Bibelen

Det nye testamente

2. Første Brev til Korintierne

Det 10de kapitel

17. Advarsel mod at misbruge naaden

1 Jeg vil, brødre, at i ikke skulle være uvidende om, at vore fædre vare alle under skyen og gik alle gjennem havet,

2 og de bleve alle døbte til Mose i skyen og i havet;

3 og de spiste alle den samme aandelige mad

4 og drak alle den samme aandelige drik - de drak nemlig af den aandelige klippe, som fulgte dem - men klippen var Kristus;

5 men Gud fandt ikke behag i de fleste af dem, thi de bleve nedslagne i ørken.

6 Men disse ting ere blevne forbilleder for os, at vi ikke skulde faa lyst til det onde, som de fik dertil;

7 bliver ikke heller afgudsdyrkere som nogle af dem, som skrevet er: folket satte sig ned at spise og drikke, og de stod op at lege.

8 Lader os heller ikke bedrive hor, som nogle af dem bedreve hor og faldt paa een dag 23.000;

9 lader os ej heller friste Kristus, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af slanger;

10 knurrer ikke heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af fordærveren.

11 Alt dette ramte dem som forbilleder, men det er skrevet, at vi, til hvem de sidste tider ere komne, skulle lægge det paa sinde.

12 Derfor se den, som mener at staa, til, at han ikke falder!

13 Der er ingen fristelse paakommen eder, uden menneskelig; men Gud er trofast, og han vil ikke lade eder friste over, hvad i formaa, men han vil med fristelsen ogsaa gjøre udgangen, saa i kunne udholde den.

18. De troendes forhold til afgudsdyrkelse. Formaning mod frihedens misbrug

14 Derfor, mine kjære brødre, skyer afgudsdyrkelsen.

15 Jeg taler som til forstandige; i maa dømme, hvad jeg siger.

16 Velsignelsens bæger, som vi velsigne, er det ikke Kristi blods samfund? det brød, vi bryde, er det ikke Kristi legems samfund?

17 efterdi der er eet brød, ere vi, de mange, eet legeme; thi alle ere vi delagtige i det ene brød.

18 Seer til Israel efter kjødet! ere ikke de, som spise offerkjødet, delagtige i alteret?

19 Hvad siger jeg da? at en afgud er noget? eller at afgudsoffer er noget?

20 Nej! men hvad hedningerne ofre, ofre de til dæmnerne og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at i skal have samfund med dæmnerne;

21 I kan ikke drikke Herrens bæger og dæmnernes bæger; I kan ikke være delagtige i Herrens bord og dæmnernes bord.

22 Men skulle vi opvække Herren til nidkjærhed? mon vi ere stærkere end han? -

23 Alt er mig tilladt, men ikke alt er nyttigt; alt er mig tilladt, men ikke alt opbygger.

24 Ingen maa se paa sit eget, men enhver paa næstens.

25 Spiser alt, hvad der er kjøbt i slagterbod, uden at spørge for samvittighedens skyld;

26 thi jorden og, hvad der fylder den, er Herrens;

27 og naar nogen af de vantro indbyder eder, og i ville gaa derhen, spiser da alt, hvad der sættes for eder, uden at spørge for samvittighedens skyld.

28 Men naar nogen siger til eder: Det er afgudsoffer! spiser det da ikke for hans skyld, som røbede det, og for samvittighedens skyld; thi jorden og, hvad der opfylder den, er Herrens;

29 Samvittigheden, siger jeg, ikke ens egen men næstens; thi hvorfor dømmes min frihed af en andens samvittighed?

30 Dersom jeg nyder det med taksigelse, hvorfor spottes jeg da for det, jeg takker for?

31 Enten i derfor spise eller drikke eller hvad i gjøre, gjører alt til Guds ære!

32 værer uden forargelse baade for Jøder og Hellener og Guds menighed,

33 ligesom jeg ogsaa i alt stræber at tækkes alle uden at søge, hvad der gavner mig selv, men de mange, forat de kunde blive frelste;

34 vorder mine efterfølgere, ligesom og jeg er Kristi!