Bibelen

Det nye testamente

2. Første Brev til Korintierne

Det 12te kapitel

21. Om de forskjellige naadegaver

1 Men jeg vil ikke, brødre, at i skulle være uvidende om de aandelige gaver.

2 I veed, at, da i vare hedninger, hendroges i til de stumme afguder, ligesom man drog eder.

3 Derfor kundgjør jeg eder, at ingen, som taler i Guds Aand, udsiger forbandelse over Jesus, og ingen kan kalde Jesus Herre, uden i den Helligaand.

4 Der er forskjel paa naadegaver, men Aanden er den samme;

5 der er forskjel paa tjenester, men Herren er den samme;

6 der er forskjel paa kraftige gjerninger, men Gud er den samme, som kraftig virker alt i alle,

7 men Aandens aabenbarelse gives hver til hvad der er nyttigt;

8 een gives nemlig visdoms ord ved Aanden, en anden kundskabs ord overensstemmende med den samme Aand;

9 en anden tro i den samme Aand, en anden lægedoms gave i den samme Aand;

10 en anden kraftige gjerninger, en anden profeti, en anden bedømmelse af aander, en anden sdskillige tungemaal, en anden udlæggelse af tungemaal;

11 men alt dette virker den ene og samme Aand kraftig, idet han uddeler til hver især, ligesom han vil, -

12 Ligesom legemet nemlig er eet og har mange lemmer, men alle lemmer paa det ene legeme ere eet legeme, skjøndt de ere mange, saaledes er og Kristus;

13 vi ere jo nemlig alle døbte til een Aand til eet legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Hellener, trælle eller fri, og vi har alle drukket af bægeret til een Aand.

14 Ogsaa legemet er jo ikke eet lem, men mange.

15 Om foden vilde sige: Fordi jeg ikke er haand, derfor er jeg ikke af legemet, var den derfor ikke af legemet?

16 og om øret vilde sige: Fordi jeg ikke er øje, er jeg ikke af legemet, var det derfor ikke af legemet?

17 Var hele legemet øje, hvor var da hørelsen; var det hele hørelse, hvor var da lugten!

18 men nu har Gud sat lemmerne, ethvert af dem i legemet, eftersom han vilde;

19 men vare de alle eet lem, hvor var da legemet?

20 men nu er der mange lemmer, men eet legeme.

21 Øjet kan ikke sige til haanden: Jeg behøver dig ikke! eller atter hovedet til fødderne: Jeg behøver eder ikke!

22 men meget mere ere de lemmer paa legemet, som synes at være de svageste, nødvendige;

23 og dem, vi synes, ere de ringeste paa legemet, gjør vi desmere ære ad, og de, som lade os ilde, pryde vi desmere;

24 men de, som lade os vel, behøve det ikke. Men Gud har sammenføjet legemet saaledes, at han tillagde de ringere dele større ære;

25 forat der ikke skulde være splid i legemet, men just forat lemmerne skulde have omhu for hverandre;

26 og enten eet lem lider, lide de alle, eller eet lem holdes i ære, tage alle lemmer del i glæden.

27 Men i ere Kristi legeme og lemmer, hver især. -

28 Og Gud har sat nogle i menigheden: først apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere; dernæst de kraftige gjerninger, saa lægedoms gaver, hjælpere, bestyrere, forskjellige tungemaal.

29 Ere alle apostle? ere alle profeter? ere alle lærere? ere alle kraftige gjerninger?

30 har alle lægedoms gave? tale alle med tunger? udlægge alle?

31 Tragter efter de bedste naadegaver! og endnu viser jeg eder den ypperligste vej.