Bibelen

Det nye testamente

6. Brevet til Filippesierne

Det 2det kapitel

3. Formaning til kjærlighed og en ulastelig vandel

1 Er der da nogen formaning i Kristus, nogen opmuntring af kjærlighed, noget Aands samfund, nogen inderlig rørelse og barmhjærtighed,

2 saa gjører min glæde fuldkommen, saa at i tænke det samme, have samme kjærlighed, have eet sind, mene eet;

3 intet for trætte eller ære! men agter i ydmyghed hverandre højere end eder selv;

4 enhver se ikke paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

5 Det samme sindelag være i eder, som og var i Kristus Jesus,

6 som, da han var i Guds skikkelse, ikke holdt det for et rov at være Gud lig,

7 men udtømte sig selv, idet han paatog en tjeners skikkelse, da han blev mennesker lig,

8 og da han var fundet i vilkaar som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja døden paa korset.

9 Derfor har Gud ophøjet ham og skjænket ham et navn, som er over alt navn,

10 forat hvert knæ skal bøje sig i Jesu navn, deres i himlen, og paa jorden, og under jorden,

11 og hver tunge bekjende, at Jesus Kristus er Herre til Gud Faders ære! -

12 Derfor mine elskelige, ligesom i altid har været mig lydige ikke alene under min nærværelse, men nu ogsaa meget mere under min fraværelse, saa arbejder paa eders saliggjørelse med frygt og bæven;

13 thi det er Gud, som efter sit velbehag virker i eder baade at ville og udrette.

14 Gjører alt uden vrede og tvivl,

15 at i kunne være ustraffelig og rene, Guds ulastelige børn midt i denne vanartige og forvendte slægt, blandt hvilke i skinne som lys i verden;

16 da i holde fast ved livets Ord, mig til ros paa Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgjæves eller arbejdet forgjæves.

17 Men om jeg endog bliver ofret under eders tros offer og betjening, glæder jeg mig og glæder mig med eder alle;

18 men glæder i eder ligesaa, og glæder eder med mig!

4. Paulos vil sende Timoteos til dem

19 Men jeg haaber i Herren Jesus, snart at sende Timoteos til eder, forat ogsaa jeg kan være ved godt mod, naar jeg erfarer, hvorledes det gaaer eder;

20 thi jeg har ingen ligesindet med mig, der saa oprigtig bekymrer sig om eders sager;

21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der er Jesu Kristi;

22 men i kjende hans prøvede troskab, at han har tjent med mig som barnet sin fader i evangeliet.

23 Ham haaber jeg altsaa at sende, saasnart jeg seer ende paa min sag;

24 men jeg har den tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme;

25 men jeg agtede det nødvendigt at sende eder broder Epafrodit, min medarbejder og medstrider, men eders sendebud, som har tjent mig i min nødtørst,

26 fordi han længtes efter eder alle og var meget bekymret, fordi i havde hørt, at han var syg.

27 Han var nemlig syg og døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have sorg paa sorg.

28 Derfor sender jeg ham snarere, forat i kunne glædes, naar i se ham igjen, og jeg være mere sorgfri.

29 Modtager ham altsaa i Herren med al glæde, og holder saadanne i ære;

30 thi for Kristi gjernings skyld var han døden nær, da han ikke agtede sit liv, forat erstatte, had der savnedes i eders tjeneste mod mig.