Bibelen

Det nye testamente

2. Første Brev til Korintierne

Det 2det kapitel

3. Om evangeliets prædiken i enfoldighed

1 Og jeg, brødre, da jeg kom til eder, kom jeg ikke med prægtige ord og visdom og forkyndte eder Guds vidnesbyrd,

2 thi jeg agtede mig ikke at vide noget blandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;

3 og jeg var hos eder i megen skrøbelighed, frygt og bæven,

4 og mit ord og min prædiken bestod ikke i menneskelig visdoms overtalende ord, men i Aands og krafts bevisning;

5 at vor tro ikke skulde bestaa i menneskers visdom, men i Guds kraft.

7 Men visdom tale vi blandt de voxne, men ikke denne verdens visdom, ikke heller denne verdens fyrsters, hvilke maa gjøres til intet;

7 men vi tale Guds visdom i hemmelighed, den, som var skjult, som Gud forud havde bestemt fra evighed til vor forherligelse,

8 hvilken ingen af denne verdens fyrster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet herlighedens Herre;

9 men som skrevet er: hvad øje ikke saae og øre ikke hørte og ikke kom op i menneskehjærte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham;

10 men os aabenbarede Gud det ved sin Aand; thi Aanden ransager alt, ogsaa Guds dybe raad;

11 thi hvilket menneske veed, hvad der er i mennesket, uden menneskets aand, som er i ham? saaledes veed heller ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand;

12 men vi har ikke modtaget verdens aand, men Aanden, som er fra Gud, forat vi kunde kjende, hvad der i naade er skjænket os af Gud;

13 hvad vi og udtale, ikke i menneskelig visdoms lærde ord, men i Ord, som ere lærte af den Helligaand, idet vi tolke det aandelige for de aandelige;

14 men det sjælelige menneske fatter ikke, hvad Guds Aands er, thi det er ham en daarskab, og han kan ikke forstaa det, fordi det bedømmes aandeligt.

15 Men den aandelige bedømmer vel alt, men selv bedømmes han af ingen;

16 thi hvem har kjendt Herrens sind, at han skulde lære ham? men vi have Kristi sind.

Paulus' første Brev til Korintierne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16