Bibelen

Det nye testamente

7. Brevet til Kolosserne

Det 1ste kapitel

1. Hilsen

1 Paulos, ved Guds villie Jesu Kristi apostel, og broderen Timoteos,

2 til de hellige og troende brødre i Kristus i Kolossæ; naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!

3 Vi takke altid Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, og bede for eder,

4 da vi have hørt om eders tro i Kristus Jesus og kjærlighed til alle de hellige,

5 ved det haab, som er henlagt for eder i himlene, om hvilket i allerede have hørt i evangeliets sandheds Ord,

6 som er kommet til eder, ligesom ogsaa i hele verden, og bærer frugt og voxer ligesom ogsaa blandt eder fra den dag, i hørte og erkjendte Guds naade i sandhed;

7 ligesom i have lært af vor kjære medtjener Epafras, som er en tro Kristi tjener for eder,

8 som ogsaa tilkjendegav os eders kjærlighed i Aanden.

2. Bøn om menighedens væxt i Herren

9 Derfor aflade vi heller ikke fra den dag, vi hørte det, at bede for eder og begjære, at i maate fyldes med hans villies erkjendelse i al aandelig visdom og forstand,

10 at i kunne vandre værdig for Herren til al behagelighed, bære frugt i al god gjerning og voxe til Guds erkjendelse,

11 styrkede med al magt efter hans herligheds kraft, til al taalmodighed med glæde,

12 og takke Gud og Faderen, som gjorde os dygtige til de helliges arvedel i lyset;

13 han, som udfriede os af mørkets magt og oversatte os i sin elskelige Søns rige,

14 i hvem vi have gjenløsning, syndernes forladelse,

15 han, som er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte;

16 for i ham ere alle ting skabte, de, som ere i himlene og paa jorden, de synlige og usynlige, det være sig troner eller herredømmer eller fyrstendømmer eller magter, alt er skabt ved ham og til ham;

17 og han er før alt , og alt bestaaer i ham;

18 og selv er legemets, menighedens, hovede; han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, at han selv skulde have forrangen blandt alle;

19 thi det behagede ham, at den hele fylde skulde bo i ham,

20 og ved ham at forlige alle ting med sig, det være sig dem paa jorden eller dem i himlene, idet han stiftede fred formedelst hans korses blod ved ham.

3. Om bestandighed i naadestanden

21 Ogsaa eder, som engang vare fremmede og fjendske af sindelag i onde gjerninger,

22 har han dog nu forligt i sit kjøds legeme ved døden forat fremstille eder hellige og ustraffelige og ulastelige for sig;

23 hvis i ellers forblive grundfæstede og stadige i troen og ikke rokkes fra det evangeliums haab, hvilket i have hørt, som er prædiket for al skabningen under himlen, hvis tjener jeg Paulos er bleven.

24 Nu glæder jeg mig i mine lidelser for eder og opfylder, hvad der fattes i Kristi trængsler, i mit kjød for hans legeme, som er menigheden,

25 hvis tjener jeg er blevet, efter den Guds husholdning, som er given mig til eder, at opfylde Guds Ord,

26 den hemmelighed, som var skjult fra evighed og slægter, men nu er aabenbaret for hans hellige,

27 hvem Gud vilde tilkjendegive, hvor stor denne hemmeligheds rigdom er blandt hedningerne, som er Kristus, herlighedens haab i eder;

28 han, som vi forkynde, idet vi paaminde hvert menneske og lære i al visdom, at vi kunne fremstille hvert menneske i Kristus Jesus,

29 hvortil og jeg arbejder, idet jeg strider efter hans kraft, som virker mægtig i mig.