Bibelen

Det nye testamente

III Paulos' breve til enkelte menigheder

1. Brevet til Romerne

Det 7de kapitel

11. De troende ere i Kristus døde fra loven

1 Vide i ikke brødre! jeg taler nemlig til dem, som kjende loven, at loven hersker over mennesket saa lang tid, han lever.

2 Den gifte kvinde er ved loven bunden til manden, saalænge han lever; men naar manden døer, er hun løst fra mandens lov.

3 Altsaa kaldes hun en horkvinde, dersom hun, medens manden lever, bliver en anden mands; men naar manden er død, er hun fri fra den lov, saa hun ikke er en horkvinde, om hun bliver en anden mands;

4 hvorfor ere ogsaa i, mine brødre, døde fra loven ved Kristi legeme, til at i skulle blive en anden mands, hans, som blev oprejst fra døde, forat vi skulle bære Gud frugt;

5 thi da vi vare i kjødet, virkede de syndige lyster, de, som ere ved loven, i vore lemmer til at bære døden frugt;

6 men nu ere vi som døde frigjorte fra loven, i hvilken vi holdtes, saa vi skulle tjene i Aandens nye, ikke i bogstavens gamle væsen.

12. Lovens forhold til synden

7 Hvad skulle vi da sige? Er loven synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke synden uden ved loven; thi endog begjærligheden vidste jeg ikke af, hvis loven ikke sagde: Du maa ikke begjære!

8 men synden tog anledning af budet og virkede al begjærlighed i mig; thi uden lov er synden død.

9 Jeg levede en tid uden lov, men da budet kom, blev synden levende, men jeg døde,

10 og budet, som var til liv, fandtes for mig, at være til død;

11 thi synden tog anledning af budet og forførte mig og dødede mig ved det. -

12 Derfor er loven vel hellig, og budet er helligt og retfærdigt og godt.

13 Er da, hvad der er godt, blevet mig til død? Det være langt fra! men synden; forat den skulde kjendes som synd, der formedelst det, som er godt, virkede mig døden, forat synden ved budet skulde blive overmaade syndig.

14 Thi vi vide, at loven er aandelig, men jeg er kjødelig, solgt under synden;

15 thi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; thi det, jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg;

16 men naar jeg gjør det, som jeg ikke vil, giver jeg loven det vidnesbyrd, at den er god;

17 men nu er det ikke mere mig, som gjør det, men synden, som boer i mig;

18 thi jeg veed, at der boer ikke godt i mig, det er i mit kjød; thidet foreligger mig at ville, men jeg finder ikke kraft til at udrette det gode;

19 thi jeg gjør ikke det gode, som jeg vil, men det onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg;

20 men naar jeg gjør det, som jeg ikke vil, er det ikke mere mig, som gjør det, men synden, som boer i mig.

21 Saa finder jeg da den lov hos mig, som vil gjøre det gode, at det onde ligger for m ig;

22 thi jeg har lyst til Guds lov efter det indre menneske,

23 men jeg seer en anden lov i mine lemmer stride mod loven mod loven i mit sind og besnære mig ved syndens lov, som er i mine lemmer.

24 Jeg elendige menneske! hvem skal udfri mig fra dette dødens legeme? Jeg takker Gud ved Jesus Kristus, vor Herre!

25 Altsaa tjener jeg da selv med sindet Guds lov, men med kjødet syndens lov.