Bibelen

Det nye testamente

2. Første Brev til Korintierne

Det 5te kapitel

8. Om udelukkelse af menigheden

1 Ydermere hører d er hor blandt eder, og det saadant h or, der ikke engang nævnes blandt hedningerne, at en har sin faders hustru;

2 og i ere opblæste og ikke meget mere bedrøvede, saa at den, som har gjort denne gjerning, maatte udstødes af eders midte;

3 thi jeg for min del, skjøndt legemlig fraværende, men nærværende i Aanden, har allerede som nærværende dømt, at den, som har bedrevet dette,

4 skal I i vor Herres Jesu Kristi navn, naar i og min aand er samlede, med vor Herres Jesu Kristi kraft

5 overgive som saadan til satan til kjødets fordærvelse, forat aanden maatte frelses paa Herrens Jesu Kristi dag.

6 Eders selvros duer ikke; veed i ikke, at en lille surdejg fyrer hele dejgen?

7 Udrenser derfor den gamle surdejg, at i kunne være en ny dejg, ligesom i ere usyrede; thi ogsaa for os er vort paaske, Kristus, ofret.

8 Lader os derfor ikke holde fast i gammel surdejg eller i sletheds og ondskabs surdejg, men i retsindigheds og sandheds usyrede brød.

9 Jeg har skrevet eder til i brevet, at i ikke maa blande eder mellem mandshorer;

10 dermed mener jeg slet ikke mandshorer i denne verden eller gjerrige eller røvere eller afgudsdyrkere; ellers maatte i gaa ud af verden;

11 men nu har jeg skrevet eder til: I maa ikke blande eder med dem; er nogen, som kaldes broder, enten mandshorer eller bagtaler og begjærlig, eller afgudsdyrker, eller drukkenbolt eller røver, saa maa i ikke gaa tilbords med en saadan.

12 Thi hvad angaaer det mig ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Vil i ikke dømme dem, som ere indenfor?

13 dem udenfor vil Gud dømme. Saa skaffer dog den slette bort fra eder selv!