Bibelen

Det nye testamente

5. Brevet til hebræerne

Det 3dje kapitel

3. Mose og Kristus. Formaning mod vantro

1 Derfor, hellige brødre, delagtige i det himmelske kald, betragter Jesus Kristus, vor bekjendelses apostel og ypperstepræst,

2 som var ham tro, der beskikkede ham, ligesom os Mose i hele hans hus.

3 Thi han maa agtes større hæder værd end Mose i samme grad, som den har større ære i huset, som beredte det; -

4 thi hvert hus beredes af en, men han, som bereder alt, er Gud -

5 og Mose var vel tro i hele hans hus som en tjener, til at vidne, hvad der skulde siges;

6 men Kristus er det som Søn over hans hus; og hans hus er vi, saafremt vi holde fast til enden ved frimodigheden og det haab, som er vor ros.

7 Derfor, som den Helligaand siger: Idag, naar i høre hans røst,

8 maa i ikke forhærde eders hjærter som i "forbitrelsen", paa fristelsens dag i ørken,

9 hvor eders fædre fristede mig; de prøvede mig og saae mine gjerninger i 40 aar.

10 Derfor harmedes jeg paa denne slægt og sagde: De fare altid vild med hjærtet; og selv kjendte de ikke mine veje;

11 som jeg svor i min vrede: De skal ikke indgaa til min hvile! -

12 Seer til, brødre, at der ikke nogensinde er i nogen af eder et slet vantro hjærte til affald fra den levende Gud;

13 men formaner eder selv hver dag, saalænge det hedder: "Idag", forat ikke nogen af eder skal forhærdes ved syndens bedrag;

14 thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi holde det første grundlag fast til enden;

15 idet der siges: "Idag", naar i høre hans røst, forhærder ikke eders hjærter som i "forbitrelsen";

16 thi nogle, som hørte, forbitrede ham, dog ikke alle, som vare udgangne fra ægypten ved Mose.

17 Men paa hvem harmedes han i 40 aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis kroppe faldt i ørken?

18 Men mod hvem svor han, at de ikke skulde komme ind til hans hvile, uden mod dem, som vare vantro?

19 Og vi se, at de kunde ikke indgaa paa grund af vantro.

Brevet til Hebræerne
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13