder

26 i Guds langmodighed, til at vise sin retfærdighed i den nærværende tid, at han er retfærdig og retfærdiggjør den, som er af Jesu tro.

27 Hvor er da vor ros? Den er udelukt. Ved hvilken lov? Gjerningerne? Nej, men ved troens lov!

28 Vi slutter altsaa, at mennesket retfærdiggjøres ved tro uden lovens gjerninger.

29 Eller er Gud alene Jødernes, mon ikke ogsaa hedningernes? Jo, ogsaa hedningernes;

30 eftersom der er een Gud, som vil retfærdiggjøre omskjærelsen af troen og ikke-omskjærlsen ved troen.

31 Afskaffe vi da loven ved troen? Det være langt fra! men vi stadfæste loven.