Bibelen

Det nye testamente

6. Brevet til Filippesierne

Det 1ste kapitel

1, Hilsen. Paulos taler om sit fangenskab

1 Paulos og Timoteos, Jesu Kristi tjenere, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi med biskopper og medhjælpere.

2 Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! -

3 Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa eder,

4 idet jeg altid i hver min bøn beder for eder alle,

5 med glæde gjør bøn for eders delagtighed i evangeliet fra første dag indtil nu,

6 forsikret om det samme, at han, som begyndte den gode gjerning i eder, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.

7 saaledes er det billigt, at jeg tænker dette om eder alle, fordi jeg har eder i mit hjærte baade i mine lænker og under evangeliets forsvar og bekræftelse, eder alle, som ere delagtige med mig i naaden.

8 Thi Gud er mit vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle i Jesu Kristi inderlige kjærlighed,

9 og derom beder jeg, at eders kjærlighed endnu mere og mere maa forøges i kundskab og al skjønsomhed,

10 at i kunne vælge det bedste, at i maa være rene og uden anstød til Kristi dag,

11 opfyldte af retfærdigheds frugter ved Jesus Kristus til Guds ære og lov.

12 Men jeg ønsker, brødre, at i skulle vide, at hvad der er vederfaret mig, er snarere kommet tilevangeliets fremgang,

13 saa at mine lænker for Kristi skyld ere blevne bekjendte paa hele slottet og for alle de øvrige,

14 og at flere af brødrene i Herren ved mine lænker fik mod og bleve end dristigere til uden frygt at tale Guds Ord.

15 Nogle prædike vel ogsaa Kristus for nid og kiv, men nogle ogsaa i god mening;

16 hine, som søge trætte, forkynde ikke Kristus rent, men i den tanke at føje trængsel til mine lænker;

17 men disse gjøre det af kjærlighed, da de veed, at jeg er sat til evangeliets forsvar.

2. Paulos glæder sig over at Kristus prædikes. Han formaner til enighed og frimodighed

18 Hvad da? Kristus forkyndes dog paa hver maade, det være sig paa skrømt eller i sandhed, og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig;

19 thi jeg veed, det skal faa et udfald for mig til frelse ved eders bøn og Jesu Kristi Aands bistand,

20 efter min længsel og mit haab, at jeg ikke skal beskjæmmes i noget, men at Kristus med al frimodighed, som altid saa og nu, skal forherliges i mit legeme, det være ved liv eller ved død;

21 thi det at leve, er mig Kristus, og at dø er mig en vinding;

22 men dersom det, at leve i kjødet, skaffer mig frugt af min gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal foretrække;

23 thi jeg trænges af to ting, da jeg har lyst til at vandre bort og være med Kristus; det var saare meget bedre;

24 men at forblive i kjødet er mere nødvendigt for eders skyld;

25 og det veed jeg fuldkommen sikkert, at jeg skal blive og forblive hos eder alle til eders væxt og glæde i troen,

26 at eders ros kan tiltage i Kristus Jesus ved mig ved min næste nærværelse hos eder. -

27 Kun at i vandre Kristi evangelium værdig, saa hvad enten jeg kommer og seer eder eller er fraværende, jeg dog kan høre det om eder, at i staa i een Aand og stride med af een sjæl for evangeliets tro,

28 og ikke forfærdes i noget af modstanderne, som vel er dem et tegn paa undergang, men eder paa frelse, og det fra Gud;

29 thi eder er det forundt for Kristi skyld, ikke alene at tro paa ham, men ogsaa at lide for ham;

30 idet i har den samme kamp, som i har seet paa mig og nu høre om mig.